Læsetid: 2 min.

Snorkende kedsommeligt

22. august 1997

Fremskridtspartiets første 25 år beskrevet af en benovet amatør i umulig jubilæums-publikation

Zzzzz-bog
I sig selv er det lidt af en vittighed, når Fremskridtspartiet i jubilæumsåret tager initiativ til at lade sin egen historie udgive i bogform. Uanset hvorledes selv en kompetent skribent måtte gribe sagen an, ville resultatet uvæ-gerligt være partiskadende virksomhed. Ligegyldigt hvilken indfaldsvinkel er partiet grotesk.
Som interesserede vil vide, folk der fra sidelinien har fulgt Glistrups nu 25 årige gamle bevægelse, er dennes historie et næsten uafbrudt slagsmål, forårsaget af utallige fraktionsdannelsers kroniske kværulanter, småligt nid og nag og oprivende magtkampe. Højdepunkterne kom med Glistrups udsmidning af partiet, samt den lemlæstende splittelse af partiet i 1995, da Pia Kjærsgaard sprang fra og dannede sit alternative: Dansk Folkeparti.
Forløbet har i sin helhed og detalje været præget af stor komisk energi, om end Fremskridtspartiet så afgjort har haft indflydelse på dansk politik. Således som også Folketingets formand, Erling Olsen, påpeger i et venligt gæsteforord, det eneste læseværdige afsnit i Kai Pedersens bestillingsarbejde: Fremskridtspartiet - de første 25 år i dansk politik.
Skurke og helte
Fremskridtspartiet har ønsket et positivt jubilæumsskrift og har givetvis derfor henvendt sig til en beundrende sjæl, åbenbart blottet for ambitioner om et renommé som kildekritiker.
En sådan person har jubilæumsudvalget fundet i forfatteren Kai Pedersen, som i bogens - eller tryksagens - forord understreger sin benovede begejstring for Fremskridtspartiet - og i særdeleshed for Mogens Glistrup.
Kai Pedersen dyrker så afgjort sine helte og straffer skurkene, hvilket blandt andet betyder, at netop Pia Kjærsgaard, hvis arbejdsindsats og politiske betydning for Fremskridtspartiet må være indiskutabel, er levnet beskeden omtale og ingen venlighed.
Forfatteren citerer bogen lang derimod i bredmål af sympatisk indstillede personer. De særeste eksistenser hiver han i den anledning frem af nådig glemsel. Således den markante, nu afdøde, fhv. dommer Ellen Larsen, der i 1988 advarede mod den dag, "da danske børn og unge [vil] rende rundt med et bedetæppe og råbe Allah er stor samt høre Koranens budskab råbt fra de talrige moskeer". Blandt Kai Pedersens ikoner hører - måske ikke så overraskende - Ekstra Bladet anno 1997. Fremskridtspartiet, Pastor Krarup og Ekstra Bladet er i indvandrer- og flygtningesammenhæng blevet én og samme gode sag for en sand fremskridtsmand. Det er da en sjov ting!
Kort sagt
På sin vis passer jubilæumsbogen glimrende til Fremskridtspartiet. Bogen er - som bevægelsen - det rene plat. Som sådan behøver man - heller ikke for underholdningens skyld - spilde tid på den. Det er for omfattende at fremhæve eksempler på tekstens historiske urimeligheder; de er utallige. Dertil kommer at bogen er jammerligt skrevet, tegningerne rene plagiater eller bare umulige og lay-outen ubehjælpsom. Det samlede indtryk er snorkende kedsommeligt. Kort sagt.
Tilbage sidder man med behovet for en forsvarlig og
gennemarbejdet faghistorisk fremstilling af en af de særeste og på sin vis også mest foruroligende folkelige manifestationer i partimæssig henseende siden tredivernes højrebevægelser.
Bogen om Mogens Glistrup's på mange måder normbrydende Z - samt dets eget iboende nedbrydning indefra - mangler vi fortsat. Historien om de åndeligt tilsidesatte småborgeres mindreværdskompleks og ganske effektive oprør mod gammelpartierne er værd at udforske.

*Fremskridtspartiet - de første 25 år i dansk politik. Kai Pedersen. 300 s.ill. Fremskridtspartiets Forlag. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu