Læsetid: 1 min.

SPORTSFOLK

15. august 1997

Michael Laudrup
*Årets Lundberg-pris uddeles i morgen på Vordingborg Stadion. Den gives til en mand, der har gjort noget for at fremme holdspil, leg og fairness i fodbold. De medfølgende 25.000 kroner har årets særdeles fortjente modtager, Michael Laudrup, næppe så meget brug for.

Primo Nebiolo
*Tonen skærpes mellem atletik-præsident Nebiolo og grækerne. Nebiolo siger, at arrangørerne af VM var "middelmådige personer", og at Grækenland er for politisk ustabilt til at få OL i 2004.

Brøndby
Brøndby IF - Dynamo Kiev 2-4. Hvordan synes I selv, det går?

Fremad
*Opkomlingeklubben Århus Fremad flytter sine hjemmekampe i Faxe Kondi Superligaen "hjem" på Riisvangen Stadion. Kun mod AGF og Brøndby er der brug for kapaciteten på Århus Stadion, siger Fremads direktør Jan Hammerholt til Ekstra Bladet.

Bruce Grobbelaar
*Retten i Winchester, England, har frikendt den 39-årige fodboldmålmand Bruce Grobbelaar for anklager om, at han mod betaling har ladet mål gå ind i Premier League-kampe i perioden 1991 til 1994. En række af hans spektakulære drop og skovture må derefter fortsat henstå som gåder.

Wilson Kipketer
*Verdensmesteren i 800-meterløb er kommet op i de dyre drenges klub. Reuter mener, at hans startpenge ved stævnet i Zürich forleden var 80.000 dollar. Oven i får han cirka det samme for sin verdensrekord på 1:41:24 minutter. Pænt for en arbejdstid på godt 100 sekunder.

Redigeret af Flemming Kyed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu