Læsetid: 9 min.

SF, EU og miljøgarantien

22. august 1997

Hvad man kan se af fremskridt og tilbageskridt i Amsterdamtraktaten kommer helt an på hvor man ser det fra, viser SF's debat om EU og miljøreglerne

"Miljøgarantien er ikke en garanti. Den er en mulighed for dispensation med Kommis-
sionens nåde."
Det skriver Ib Christensen i en pjece om Amsterdam-traktaten Folkebevægelsen mod EF-Unionen.
Og det har han ret i. Bortset måske fra ordet nåde. Kommissionen skal rette sig efter traktatens paragraffer og i sidste instans efter EU-domstolen.
Det spørgsmål der deler vandene - også i SF - er derfor:
Hvordan tror vi, miljøgarantien bliver fortolket i fremtiden. Af EU-kommissionen og af domstolen.
Uffes løfter
SF's formand, Holger K.
Nielsen, og de øvrige nej-sigere i partiet, vælger at tage deres udgangspunkt i den storladne fortolkning, udenrigsminister Uffe Ellemann kom med i 1986 - under pres fra ikke mindst SF og Socialdemokratiet.
Han lovede at garantien var en egentlig garanti. Det enkelte land skulle bare sig til, hvis det ville opretholde strengere miljøregler end de andre, så ville Kommissionen tage det til efterretning.
Sådan en garanti vil SF have ind i traktaten efter et dansk nej ved folkeafstemningen, siger Holger K. Nielsen.
Steen Gade og de øvrige ja-sigere tager udgangspunkt i den gældende retstilstand, som er meget uklar. Der er kun faldet en enkelt dom - i 1994 i sagen om træbeskyttelsesmidlet PCP.
Kommissionens hidtidige opfattelse slås fast i den nye trakat - men udvides samtidig med nye regler. Man kan både opretholde og indføre strengere regler på et område, hvor EU ellers har lavet fælles regler om varerne på det indre marked.
Men det er præciseret, at der skal være videnskabeligt belæg og begrundelsen skal være noget særligt, der gælder det enkelte land. Desuden er der sat en tidsfrist på, så kommissionen ikke kan sylte særreglerne.
Muligheden for at indføre nye regler på basis af ny viden er et fremskridt, som man risikerer at miste, hvis man stemmer nej, siger SF's ja-sigere.
Kravet om videnskabelig begrundelse kan udlægges som et tilbageskridt. Efter forsigtighedsprincippet må det være nok, at der er videnskabeligt begrundet tvivl om ufarligheden af et stof.
Ikke nyt
Men man skal være blind og døv, hvis ikke man kan se at det krav har været der hele tiden, siger EU-miljøretseksperten Peter Pagh. Paragraffen med miljøgarantien blev nemlig tilføjet i 1986, dengang de mange direktiver om det indre marked skulle sættes i værk. Den bygger oven på paragraf 36, der generelt handler om nationale særregler som kan begrænse varernes frie bevægelighed. Og under den paragraf har domstolen og kommissionen altid krævet videnskabeligt belæg for at godkende de nationale undtagelser, påpeger han.
"Den nye formulering kodificerer bare, hvad alle andre end danskerne har antaget."
Peter Pagh mener heller ikke, det er en indskrænkning når Kommissionen kan sige nej til at bruge miljøgarantien, hvis det "hindrer det indre markeds funktion". Det er helt i overensstemmelse med dommen i PCP-sagen, som slog fast at miljøgarantien ikke er en "ensidig beføjelse", siger han.
Faktisk var det formålet med det indre marked at komme alle de særregler til livs, som landene havde indført for at beskytte deres egne virksomheder - også selv om de havde lært at sige, at de gjorde det af hensyn til miljøet, den offentlige orden, dyrenes velfærd osv., påpeger Peter Pagh.
Kommissionens ret
Lic. jur. Peter Vesterdorf fastholder derimod at miljøgarantien - også efter de nye formuleringer - er en ret for det enkelte land.
"Den kan ikke anvendes før Kommissionen har bekræftet den, men det har ikke nogen praktisk betydning, så længe landet ikke misbruger den til f. eks. at anvende den over en kam på alle tilsætningsstoffer eller på 117 sager."
"Det er en undtagelsesbestemmelse, men til gengæld er det landets eget skøn, om man vil anvende den. Kommissionen har ikke et vilkårligt skøn. Den kan kun gribe ind, hvis den kan påvise at der i virkeligheden er tale om en skjult handelshindring."
Den nye bestemmelse om hensynet til det indre markeds funktion skal opfattes som en sikkerhed mod at et land generelt undergraver frihandelen, mener Peter Vesterdorf. Men SF-nej-sigernes håb om en miljøgaranti der gælder det enkelte land, uden at Kommissionen godkender reglerne, betragter Vesterdorf som urealistisk.
"Så har vi jo ophævet selve kernen i EU-samarbejdet. Så må de hellere sige rent ud, at de er så fine på miljøet, at de giver fanden i arbejdspladser," siger Vesterdorf.
Efter hans vurdering kunne man måske have opnået mere ved at lade de gamle paragraffer stå og overlade fortolkningen til EU-domstolen, der generelt har vist sig at være meget miljøvenlig.
Men resultatet i Amsterdam er 5/6 af, hvad man kunne håbe at opnå ved at lade usikkerheden bestå - og meget mere end man kunne frygte, siger han.
Den sidste sjettedel skyldes, at de nationale undragelser efter Amsterdam-traktaten ikke kan begrundes med sundhed og sikkerhed, kun med miljø og arbejdsmiljø.
Ingen garanti i Norge
Peter Pagh og Peter L. Vesterdorf er helt enige om, at resultatet af et nej meget vel kan blive en status som Norges - og så er der slet ingen miljøgaranti.
Norge og Island har en EØS-status.
Det betyder, at de er bundet af det indre markeds regler uden de undtagelser, der både efter Mastricht- og Amsterdam-traktaten gælder for medlemmerne af EU.
"Hvis de får særbestemmelser forkastet, så kan de naturligvis vælge at trodse folkeretten og Wienerkonventionen. Men det er nok ikke klogt for små lande," påpeger Peter Pagh.
Og hvad værre er:
Verdenshandelsorganisationen WTO har regler som gør det muligt at lave "modsvarende sanktioner".
Altså handelsbegrænsninger der rammer Norge eller Island lige så hårdt som de rammer andre lande ved regler, de selv begrunder med miljøhensyn.

Hvad siger traktatens paragraffer
Begrebet bæredygtig udvikling er indskrevet i traktatens præambel og formålsbestemmelser
*"Fællesskabet har til opgave... at fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af den økonomiske virksomhed, et højt beskæftigelsesniveau, et højt socialt beskyttelsesniveau, ligestilling mellem mænd og kvinder, en bæredygtig og ikke-inflationær vækst, høj konkurrenceevne og en høj grad af konvergens med hensyn til de økonomiske resultater, et højt niveau for miljøbeskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, højnelse af levestandarden og livskvaliteten, økonomisk og social samhørighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne." (Traktaten om Det europæiske Fællesskab, Artikel 2)

*"Miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udforamningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktioner... især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling." (Artikel 3C. Flyttet fra den nuværende traktats artikel 130 R stk. 2)

*I afsnittet om det indre marked er artikel 100 A skrevet om. Kommissionens forslag inden for sundhed, sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse skal bygge på et højt beskyttelsesniveau. De skal navnlig tage hensyn til enhver ny udvikling baseret på videnskabelige kendsgerninger. Europaparlamentet og Ministerrådet bestræber sig også på at nå dette mål. (Stk. 3) Efter at Ministerrådet eller Kommissionen har vedtaget en harmonisering kan et land opretholde strengere bestemmelser hvis de er begrundet i beskyttelse af miljø eller arbejdsmiljø, offentlig sædelighed, orden og sikkerhed, menneskers og dyrs liv og sundhed samt beskyttelse af planter, nationale skatte eller industriel og kommerciel ejendomsret. Forbud og restriktioner må dog ikke være middel til vilkårlig forskelsbehandling elle skjult be-grænsing af samhandelen. (Stk. 4 og Artikel 36, "den gamle miljøgaranti")
Et land kan indføre strengere regler om miljøbeskyttelse og arbejdsmiljø hvis det er baseret på nye videnskabelige belæg og problemet er specifikt for den pågældende medlemsstat og viser sig efter at harmoniseringen er vedtaget. (Stk. 5, "den nye miljøgaranti")
Kommissionen skal bekræfte eller forkaste disse særregler inden 6 måneder (i komplicerede tilfælde 12 må-neder). Ellers er de godkendt. De kan forkastes hvis Kommissionen "konstaterer" at de udgør en "vilkårlig forskelsbehandling", en "skjult begrænsning af samhandelen" eller "en hindring for det indre markeds funktion". (Stk. 6)

*De egentlige miljøforslag efter traktatens artikel 130 R (dvs. miljøregler der ikke er et led i reglerne om det indre marked, landbrugspolitik, transportpolitik osv.) skal for fremtiden vedtages efter en procedure, der giver Europaparlamentet større indflydelse. (Art. 130 S)

*Kommissionen forpligter sig til at foretage miljøkonsekvensundersøgelser, når den fremsætter forslag, der kan have betydelige miljøvirkninger. (Erklæring 12)

Holger vs. Steen

Op til SF's ekstraordinære EU-landsmøde den 6.-7. september slås partiets ledere om de delegeredes sjæle.
Partiformand Holger K. Nielsen står i spidsen for holdet, der siger nej til Amsterdam-traktaten, mens folketingsgruppens formand Steen Gade tegner ja-sigerne.
I går, i dag og i morgen analyserer vi tre af de nøgleargumenter, der skiller parterne:

*Fremmer eller hæmmer Amsterdam-traktaten optagelsen af de østeuropæiske lande i EU.

*Sætter traktaten miljøet tilstrækkelig højt.

*Giver traktaten Danmark reel mulighed for at stå uden for EU's fælles retspolitik.

Ja
Det mener Steen Gade:

*Miljø- og forbrugerpolitikken er styrket i Amsterdam-traktaten. Danmark fik ikke en miljøgaranti der er så omfattende som Uffe Ellemann-Jensen lovede i 1989. Men miljø blev et vigtigt tema i de afsluttende forhandlinger og den nye traktat er et bedre grundlag at kæmpe videre på end den gamle.

*Der er nu en overordnet forpligtelse til bæredygtig udvikling i EU.

*Der er en overordnet forpligtelse til at miljø skal anskues tværgående og integreres i alle politikker. Men vi nåede ikke så langt at det blev præciseret direkte i paragafferne inden for transport, landbrug mv.

*Kommissionens forslag skal fremover miljøvurderes. Rådet og Parlamentet forpligtes fremover på et højt beskyttelsesniveau.
*Forbrugerbeskyttelse skal nu inddrages ved udformning og gennemførelse af andre EF-politikker og
- aktiviteter.

*Miljøgarantien er samlet set bedre end den retstilstand, der gælder i dag. For eksempel kan den nu bruges på de direktiver, Kommissionen selv udsteder,
f. eks. godkendelse af stoffer. Og det bliver muligt at anvende den med henvisning til at der er kommet ny viden på området.

Kilde: Ja-sigernes indstilling til SF's hovedbestyrelse
Og hvad så
Steen Gade mener:

*Efter et nej er der betydelig risiko for, at de øvrige lande ikke vil give yderligere indrømmelser. Forhandlingerne kan ende med at man vender tilbage til de formuleringer, der bruges i den eksisterende traktat. Det er et tilbageskridt.

*Efter et ja skal SF kræve en dansk tiltrædelseslov, der "fastlægger en offensiv dansk politik i EU for en stadig kraftigere miljøpolitik, der hurtigst muligt inddrager hele Central- og Østeuropa."
Denne danske politik skal lægge særlig vægt på afvikling af de farlige A-kraftværker i Central- og Østeruopa og udvikling af alternativ energi. Og på at bruge de nye EU-bestemmelser om arbejdsløshed til at fremme en grøn beskæftigelse, der gavner både job-skabelse og miljø.

Nej
Det mener Holger K. Nielsen:

*Det er positivt at hensyn til miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling bliver indføjet flere steder i traktaternes formålsbestemmelser.
Og at forbrugerbeskyttelse bliver stærkere markeret.
Og at forslag fra Kommissionen med betydelige miljøvirkninger vil blive konsekvensundersøgt.

*Traktaten lægger op til at hensyn til producenterne og markedet går forud for hensyn til miljøet og forbrugerne.
Forsigtighedsprincippet er ganske vist stadig med i miljøparagraffen (130R) men det er ikke overført til formålsbestemmelserne.

*Miljøgarantien er reelt forringet.
Den nye tekst bekræfter nemlig EU-kommissionens snævre opfattelse af garantien. For at bruge garantien skal der være videnskabeligt belæg for problemer som er specifikke for det pågældende land og disse problemer skal være op-stået efter at EU-direktivet er vedtaget.
Kommissionens magt til at afvise særlige nationale regler styrkes med henvisning til det indre markeds funktion.
Kravet om at regler skal begrundes med videnskabelige kendsgerninger vil blive brugt til at tillade og fastholde risikable stoffer på markedet, fordi årsag-ssammenhængen typisk først viser sig når folk bliver syge.
SF fik ikke indfriet sit krav om at miljøgarantien skal kunne bruges på landbrugsområdet, f. eks. til forbud mod sprøjtegifte.

Kilde: Nej-sigernes indstilling til SF's hovedbestyrelse.
Og hvad så
Det mener Holger K. Nielsen:

*Efter et nej skal Danmark kræve, at der indføjes en reel miljøgaranti i traktaten:
"Et medlemsland, der selv finder, at vigtige behov til beskyttelse af miljø, arbejdsmiljø og forbrugernes sundhed ikke bliver tilfredsstillende varetaget af EU's beslutninger vedrørende det indre marked og landbrug, skal sikres ret til at opretholde og indføre en videregående beskyttelse."
"En reel miljøgaranti vil betyde et brud på princippet om ensretning (totalharmonisering) af produktkrav i det indre marked."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her