Læsetid: 4 min.

Det sidste nye og det bedst gamle

26. august 1997

At Filmhusets store udstillingslokale nu i månedsvis har stået gabende tomt, har ikke betydet, at Huset har indstillet aktiviterterne i sommerens løb. Man har hver aften undtagen mandag holdt gryden varm med fire - pænt besøgte - visninger i en række ypperligt sammensatte filmserier.
Fra september er man tilbage på fuld kraft med filmkørsler fra kl. ti om formiddagen til sen aften. Det sker med et broget udbud, der tydeligt tilsiger at placere Filmhuset endnu stærkere i de filminteresserede bevidsthed - foreløbig har man samlet mere end 5.000 abonnenter.
Dræberkondom
Som noget nyt tilgodeser man yndere af moderne kitsch, trash og lavkultur - sikkert især de yngre fans. Det er fem selvironiske exploitation-film fra Troma, der kommer ind i varmen, under overskriften The Worst Films Ever Made.
Ikke bedagede Ed Woodfilm, men forholdvis dugfrisk trash fra et undergrundsselskabet Troma, der specialiserer sig i hæmningsløse platheder og vilde parodier på alt og alle. The Killer Condom (efter tegneserie af Ralf Konig) og Troma & Juliet (efter Shakespeare) er to af selskabets nyeste og mest bemærkede titler.
Kritikerne har selvfølgelig haft deres at sige om disse film: Om skrækfilmpastichen Class of Nuke'em High, lavet af hjernerne bag Troma, skriver det engelske Time Out for eksempel, at "den mangler ethvert forsonende træk, hvilket giver den er særligt blåt stempel." Også en slags anbefaling.
Mitchum en masse
Fuldlødig filmkunst og kvalitetsunderholdning er der dog masser af i de øvrige serier. En Francois Truffaut-serie er ganske vist blevet lidt kort, idet den kun omfatter 4 af hans 22 film, deriblandt Ung flugt og Silkehud. Men det er der vel tid til at åde bod på. Det er også kun blevet til tre Bodil Kjer-film som markering af 80-fødselsdagen. Lidt pauvert, når det nu drejer sig om "måske århunderedets største danske skuespillerinde", som programteksten lyder.
Til gengæld præsenteres hele 14 film med nyligt afdøde Robert Mitchum. Og heldigvis går man helt tilbage Noir-perioden i 40'erne og 50'erne, hvor Mitchum demonstrerede sin lade sensualisme og arrogante nonchalance i klassikere som Out of the Past, Crossfire, The Lusty Men og Angel Face. De være hermed anbefalet. John Farrows His Kind of Woman (Fælde for en spiller) fra 1951, produceret af Howard Hughes, har jeg derimod ikke set, men ovennævnte Time Out anbefaler den som en enestående kuriositet, halvt thriller, halvt parodi.
Og selvfølgelig rummer serien også Mitchum-klassikeren over alle, Charles Laughtons The Night of the Hunter (Kludedukken), hvor hans ondskab som psykopatisk lægprædikant går gennem marv og ben. Men Mitchum-fans bør heller ikke misse Vincente Minnellis Home From the Hill (Blodets bånd).
En serie med overskriften "Nepotisme" samler vidt forskellige film af og med medlemmer fra de samme familier - en lidt søgt idé, men blandt titlerne er der seværdigheder som Howard Hawks' Twentieth Century, Woody Allen Hanna and Her Sisters og Alfred Hitchcoks Rebecca.
Dette er dog langt fra alt: Filmhusets septemberprogram rummer også syv nye israelske film, en præsentation af kortfilm fra festivalen i Clermont-Ferrand, 20 highlights fra Transmedia-festivalen i Berlin 1997, franske animationsfilm samt de sædvanlige visninger af danske kort- , børne- og novellefilm.
Kort sagt en cocktail af det sidste nye og det bedste gamle. Måske med vægten lidt for meget på det første.
Ophidsede anmeldere
Dagbladenes filmmanmeldere fordøjer år for år sagtmodigt tonsvis af amerikansk action-junk. Yderst sjældent ser man markante holdninger eller store temperamentsudfoldelser i spalterne. Har Kjeld Olesen mon tænkt på filmanmelderne, da han skrev Det robotiserede menneske?
Men Mette Louise Knudsens Skat, der er din tur, der havde premiere i fredags, har formået at ophidse gemytterne. Berlingske Tidendes Henrik List fik nærmest fråde om munden, ikke blot fordi han fandt den mislykket, men også fordi den tillod sig det mest obskøne, en ny dansk film kan vove sig ud i: kernefamiliescener fra et dansk parcelhus.
Skrap kost
Det er stærke sager! List kan ikke beslutte sig til, hvilken scene, der er den pinligste, eller om det hele er en parodi (det sidste sådan set med god grund, da filmen stilistisk er noget rådvild, for at sige det pænt).
Men bare selve motivet! Far, mor, barn i et parcelhus! Og så ved morgenbordet! Noget så kvalmefremkaldende, så dybt krænkende for alle sanser har ingen dansk vokseninstruktør med modebevidstheden i behold (og det har de fleste) vovet at sætte på lærredet siden midt-Firserne. Dybt pinligt, må dommen lyde.
Underforstået: nu gik det lige godt i Pusher og Portland med den detaljerede udmaling af udpræget antifamiliære voldsforbryderes anderledes salonfähige meriter. Og så får man igen den "tåbelige parcelhus-dilletant", som List skriver.
Knudsens pladder
Mindre uventet er det at læse Johs. H. Christensens rasende nedrakning i Jyllands-Posten: Han stikker gerne, som én af de få, næsen frem, når han holdningsmæssigt er uenig med en film. Og Knudsen-filmens beskedne politiske budskab - at reduceret arbejdstid er en god ting for børnefamilier og bør fremmes - fejes da også rask af bordet som "noget pladder".
Og så fremmaner han i øvrigt en svunden tid, som næppe kan siges at indgå direkte i filmen: "...dengang der var lilla bleer i børnehaverne og hæklede trusser på Femø, og røde mor og bløde far spiste mikromakro og gik fredsmarch og var VS'ere og kritiserede 'det her samfund' sønder og sammen og hold da kæft, hvor er det længe siden!"
Sådan har vi allesammen vores idiosynkrasier. Og selv om det ikke giver de mest sagligt velafbalancerede anmeldelser, kan det sikkert være ganske sundt at få de ømme punkter frem og afreageret. Anmeldere er jo ikke robotter, men mennesker - skønt læserne måske nogle gange tvivler en anelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu