Computeren og videokameraet skal ind i folkeskolen, mener en medieforsker og en skoleinspektør. Det er nødvendigt at kunne forholde sig til elektroniske medier, hvis man vil begå sig i samfundet
"Der er ikke noget odiøst i, at de unge tilbringer forfærdeligt mange timer foran fjernsynet. Men det kræver, at de intellektuelt er i stand til at skelne snot fra kanel. De skal vide, hvornår de ser ren underholdning, og hvornår de ser noget, som de kan bruge i deres personlige, samfundsmæssige og politiske udvikling. Hvis ikke vi får medierne ind i skolen og får sat dem i et større perspektiv, så lærer børnene ikke at forholde sig kritisk til de faktaoplysninger de får," siger skoleinspektør Torben Voss, Sengeløse Skole i Høje-Taasstrup.
På hans skole har man taget konsekvensen af, at børn og unge bruger mere og mere tid på elektroniske medier.
Men det er langt fra alle skoler, der ser en nødvendighed i at integrere computere, tv og video i undervisningen.
Medieforsker Birgitte Tufte fra Lærerhøjskolen har skrevet en disputats om skole og medier.
"Mange lærere har stadig den opfattelse, at levende billeder er lidt underlødige. Så det er en ny form for kultur, der støder sammen med skolens traditionelle dannelsesopfattelse og kulturopfattelse. Børnene bliver eksperter på noget, der peger frem, hvor lærerne er eksperter i noget, der peger bagud," siger hun.
Birgitte Tufte mener, at skolens verbalt orienterede kultur er så fast forankret, at de måske kræver en ny generation af lærere, før skolen åbner sig for flere medier.
På Sengeløse Skole har man i dette skoleår opstillet computer og tv på bibliotiket sammen med bøgerne, så eleverne lærer at finde oplysninger forskellige steder fra.
Et led i demokratiet
"Når elverne går ud af syvende klasse, har de lært at søge oplysninger blandt de muligheder de har på biblioteket. Både i bøger, på cd-rom, eksterne databaser og Internet. Og de har lært at bruge en edb-maskine, et videokamera, en båndoptager og et fotografiapparat," fortæller Torben Voss.
Skolens holdning er, at børnene lettere kan begå sig i samfundet, hvis de lærer disse færdigheder.
"Men det er ikke alene for at kunne klare sig selv; det er også for at kunne være aktiv borger i et demokratisk samfund, hvor mange af demokratiprocesserne er fjernet fra de store vælgermøder og avisernes spalter til elektroniske medier. De skal lære at skelne skidt fra kanel, når de ser ting, der påvirker deres demokratiske hverdag. Samtidig, hvis de vil med ind og præge noget selv, så er det ikke nok, at de kan sidde passivt og analysere; de skal også aktivt kunne være med til at lave nogle ting," siger skoleinspektøren.
Lærere mangler viden
Der er bare lige en barriere, som gør det vanskeligt at inddrage de elektroniske medier i skolen. Lærerne har ikke selv fået undervisning i at bruge dem.
Medieforsker Birgitte Tufte siger: "Der er nogle lærere, der gerne vil bruge medierne i undervisningen. Men de er ikke rustet til det, for det er slet ikke en del af læreruddannelsen. Og det er ikke blevet bedre med den nye læreruddannelse."
Lærerhøjskolen er derfor gået ind i et samarbejde med fem skoler i Høje-Taastrup Kommune om at lave noget pædagogisk materiale til interesserede lærere.
Torben Voss fortæller, at der findes en masse materiale om, hvordan man optager en god lyd, og hvordan man laver et godt interview. Men det pædagogiske aspekt, hvordan man kan bruge medierne i skolen, mangler.
Det vigtige er, at medierne integreres i den faglige undervisning. De skal ikke gemmes til en skemalagt time, der hedder mediekundskab.
Torben Voss siger, at eleverne selv skal producere udsendelser for at lære at forstå mediets virkemidler.
"Man skal tage videokameraet med, når klassen går ud og fanger frøer i mosen, så man kan lave en lille faktaudsendelse. Bagefter kan man forholde sig til, hvor man snyder; om man lægger en anden speak ind, om man viser den samme frø flere gange, så det ser ud som om, at man har fanget flere og så videre. Det er meget bedre end at sidde og forklare eleverne, at der bliver snydt på fjernsynet en gang imellem. De skal selv erkende det, så de bliver bevidste om det. Og så kan de også bruge det i deres fritidsliv. På den måde får de kompetance med ud fra skolen, til når de ser de her otte-ti timers fjernsyn. Omvendt kan de tage kompetance med fra deres fjernsynskiggeri og være med til at gøre undervisningen i skolen bedre," siger han.
En pc er ikke nok
Det er som om, at hovedparten af skolerne slet ikke lægger mærke til, at unge mennesker i dag orienterer sig mod musik og levende billeder fremfor det talte og skrevne ord, siger Birgitte Tufte. Men hun mener alligevel, at der er ved at ske en lille bevægelse på området. Blandt andet nævnes det flere steder i den seneste folkeskolelov, at folkeskolen skal følge med den elektroniske udvikling.
Torben Voss er bare bange for, at skolerne bliver for computerfikserede.
"Mange fokuserer på computeren. Som et lidt mere alsidigt mediemenneske, så synes jeg, at det er farligt, hvis de andre dele af teksterne forsvinder. For hvis ikke børnene lærer at arbejde med lyd og billeder og sammensætningen af dem, så kan de heller ikke forholde sig til et multimedie-show, hvor der banker lyd og billeder hen over deres computerskærm," siger han.
