Læsetid: 4 min.

Storbyens kaotiske sjæl

29. august 1997

GUIDE
New York er en ordentlig mundfuld. Et æble, som ingen kan konsumere i én bid. Mange har forsøgt sig i tidens løb, men få er kommet godt fra det. Tilstræbes objektivitet, bliver det som regel til kedsommelige registreringer af, hvor stort og uoverskueligt det hele er. Og vil man være subjektiv, ender man gerne med kun at kradse i overfladen.
De vægtigste danske New York-skildringer fik vi faktisk allerede inden århundredeskiftet med Vilhelm Topsöe og Henrik Cavlings rejsebøger, begge med titlen Fra Amerika. I disse to værker, hvoraf specielt Cavlings er monumental, blev kortet, blikket og vokabularet lagt ud. Og læser man dem i dag, kan man konstatere, at New York som et enestående urbant fænomen med en helt egen sjæl blev født forbløffende tidligt. Dykker man ned i danske forfatteres skildringer af Manhattan op gennem dette århundrede, gentager de i store træk blot, hvad Topsöe og Cavling allerede har sagt om størrelsen, dynamikken, travlheden, omgangsformen, mangfoldigheden, skyskraberne og alt det andet, som enhver rejsende ikke kan undgå at falde i svime over.
Fraregner man Johannes V. Jensen, der gang på gang vendte tilbage til USA, og som allerede i starten af århundredet lod sine ejendommeligt stilforvirrede, næsten postmoderne romaner, Madame D'Ora og Hjulet, udspille sig i skyggen af skyskraberne, er det således ikke imponerende, hvad danskere har skrevet om verdens velsagtens mest interessante by.
Hakon Mielche prøvede både i 30'erne og i 70'erne, men flygtede begge gange ud af byen efter få dage. Henrik V. Ringsted gjorde det udmærket, men lidt småsnakkende, i '61 med En duft af Amerika. Og Ann Mariagers personlige Til New York (1985) er da velskrevet, men hurtigt glemt. Selvfølgelig er der flere: Hans Scherfig, Jørgen Chr. Hansen, Henrik Krüger, Dan Turèll. Læg selv flere til listen. For de fleste vil det gælde, at de ikke bidrager med noget væsentligt til forståelsen af The Big Apple.
Synsfeltet indsnævres
Paradoksalt nok virker det, som om det faktisk er svært at skrive noget nyt om New York, selv om byen aldrig står stille. Måske er den simpelthen for stor en mundfuld. Under alle omstændigheder synes resultatet at blive bedst, når synsfeltet indsnævres, som for eksempel i Niels Frid-Nielsens Harlem (1993), hvor en enkelt bydel sættes under lup.
En form for afgrænsning er der også tale om i Asger Liebsts Vandring på kanten af kaos, der nu føjer sig til den danske New York-litteratur. Her lægges snittet blot på en anden måde, ikke geografisk, men tematisk. Under overskrifter som "Tværgang", "Travlhedssjæl" og "Kaosbalancen" anlægger Liebst forskellige synsvinkler, der så danner afsæt for registreringer, anekdoter, analyser og historiske punktnedslag.
De fleste bydele berøres, men vinklingen og udvælgelsen overskygger ambitionen om at 'få det hele med'. Liebst søger at skrive nogle essentielle træk frem i materialet, og får undervejs flettet ikke så få facts ind.
Vandring på kanten af kaos er en stort set velskrevet og meget indbydende bog, omend den på flere måder sætter sig mellem to stole. Stilistisk svinger Liebst mellem det sanseligt selvoplevede og det analytisk-essayistiske. Og genremæssigt placerer bogen sig mellem guide og kulturhistorie. Undertitlen er Guide til New York, så det primære sigte meldes klart ud, men under læsningen kan man sidde med en fornemmelse af, at der er tale om en række essays, der først på et sent tidspunkt har samlet sig til en bog. Og at denne bog først i sidste øjeblik har besluttet sig for at blive en guide.
Letbenet og indsigtsfuld
Dette er ikke nødvendigvis en alvorlig anke, men blot en konstatering af, at stoffet rummer potentiale til noget større, og at tonelejet svinger mellem det joviale og det seriøse, mellem det letbenede og det indsigtsfulde. Størst usikkerhed spores i forsøgene på at indfange stemningen på gaden, mens bogens væsentligste kvaliteter findes i de grundigt researchede og mere analytiske afsnit, der byder på overraskende informationer og sammenstillinger.
Med andre ord: Liebst er bedst, når han står over for et maleri af van Gogh i Metropolitan museet, eller når han læser sig til Coney Islands historie, og mindre god, når han med magistertung friskfyragtighed vil indfange tonen og trenden blandt gadens subkulturer. Hér fornægter den voyeuristiske akademiker sig ikke. Den eneste new yorker, han drister sig til at tale med, er en polsk husmor i forstadskvarteret Greenpoint. Og allerede i forordet gør forfatteren opmærksom på, at han bevidst går "uden om besøg i de sorte kvarterer, hvor et blegansigt ofte føler sig mindre velkomment."
Vandring på kanten af kaos er ikke den store, ultimative bog om New York (og den foregiver heller ikke at være det). Til gengæld er det en veludstyret og billedrig guide med mere substans, nerve og indsigt, end man er vant til i denne genre. Og så kan det anbefales at følge mange af bogens tips om ekskursioner og oplevelser uden for turisternes hovedveje. Hvert kapitel følges af tre forslag, og generelt er disse virkelig gode. Følger man dem, bliver New York endnu større.

*Asger Liebst: Vandring på kanten af kaos. Guide til New York. 164 s. 198 kr. Amanda

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu