Læsetid: 3 min.

Somaliland kæmper for at blive anerkendt

26. august 1997

Somaliland er ikke Somalia. Landet har sin egen nationalsang, sit eget flag, sin egen hær og sin egen valuta. Selv en relativt stabil fred har den selvudråbte republiks præsident Muhammed Ibrahim Egal været i stand til at stifte mellem Somalilands fem dominerende klaner.
Men landet mangler stadig anerkendelse af landet som selvstændig stat - nøglen til Vestens udviklingsmillioner og bistand, der er afgørende for genopbygningen af den borgerkrigshærgede region.
Situationen i Somaliland lige nu er grundlæggende rolig, siger Johan Svensson fra det svenske Life & Peace Institute i Uppsala. Instituttet har en mission i hovedstaden Hargeisa, hvor han selv var så sent som i juni.
Tryghed i Hargeisa
"Vi har medarbejdere fra alle de dominerende klaner, og der er ingen fjendtligheder, selv om en person fra en klan i det sydlige Somalia godt kan have det svært i Somaliland. Sverige sendte en person tilbage til Somaliland i år - han har arbejde nu og fungerer helt normalt. Sikkerhedsmæssigt føler jeg mig mere tryg i Hargeisa end i Nairobi, Kenya, hvor jeg er nu. Man kan gå ud om aftenen, der er politi i gaderne, selv om det offentlige er fattigt og fungerer langsomt," siger Johan Svensson til Information fra instituttets kontor i Nairobi.
Somaliland hed oprindelig Britisk Somaliland indtil sin uafhængighed den 26. juni 1960. Fem dage senere forenede landet sig med Italiensk Somaliland som Den Somaliske Republik.
Men foreningen kollapsede sammen med landets drøm om at annektere områder i Kenya, Etiopien og Djibouti, hvor mange etniske somaliere har deres hjem.
I 1981 blev gjorde Somaliland-regionen som den første oprør mod diktatoren Mohammed Siad Barre. Det blev starten på en borgerkrig, der ti år senere styrtede Barre og endte med Somalilands uafhængighedserklæring.
Men landet måtte betale en høj pris for sit oprør. De større byer blev jævnet med jorden af Barres militær, der dræbte ca. 40.000 og jog omkring 400.000 på flugt ind i Etiopien.
Traditioner intakte
I dag er Somaliland den eneste større region i Somalia, der har en fungerende administration. Det årlige budget på 30 milliarder Somaliland-shillings, cirka 200 mill. kr., er delt ligeligt mellem sikkerhedsstyrker og udgifter til genopbygning og service til borgerne.
Præsident Muhammed Ibrahim Egal, der var ministerpræsident i Somalia fra 1967-69, hvor Barre fængslede ham, har tidligere sagt, at Somaliland har været i stand til at klare sig selv, fordi briterne efterlod landets kultur- og klantradition intakte.
I syd knuste italienerne dem, så da Barre faldt i 1991, var der intet kulturbaseret system til at skabe balance mellem krigsherrerne, der begyndte at bekrige hinanden.
De 1.2 millioner indbyggere i Somaliland, hvor økonomien hovedsagligt er baseret på handel, kan således være stolte af den fred, de har skabt. Freden kom nemlig ikke kun på regeringens initiativ. Befolkningen har frivilligt bidraget med resurser og arbejdskraft til genopbygningen af gårde, skoler og veje.
I april i år blev det på grund af to kommercielle selskaber for første gang muligt at ringe direkte til og fra udlandet til hovedstaden Hargeisa. En anden gruppe selskaber har hængt elektricitetslabler op og er begyndt at sælge strøm. To radiostationer og adskillige aviser udbreder nyhedsstrømmen.
I Hargeisa går 15 procent af børnene i skole og næsten 60 procent kommer i de muslimske skoler, hvor lærerne har både tavle og kridt, og børnene får hjemmelavede bøger.
På vej op
Men, klager præsident Egal, landet ønsker sig brændende at få international anerkendelse som stat.
"Det internationale samfund nægter at anerkende det, vi har gjort her. Vi har kæmpet os ud af den onde cyklus af vold, der ødelægger Somalia. Vi har etableret lov, domstole og politi, men ingen ønsker at hjælpe," sagde Egal i et interview tidligere på året.
Ifølge en undersøgelse foretaget af deFNs børnemission UNICEF i år har 57 procent af befolkningen i byområder adgang til drikkeligt vand og kun ni procent lider af underernæring. Pæne tal for et afrikansk land, der er ved at komme sig efter en borgerkrig.
I byen Barbera er havnen travl. Sidste år sendte den levende dyr afsted til stater i Mellemøsten for op mod 700 mill. kr. 2,67 mill. får, geder, kvæg og kameler. Fra Barbera kører lastbiler importerede og lokalt producerede varer så langt væk som til Etiopien og Kenya
Men Somaliland har stadig problemer nok til resten af århundredet. En rasende inflation truer med at gøre føde- og dagligvarer ukøbelige. Og der er ikke penge til at reparere det bombearrede centrum af Hargeisa, hvor geder og mennesker enes om at søge ly i ruinerne af de ødelagte bygninger.
I udlandet, hovedsageligt Etiopien og Djibouti, venter ca. 300.000 flygtninge fra regionen på at komme hjem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu