Læsetid: 1 min.

SPORTSFOLK

22. august 1997

Richard Møller Nielsen
*Den finske landstræner kunne ikke skjule sin skuffelse over sit sisu-forladte mandskabs 0-4-nederlag til Norge i VM-kvalifikationskampen på det Olympiske Stadion i Helsinki. "Vi spillede som amatører," sagde det fynske bøgetræ til det finske nyhedsbureau og lovede udskiftninger inden næste opgør ude mod Schweiz.

Brian Steen Nielsen
*Ikke få gange har vi i
denne spalte langet ud efter den fynske midtbanespiller. Men efter den sløje indsats i Sarajevo må selv Nielsen have en ny chance på landsholdet.

Carl Gustav
*Den svenske majestæt indleder lørdag et besøg i Bosnien. Det virker ærlig talt lidt provokerende oven på, hvad bosniakerne gjorde mod os i onsdags.

Hakan Sükür
*Den tyrkiske angriber blev dagens mand, da Wales måtte rejse hjem fra Istanbul med et 4-6-nederlag. Sükür scorede til 1-0, udlignede til 3-3, da hjemmeholdet havde klattet en 2-0-føring væk - og han sluttede den tyrkiske musik af med at score til hhv. 5-4 og 6-4.

Fodboldfans
*Når FC København og Brøndby i aften mødes i Faxe Kondi©Superligaen i Parken, er der for første gang i lang tid udsigt til et topbrag mellem to ubesejrede mandskaber. Brøndby har forlængst overvundet sit FCK-kompleks og har sejret i de fem seneste opgør. Klubberne er lykkeligvis blevet enige om at holde de værste ballademagere ude fra Parken.
Michael Laudrup

*Efter den bedrøvelige kamp i Sarajevo fortalte den danske landsholdsanfører i tv, at han havde spillet en god kamp. Vi takker for oplysningen, som var ny for os.

Redigeret af Jørn Kring

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu