Læsetid: 4 min.

Srpska's skæbnetime

26. august 1997

Den rasende magtkamp mellem Biljana Plavsic, Republikken Serpskas præsident, og den fløj, der støtter den tidligere leder Radovan Karadzic, blev i weekenden og mandag skærpet i en grad, så republikken reelt er splittet i to dele med hvert sit sæt af institutioner.
Den foreløbige kulmination i striden ventes at komme i dag tirsdag, når det parlament, som præsident Plavsic ellers har opløst, samles i regeringsbyen Pale for at tage stilling til, om Plavsic skal afsættes.
Karadzic-fløjen led et nederlag mandag, da den mand, de havde udset til præsidentposten, den siddende vicepræsident Dragojub Mirjanic, "hoppede af" og erklærede sin troskab over for Plavsic.
Mirjanic regnes for at være en meget indflydelsesrig politiker inden for regeringspartiet Det Serbiske Demokratiske Parti (SDS) og hans tilkendegivelse kan vise sig at blive betydningsfuld for krisens udfald.
Hærens loyalitet på prøve
Et andet meget afgørende begivenhed i dag bliver mødet mellem præsident Plavsic og militærets generalstab.
Generalstaben advarede i en erklæring fredag om, at den "ville forsvare Republikken Srpska med alle midler", hvis præsident Plavsic fortsætter "destabiliseringen" - en erklæring, der var en åben udfordring til Plavsic som militærets øverstkommanderende.
Plavsic reagerede hurtigt og sammenkaldte hele generalstaben til møde i Banja Luka mandag - senere dog udsat til tirsdag.
"Vi vil få at se, om denne meget vigtige institution for det serbiske folk vil holde sig inden for forfatningens rammer. Jeg vil opfordre generalerne til at tænke meget over, hvad de gør", erklærede Plavsic på et pressemøde mandag - og antydede, at hun vil slå hårdt ned på de, der ikke møder frem og erklærer deres troskab over for præsidenten.
Samtidig var der mandag tegn på, at officerer længere nede i hierarkiet også støtter Plavsic.
"Generalstabens erklæring er en højforrædderisk handling, en afvisning af at adlyde ordrer fra den øverstkommanderende", sagde således oberstløjtnant Mikajlo Mitrovic, officer ved Det Første Krajina-korps, til dent tyske tv-station ARD.
Det Første Krajina-korps, der har hovedkvarter i Banja Luka, har erklæret troskab over for Biljana Plavsic. Det er den mest slagkraftige kampenhed i den bosnisk-serbiske hær.
Nationale medier delt
Også på en anden vigtig front, mediefronten, er Plavsic blevet styrket over weekenden.
Det skete, da det søndag lykkedes for teknikere ved det bosnisk-serbiske tv i Banja Luka at udsende deres egne nyhedsprogrammer.
De ansatte ved tv-stationen i Banja Luka erklærede, at de ikke længere vil samarbejde for Pale, efter at det nationale tv viste film, der krydsklippede mellem billeder fra den nazistiske besættelse af Bosnien under Anden Verdenskrig og optagelser af de internationale SFOR-styrker.
Også den nationale radio i Banja Luka har afbrudt samarbejdet med Pale og har etableret deres egne nyhedsudsendelser. Kontrollen med de æterbårne medier har hidtil været en af Pale-administrationens vigtigste bastioner.
Nervøse NATO-styrker
Imens følger de NATO-ledede SFOR-styrker, der skal opretholde ro og orden i hele Bosnien, og Organisationen til Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), som bl.a. står for at organisere og overvåge lokalvalgene den 14. september, spændt situationen fra sidelinjen.
En talsmand for SFOR-styrken erklærede mandag, at SFOR er klar til at reagere, hvis der er det mindste tegn på, at hæren forsøger at blande sig i striden mellem Plavsic og ultra-nationalisterne.
"Den sidste kampvogn, der bevægede sig uden for kasernen, kom ca. 100 m. SFOR konfiskerede den, og ødelagde den", sagde talsmanden, Steven Rausch til nyhedsbureauet Reuter.
Ifølge Rausch gennemfører NATO konstant overvågning af kasernerne, og hyppige møder med bosnisk-serbiske militære officerer skal sikre imod, at nogen bliver "fristet" til at iværksætte en militær aktion.
Den bosnisk-serbiske hær skal - lige som de muslimske og kroatiske styrker - have NATO's tilladelse til at flytte styrker fra kasernerne eller til at udstationere tunge våben, som holdes under overvågning i særlige depoter.
I de seneste seks dage har soldater i pansrede mandskabsvogne fra SFOR bevogtet politihovedkvarteret i Banja Luka samt tre andre politistationer og byen politiakademi.
SFORs direkte engagement til fordel for Plavsic har stået på, siden styrken i sidste uge fandt store våbenarsenaler på en af politistationerne - angiveligt til brug i et kup mod Plavsic.
Lokalvalg gennemføres
Trods den spændte stemning og den kendsgerning, at Republikken Srpska reelt er delt i to dele, agter OSCE at gennemføre lokalvalgene som planlagt.
Efter hvad Information erfarer har de seneste dages strid ikke fået de Karadzic-tro dele af den bosnisk-serbiske administration til at afbryde samarbejdet med OSCE eller kræve valgene udskudt.
Ved valget ventes hundrede tusinder af flygtninge at krydse grænserne mellem de to statsenklaver, Bosnien er delt i: Den kroatisk-muslimske Føderation og Republikken Srpska, for at stemme i den hjemkommune, de i sin tid flygtede eller blev fordrevet fra.
I modsætning til ved parlaments- og præsidentvalget i september kan vælgerne ved lokalvalget kun stemme i en by, som de bevisligt har tilknytning til. Dermed prøver OSCE at undgå den storstilede vælgermanipulation, der sidste gang fandt sted under de forskellige etniske gruppers bestræbelser på at sikre sig flertal i nøglebyer.
Alligevel kan valget føre til store konfrontationer, når de tidligere beboere vender hjem til byer, der nu kontrolleres af modparten.
For at undgå voldelige sammenstød vil vælgerne blive transporteret i busser til særlige valgstationer, og hele valghandlingen vil blive overvåget af de 30.000 SFOR-soldater i Bosnien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu