Læsetid: 6 min.

Skolen som virksomhed

16. august 1997

Test giver eleverne mulighed for at se, om de gør fremskridt - og læreren kan opdage, hvis undervisningen ikke lykkes, mener skolelederen på Uvelse skole, hvor systematiske test kombineres med langhåret pædagogik

Virksomhedsplan, status, profil, mål og test. Normalt ikke ord, man forbinder med en landsbyskole i en stråtækt idyl midt på Nordsjælland. Men det er helt bevidst, at Uvelse Skole bruger den slags ord.
"Det handler om, at vi gerne vil signalere, at vi er en del af et moderne samfund. Vi opfatter os selv som en virksomhed. Desuden er det jo praktisk både for os selv og over for forældrene, at vi har nogle mål for,hvad vi gerne vil lære børnene i skoletiden. Det signalerer til omverdenen, at vi ikke er en søvnig landsbyskole, hvor vi går og tørrer næse på børnene", siger skoleleder Betty Westh Hansen.
I planen er både mål, midler og målemetoder stillet op i et skema. Hvert initiativ er nøje afvejet.
"Det nytter ikke, at lærerne oplever, at vi gør det godt. Børnene og forældrene skal kunne mærke det. Vi driver jo ikke skole for lærernes skyld. Det er i det hele taget vores strømpil for det, vi beslutter at sætte i værk: kan børnene og forældrene mærke det? Hvis svaret er nej, lader vi som regel være", siger skolelederen.

Langhårede principper
Den lille landsbyskole kombinerer årlige test af børnenes kundskaber med nogle af de mere langhårede pædagogiske principper, som er ved at komme til ære og værdighed igen. I virksomhedsplanen er det sammenfattet til ordene: "Det er den, som arbejder, der lærer noget."
Derfor er børnene selv aktive. Og klasseundervisningen skal kun optræde i korte sekvenser.
"Vi arbejder med moderne pædagogiske principper om, at det er barnet, som skal være aktivt, hvis det skal lære noget. Der er stor spredning på børn - op til 3-4 år inden for en klasse, viser vores test - og derfor ville jeg gerne så meget som muligt af med klasseundervisningen. Vi arbejder meget både i grupper og individuelt", siger Betty Westh Hansen.
De musiske fag og det sociale liv bliver også vægtet højt på skolen, fremgår det af skolens profil, som er en del af virksomhedsplanen.

Test er ikke uartige
Fordelen ved de årlige test er, at lærerne får et redskab til at se, om det enkelte barn har lært noget siden sidste år, og hvor der eventuelt skal sættes mere ind. Det er standardiserede test, skolen bruger.
"Jeg synes bestemt ikke, test er uartige. Det dårlige er, hvis man bruger resultaterne til at rangere børnene ind i konkurrence med hinanden. Men for os er det kun et redskab for lærerne - og resultaterne bruges så i lærer-elev-samtalerne", siger skolelederen.
"Det er vigtigt at understrege, at for os handler det om, at det enkelte barn skal forbedre sig i forhold til sidste år - og at lærerne kan se, om deres undervisning virker".
Uvelse Skole har faste planer for, hvad børnene skal lære i for eksempel dansk. Hvert år satses der specielt i nogle uger, hvor børnene stort set ikke laver andet end at træne læsning og stavning. Derudover ligger det i timer i det normale skema.
"Jeg er helt enige med de lærere, som siger, at det handler om det hele menneske. Men det forhindrer jo ikke, at man kan måle nogle helt specifikke færdigheder og dermed få en vejledning i, om ens undervisning lykkes. For eksempel i billedkunst, hvor jeg selv underviser. Her taler jeg med hvert enkelt barn i begyndelsen af året, og vi laver en plan for, hvad de skal lære. Det kan være at tegne portrætter, der ligner, eller at blande farver. I slutningen af året tager vi simpelthen de første produkter frem og kigger på dem igen. Så kan vi diskutere, hvad barnet har lært", siger skoleleder Betty Westh Hansen.
Alle elever bliver testet en gang om året. I forhold til landsgennemsnittet ligger Uvelse skole pænt. Over 70 procent af de første klasser ligger for eksempel i de to bedste grupper. Landsgennemsnittet er lidt under 70 procent. Men der er dog syv procent af børnene, som er taget ud til specialundervisning. Det bliver de, når blandt andet testene viser, at det ikke er nok, at læreren sætter ind med ekstra træning.

Økonomisk ansvar
En tur rundt i lokalerne afslører en skole, som er indrettet som de fleste andre. Uden ombygninger har skolen alligevel fået indretningen til at matche de pædagogiske principper.
For eksempel har hver klasse et bordtennisbord. Her samles børnene typisk om morgenen. Eller i løbet af dagen, når der skal laves kursus i et eller andet. Der er ikke noget kateder. Nogle steder har læreren et lille bord. Andre steder er der et skuffemøbel, som kan flyttes rundt.
Resten af tiden sidder eleverne i grupper - men alle borde har hjul på, så grupperne hurtigt kan flyttes. Hvert klasserum har også en hyggekrog, hvor eleverne kan slange sig i sækkestole, på bænke med hynder eller på en hems.
Et læsebarometer, som måler, hvor meget klassen tilsammen har læst, sørger for at minde alle om, hvad det handler om.
De fleste af de ekstra penge til specialbyggede borde og de øvrige møbler stammer fra nogle små projekter, skolen har indført.
For eksempel sparer skolen hvert år 60-70.000 kr., fordi eleverne selv hjælper til med rengøringen. Desuden praktiserer eleverne en form for ansvarlighed, som giver kontant udbytte til klasserne.
Hver klasse får tusind kroner om året til vedligeholdelse og til at købe nye pegepinde eller koste, hvis de går i stykker. Men kronerne falder først, når året er gået - minus det, som klassen har brugt. Det får eleverne til at passe på inventaret.
"Det sparer os mange penge. Vi har aldrig hærværk. Og når så skoleåret er gået, får klassen selv pengene. For min skyld kan de købe is for dem. De er givet godt ud allligevel", siger hun.

Lærer de noget
Skolebestyrelsesmedlem Anne-Grethe Christensen, der selv har et barn i skolen, er godt tilfreds med, at testene giver mulighed for at finde ud af, hvordan børnene klarer sig.
"Selvfølgelig er det rarest, når man får rigtig positive tilbagemeldinger. Men det er også godt at få at vide, hvis der er problemer, så man har mulighed for at gøre noget. Jeg ville føle mig mindre tryg, hvis lærernes meldinger kun byggede på deres subjektive vurdering af barnet. For der er jo altid nogle urolige drenge og nogle stille piger, hvor det kan være svært at være sikker på at ramme rigtigt, rent fagligt", siger hun.
Hun har aldrig hørt om børn, som var nervøse eller bange for prøverne. De oplever det slet ikke som eksamen, siger hun.
Anne-Grethe Christensen karakteriserer sig selv som en ret bogligt interesseret forælder og erkender, at hun er lidt nervøs for, hvordan de pædagogiske ideer på skolen vil virke:
"De taler jo meget om, at det skal være lystbetonet, når børnene skal lære. Men mange forældre vil jo gerne have, at deres børn forlader grundskolen med en vis basisviden. Og hvis de kun skal lære det, de har lyst til, må der jo være noget, de ikke får lært. Derfor er det også fint, at de bliver testet", siger Anne-Grethe Christensen.
Hun mener ikke, at de fleste forældre tænker så meget over test eller skolens virksomhedsplan. Men den er fin at kunne give til nye forældre. Så kan de se, hvad det er for en skole.

*De tidligere artikler i serien om den nye folkeskole blev bragt den 8., 11. 13. og 16. august. Serien fortsætter.

Fremtidens skolebørn skal lære mere end deres forældre. Det kræver voldsomme ændringer i folkeskolen.
*Industri-skolens klasseundervisning skal væk.
*Der skal arbejdes i små grupper eller individuelt.
*Informationsteknologi bliver en del af hverdagen.
*Lærerne skal åbne døren til klasseværelset og samarbejde med andre lærere - og med pædagoger - i et team i stedet for selv at bestemme.
*Der kommer evalueringer af både lærere og elever, og forældrene får mere at skulle have sagt.
Derfor er der ikke ringet ud til det evige frikvarter. For fremtidens skole vil få mindst ligeså meget sved frem på panden hos børnene, som gårdsdagens rad-og-række-pædagogik. Det er faktisk meningen, at det nu er eleverne, som skal være aktive. De fleste af ændringerne ligger i folkeskoleloven.
Information har set nærmere på virkeligheden. I tidligere artikler beskrev vi fremtidens krav til arbejdskraften og det pres for ændringer, som informationsteknologien vil føre til.
Er lærerne så med på forandringerne, lyder dagens tema.
hbj

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu