Læsetid: 4 min.

Rejsen til menneskets indre mørke

15. august 1997

Conrads Mørkets hjerte er nyoversat og stadigvæk læseværdig

NY BOG
Det er en klassiker af allerstørste kaliber, Nansensgade Antikvariat i dag udgiver som nummer 16 i serien "Kælderbiblioteket." Joseph Conrads Mørkets hjerte hører til de tekster, som pr. automatik indgår i rækken over dette århundredes største litterære bedrifter.
Romanen - eller den lange novelle, om man vil - er fra 1902, hvor Conrad, som oprindeligt var polak, var velsitueret i England med britisk statsborgerskab og engelsk kone. Og selvom historien foregår i det belgiske Congo er det alligevel den engelske kolonikultur og verdenscivilisation, som er dens bagtæppe. Den helt enkle kontrast mellem en tilsyneladende oplyst og uovervindelig magt på den ene side, og det irrationelle skyggerige på den anden, udnyttes her i en psykologisk fortælling, som gør sig umage med at lade så meget som muligt stå åbent. Da Francis Ford Coppola i 1979 filmatiserede Vietnamhelvedet i Apocalypse Now var den således en indlysende bagtekst at støtte sig til. Hvor som helst og når som helst lader temaet sig genbruge uden at miste den snigende uhygge, som koloniherren føler, når indfødte jungletrommer om natten forstyrrer hans søvn.
På et skib ved Themsens munding venter fire sømænd på, at tidevandet skal vende. Én af dem, Charles Marlow, fordriver ventetiden med at fortælle, hvordan han engang sejlede en plimsoller af en floddamper ind i det sorteste Afrika for dér at møde rædslen selv. Fra rejsens begyndelse i et nærmest surrealistisk handelskontor i Belgien er begivenhederne præget af en drømmeagtig uvirkelighed, som gør Marlow stadigt mere opmærksom på, hvad der venter for enden af floden: universalgeniet Kurz, af alle omtalt som handelskompagniets fremmeste agent på Congofloden, hvor der købes elfenben af de indfødte for perler og messingtråd.
Rejsen op af floden bliver for Marlow en rejse tilbage i tiden til noget oprindeligt og barbarisk i menneskets indre. Den civiliserede englænder begynder at miste grebet, samtidig med, at Kurz antager overmenneskelig størrelse i hans fantasi. Groteske udsættelser, overfald fra vilde stammer i junglen og en uduelig besætning bestående af pilgrimme og kannibaler forsinker ham og tvinger ham ud mod et randområde, hvor fornuften ikke længere har magten.
Da han endelig når handelsstationen, hvor Kurz har forskanset sig, bliver problemerne ved at fortælle historien så store, at den begynder at gå op i sømmene og falder fra hinanden i noget, som læseren må samle og prøve at forstå.

Mørket i hjertet
Kurz' succes som elfenbenssamler skyldes nemlig en række gådefulde forhold i hans måde at handle på, som kun langsomt afsløres for Marlow og læseren. Da Marlow ankommer, er Kurz døden nær af feber, og mens stammefolket med alskens besværgelser forsøger at holde ham tilbage, må Marlow se i øjnene, at heller ikke han er upåvirket. Mødet mellem dem er gådefuldt og uafklaret, badet i et mystisk og indforstået lys; kun den, som har kæmpet med døden, kan forstå det.
Marlow vender hjem som et andet menneske efter at have set ind i det mørke, som skjuler sig i ethvert menneskes hjerte.
Dette psykologiske lag forbindes hele tiden med en større kulturel karakteristik, hvor det vesteuropæiske koloniprojekt placeres på skrøbelige lerfødder; det er en gigantisk løgn, som ligger til grund for Kurz' fremragende renommé hjemme i Europa, og Marlow er nødt til at gentage den for ikke at rive det hele fra hinanden.

Et uudsigeligt møde
For Conrad er det uudsigeligheden af mødet med mørket, som er det virkelig skræmmende. Det er ikke bare barbariet, som er fjenden, men en unævnelig og kaotisk størrelse i civilisationens eget bryst. Den klaustrofobiske fornemmelse af at vi nu blot venter på en endnu ukendt katastrofe er i høj grad bogens brændsel, og det er den skæve og kun delvise opfyldelse, som gør den interessant. Psykologien er nok detaljeret, men også temmelig tung; som regel bringes den på formel med nogle få skud fra det psykoanalytiske våbenarsenal, som i dag er sevet igennem til det underbevidste. Ikke desto mindre virker fortællingens knudrethed og bestandige foregribelser efter hensigten - det er både mystisk og spændende og særdeles atmosfærefyldt. De mere realistiske lag fylder godt op i især den første halvdel, hvor handelskompagniets hykleriske udnyttelse af de indfødte udvikles med en fin og ironisk ligegyldighed. Senere dominerer junglebeskrivelserne, som konsekvent understreger det lukkede og flugtvejsløse; junglen ser på Marlow, når han kigger på den.
Mørkets hjerte er et stærkt udtryk for de tidstypiske forestillinger om kultur og barbari, som hjemsøgte den europæiske tænkning i disse år, og den er fremfor alt et stilistisk mesterværk. Forbindelsen mellem Congoflodens mørke og den nat, som har sænket sig over London, mens Marlow har fortalt, er et lærestykke i kunsten at fortælle i rammer. Conrad skriver maskulint og stemningsfuldt og med stort overskud, og Niels Brunse oversætter med fremdrift og respekt for sømandsjargonen. Besynderligheder er der også: det er jo præcist, når ankerets chain er en "kætting", mens "lader" til gengæld er lidt vel gammeldags for manners.
Og så venter vi i øvrigt kun på det store Baudelaire-brag, som Nansensgade Antikvariat har varslet til oktober.

*Joseph Conrad: Mørkets hjerte. På dansk ved Niels Brunse. 128 s. 175 kr. Nansensgade Antikvariat. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu