Læsetid: 6 min.

Socialdemokratiet er ikke det rene vand

29. august 1997

FRIE ORD
EN VÆSENTLIG del af socialdemokraternes politiske program er det rene vand.
Det er ikke en ondskabsfuldhed, det er en ordret gengivelse af partiets egen selvopfattelse.
I sit kampagnemateriale op til kommunevalget den 18. november præsenterer Socialdemokratiet i en manual sine seks politiske temaer: Børn, ældre, miljø, velfærd, erhvervsliv og sundhed (med børnetemaet opdelt i to rettet mod forældre til henholdsvis børnehavebørn og skolebørn). Hvert af de vedtagne temaer er ved pr-professionel hjælp blevet 'oversat' til en illustration og tekst med, hvad manualen uden falsk beskedenhed kalder, 'stor gennemslagskraft'.
Miljøtemaet har partiets kompetente organer formuleret med disse ord: "Det globale miljø starter og slutter i det lokale. Hver eneste kommune og amt i Danmark har et selvstændigt ansvar for at beskytte miljøet. Det handler om vores samlede velfærd. Både for os og vores børn. Men der er stadig partier, der hellere ser en økonomisk end en økologisk gevinst. Dem der lover, at markedskræfterne sagtens kan beskytte miljøet. Men spørgsmålet er, om vi har råd til at betale prisen, den dag vores grundvand er forurenet? Din stemme påvirker også miljøet. Brug den. Socialdemokratiet"
Det er så ved mere eller mindre professionel bistand blevet 'oversat' til et blånende glas vand med et par bobler i overfladen og til en tekst med ordlyden: En væsentlig del af vores valgprogram er det rene vand.

SKÅL og tillykke!
En forhærdet politisk kandestøber måtte være et skarn, om han ikke frydede sig over denne om ikke 'gennemslagskraftige' så dog forfriskende oversættelses dumdristige frækhed og sydende selvironi. Hvad kan Uffe Ellemann-Jensen og de konservatives miljøpolitiske ordfører Niels Jørgen Langkilde dog ikke kaste af sig af vandede vittigheder i den anledning. En forsmag har sidstnævnte allerede givet i en aktuel og nært beslægtet anledning.
Sagen er, at Socialdemokratiet lige har udsendt et 38 sider stort debatoplæg om miljø: Fra indsigt til indsats, der indeholder 30 forslag til partiets miljøpolitik, hvilket har affødt noget nær en lovsang fra selveste Danmarks Naturfrednings præsident Poul Henrik Harritz:
"Det er et meget positivt debatoplæg. Det viser, at der er en ændring på vej, som går fra en opdelt miljøpolitik til en samlet politisk satsning mod et bæredygtigt samfund - helt på linje med de mål, vi har sat os i Danmarks Naturfredningsforening. Jeg kan kun håbe på at tankerne i debatoplægget hurtigst muligt munder ud i realiteter."
Hvormed præsidenten røber en vis tvivl, om de mange ord nu også - holder vand.
Sin begejstring begrunder han også med debatoplæggets forslag om, at Danmark skal arbejde systematisk for et bæredygtigt og økologisk landbrug, som den største miljøpolitiske satsning i de kommende år. Bl.a. for at redde vores drikkevand. Han finder det tillige meget positivt, at amter og kommuner forpligtes til at udarbejde lokale Agenda 21-planer.
"Det hænger godt sammen med det grundlæggende princip i debatoplægget, som bygger på 'Det økologiske Råderum'. På den måde skabes der en forbindelse mellem de danske initiativer og så et ansvar over for Den tredje Verden, når det gælder om at forvalte vores egne ressourcer på en forsvarlig måde."
I diametral modsætning til naturfredningsforeningens lovsang står Niels Jørgen Langkildes nidvise, der fortjener at blive citeret i sin helhed:
"En helt igennem uopfindsom miljøplan med et kraftigt planøkonomisk islæt. Den nye miljøplan er endnu engang udtryk for, at socialdemokraterne har overordentligt svært ved at skelne mellem miljøpolitik og skattepolitik. I stedet for at gøre noget effektivt for miljøet, benytter man enhver lejlighed til at pålægge såvel erhvervsliv som borgere nye skatter og afgifter. For eksempel må privatbilisterne endnu engang holde for med ekstra afgifter på benzin, ligesom der skal indføres nye afgifter på færge- og flytrafik. Efter bedste planøkonomiske model gør Socialdemokratiet brug af begrebet 'økologisk råderum'. En mere retvisende betegnelse vil nok være økologisk roderum. For uanset hvor lang tid og hvor mange ressourcer, man bruger på at forsøge at regne sig frem til, hvor stort det økologiske råderum i Danmark og Europa er, vil det ikke kunne lade sig gøre. Resultatet bliver, at de penge, der burde anvendes til miljøforbedringer, i stedet bruges til at ansætte hundredevis af nye offentligt ansatte til at regne sig frem til dette råderum."
Langkilde spiller så skrigende morsomt på ordene råderum og roderum, at hans vittighed er mere end vandet. Den er simpelt hen vanddrivende.

LÆSEREN har med lovsang og nidvise fået et ganske godt indtryk af det ret omfattende 30 punkts program, udarbejdet på den socialdemokratiske folketingsgruppes foranledning og nu af partiets hovedbestyrelse godkendt som debatoplæg for alle partiforeninger det næste halve års tid, hvorefter hovedbestyrelsen foretager en sammenfatning.
Debatoplæggets forfattere, Martin Glerup som folketingsgruppens miljøpolitiske ordfører, Poul Andersen som dens trafikpolitiske og Erling Christensen som dens landbrugspolitiske ordfører har sammen med Karen Stokholm Banke, Torben Kajberg, Elise Pedersen og Hjalte Aaberg "ikke prøvet at skrive et endegyldigt manifest," understreger de selv i deres forord. "Vi har ikke prøvet at give en færdig beskrivelse af fremtidens samfund, men forsøgt at sætte nogle pejlemærker for en relevant, velfunderet og visionær miljødebat."
Der omfatter denne vision:
"Regeringen skal - gerne i samarbejde med andre EU-lande - iværksætte et målrettet forsknings- og udredningsarbejde, som bl. a. skal give konkrete bud på Danmarks (og EU's) økologiske råderum. (Vi bliver nødt til at udvikle et samfund, som andre i princippet skal kunne kopiere, uden at kloden som økologisk system bryder sammen.) Arbejdet skal omfatte udviklingen af generelle mål for bæredygtighed til brug for et grønt nationalregnskab, som kan bruges som politisk værktøj på linie med offentlige budgetter osv. Betyder det begrænsede økologiske råderum så ikke et materielt fattigere Danmark? Både ja og nej."
Det er synd at sige, at papiret ligefrem tramper rundt i den kendsgerning, at Danmark sammen med den øvrige vestlige verden i dag beslaglægger så meget af den givne natur, at skulle den øvrige verden have adgang til at beslaglægge det samme, måtte universet i løbet af de næste par årtier udvides med yderligere tre til syv kloder af vores jords beskaffenhed. Da selv vores forgudede videnskabfolk og teknikere ikke synes at være leveringsdygtige til tiden, er det altså ganske betragtelige tilbagetog, vi står overfor.
Til gengæld gør papiret ganske godt rede for mange af de midler, et tilbagetog kan gribe til - uden at det behøver at nedsætte vores livskvalitet. "På nogle områder får vi et rigere Danmark. Et samfund præget af renere teknologi, genanvendelse, renere natur osv. Et samfund, som bygger på, at vi omgår medmennesker og efterkommere med respekt."

HVORDAN står alt dette i forhold til det finanslovsforslag, som regeringen lige har forelagt, og den miljøvurdering af det, som for første gang er foretaget?
Det står stort set ikke i noget forhold til hinanden. Finansloven udarbejdes med det udtrykkelige formål at sikre økonomisk vækst, overskud på betalingsbalancen og statsbudgettet og - om muligt - fuld beskæftigelse eller i hvert fald overførselsindkomster til de 890.000 danskere mellem 15 og 64 år, der også næste år - efter fem års uophørlig økonomisk opsving - kan regne med at være udstødt fra arbejdsmarkedet.
Derimod har finansloven intet udtrykkeligt ønske om at indrette Danmark (endsige EU) på sit økologiske råderum.
Men det må være det, Socialdemokratiet nu forlanger af sin egen regering, når det i debatoplægget som forslag 29 lyder:
Som led i regeringens næste natur- og miljøpolitiske redegørelse skal der fokuseres på udarbejdelsen af en samlet strategi for en bæredygtig udvikling.
En kilde til opmuntring, der rækker noget længere end Langkilde. For nu er der dog noget at holde Socialdemokratiet for øje og - om muligt - fast på. De livgivende budskaber er altid skrevet i vand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu