Læsetid: 4 min.

Sund og succesfuld

19. august 1997

EU-landenes filmpublikum vil helst se amerikanske film. Nu beskytter man for EU-penge vor truede kulturelle arv ved at indkalde amerikanske støttepædagoder til at fremalske 'en sund og succesfuld filmindustri'

Interesserer det danske filmpublikum sig for film fra de andre EU-lande? Nej, kun meget lidt, hvis man skal tro de officielle tal fra Det Danske Filminstitut, og det kan man vist godt (for det meste).
I 1996 lagde de biografgængere, der valgte at se en EU-film, næsten halvdelen af deres til en enkelt film - James Bond-ekstravagancen Goldeneye, som Instituttet er så venlig at regne for en engelsk film, selv om den ifølge mine kilder lige så godt kunne anses for amerikansk.
Tager man Goldeneye ud af regnskabet, brugte bio-gængerne rundt regnet ti gange så mange penge til de amerikanske film som til de EU-europæiske. Tal, der ikke kan overraske nogen, som har fulgt det europæiske biografmarkedets udvikling den sidste snes år.
I midten af 1960'erne lå Hollywoods europæiske markedsandel på cirka 35 procent af de samlede indtægter. Nu er den steget til over 80 procent.
Europa i modoffensiv
Ikke underligt at den europæiske film gennem flere år har rustet sig til at vinde noget af det tabte land tilbage.
Det afgørende slag om publikums gunst er sikkert tabt, og det er der mange grunde til: amerikansk show business-mentalitet, computerstyret fortælleteknik og velsmurt reklameapparat. Men måske først og fremmest den tilvænning til alt amerikansk, som et tv-serieforslugent publikum udsættes for fra det stadig voksende antal kanaler. Alt hvad der ikke taler engelsk, føles herefter eksotisk og svært tilgængeligt. Noget man skal holde sig fra, hvis man vil adspredes.
I EU har man oprettet støtteprogrammet MEDIA II for at styrke eurpæisk film. Det råder fra 1996 til udgangen af år 2000 over 2,3 milliarder kroner. Dette beløb skal på lånebasis støtte europæiske film og tv-programmer samt tegnerier og cd-rom'er. Og samtidig har man planer om at oprette en Europæisk Garantifond, hvor filmproducenter kan søge om at få garanteret et lån på halvdelen af deres budget.
Amerikansk hjælp
Hvad der skal satses på, er ifølge Maastricht-traktaten "forbedring af kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie samt bevarelse og beskyttelse af den kulturarv, der er af europæisk betydning".
Og hvem varetager så bedre denne ophøjede opgave end tre amerikanske tutorer (som de kaldes)? Kan man retorisk spørge, når man læser beskrivelsen af MEDIA II's "træningsprogram for manuskriptudvikling", meget passende opkaldt efter en amerikanske film, North By Northwest.
Det er et samarbejde på workshopplan mellem et hollandsk og et engelsk institut for manuskriptskrivning og de tre nordiske filminstitutter. 18 manuskriptforfattere og ni script editors (som de kaldes) har deltaget, deriblandt fra Danmark blandt andet Jens Dahl (Pusher) og Charlotte Sachs Bostrup (Fridas første gang). Det hele altså under ledelse af tre specialindkaldte amerikanske "manuskripttutorer".
Den nye fare
Teksten i præsentationsmaterialet lyder bl. a. sådan:
"North By Northwest er en unik platform for forfattere til at arbejde i et internationalt forum, udvikle deres skrivefærdigheder og forbedre deres individuelle fortællestil (...) Grundig, professionel manuskriptudvikling er anerkendt som en af de mest essentielle ingredienser i en sund og succesfuld filmindustri." - Man vil ikke blot "udvide forfatternes skrivekundskaber", men også skabe "større bevidsthed om et internationalt publikums ønsker."
Lad gå, at stilen ligner slet oversatte amerikanske hvervekampagner for alt mellem himmel og jord, der giver gysser ved at spille op til "et internationalt publikums ønsker".
Det foruroligende er den grundliggende tendens: frem for alt at stile mod "en sund og succesfuld filmindustri", underforstået "sund og succesfuld" som den amerikanske. Et par ord om "individuel manuskriptudvikling" kan ikke skjule, at sigtet først og fremmest er rent kommercielt.
Det er her, den nye fare ved den amerikanske filmimperialisme ligger: at de europæiske landes filmiske identitet i konkurrence-øjemed standardiseres efter amerikansk mønster. Hvilket selvsagt kan true det nationale særpræg, som et lands filmproduktion helst skulle afspejle i farverig og facetteret form.
Hvad bliver der af den europæiske films egenart og ægthed i en sådan sammenhæng? Af "bevarelsen og beskyttelsen af den kulturarv, der er af europæisk betydning", som det hedder i Maastricht-traktaten.
Unordisk minister
Uden amerikanske støttepædagoger går det tilsyneladende ikke. For hvordan skal vil ellers klare os i "liberalismens tidsalder", som kulturminister Ebbe Lundgaard ifølge Aktuelt anser for det vigtigste pejlemærke i øjeblikkets europæiske kultursituation. Og som han tilsyneladende ikke vil modvirke, men underkaste sig. Lundgaard går ind for det videst muligt samarbejde:
"Jeg har ret stor tiltro til, at europæisk kultursamarbejde vil udvikle sig i samme tempo, som grænserne i Europa nedbrydes," siger han forhåbningsfuldt til Aktuelt. Og videre:
"Jeg tror det er reservationen hos mange danskere over for en romersk tankegang - ikke Romtraktaten, men det historiske - der skaber EU-modstanden. Dér anser vi os for nordiske, men jeg mener bare, at det nordiske er en drøm, der aldrig har haft noget indhold. Drømmen er en meget god ting at have, men det vægter jo ikke noget. Og det er der måske mange danskere, der ikke vil erkende."
Så vidt den tidligere højskolemand. Med den stilfærdige tilføjelse, at det nordiske særpræg på filmfronten faktisk er mere end en drøm. En Ingmar Bergmans, en Carl Th. Dreyers eller en Lars von Triers værker ser meget anderledes ud end de fleste "romerske" film. Eller for den sags skyld de fleste amerikanske. Heldigvis - for alle parter.
Men ingen af nævnte instruktører har jo heller haft den lykke at bestige den ophøjede platform, hvor man i et internationalt forum skal bidrage til "en sund og succesfuld filmindustri".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her