Læsetid: 5 min.

System Kohl lakker mod enden

23. august 1997

Theo Waigels ønske om at træde af som finansminister efter næste valg viser med al tydelighed Kohl-regeringens største problem - mismodet stiger

Berlin
Den tyske forbundskansler, Helmut Kohl, kom fredag under yderligere internt pres for en snarlig regeringsomdannelse efter at flere ledende medlemmer af De Kristlige Demokrater, dagen igennem opfordrede Kohl til at indkalde til et lukket møde de tre regeringspartier imellem.
Missæren startede onsdag med at finansminister Theo Waigel - der er chef for Kohls bayerske regeringspartner, den Kristelige Sociale Union - på en lokal tv-station i Bayern bekendtgjorde, at han syntes, at han havde siddet længe nok på finansministerposten. Waigel ønskede at gå af som finansminister efter næste valg:
"Altså ti eller ni år som finansminister er rigeligt. Det er mere end, hvad man kunne forvente af mig. Jeg har gjort min pligt og gør den, men så er det også nok".
En sætning, der de sidste dage har sat medierne og den tyske borgerlige regeringskoalition på den anden ende. Fredag fulgte flere ledende kristlige demokrater så trop og opfordrede Kohl til en snarlig regeringsomdannelse.
Umiddelbart burde Waigels ønske ikke overraske nogen. Således tog han kun modvilligt imod finansminister pos-ten i sin tid - Kohl havde bedt så indtrængende, som han ynder at huske det. Desuden luftede Waigel i flere interviews ret før sommerferien ønsker om en kabinetomdannelse, så regeringen kunne præsentere det nye mandskab i god tid før forbundsdagsvalget den 28. september næste år. Den gang overhørte man udtalelsen som et udslag af, at CSU til nytår mister postministeriet, og dermed kun besidder tre ministerposter, som den mindre regeringspartner De Frie Demokrater, FDP. En petitesse, som ingen tog særlig alvorligt. Men med onsdagens bombe under koalitionsregeringen, måtte Kohl pludselig tage ønsket til efterretning.
Overenskomsten de tre regeringsparter imellem har hidtil været, at statsministeriet tilfalder den største af regeringspartnerne, CDU, med Helmut Kohl som kansler. Udenrigsministeriet er de Frie Demokraters og Klaus Kinkel udenrigsministe. Finansministeriet tilhører CSU og altså den utilfredse Theo Waigel.
Sagen er, at Waigel hellere vil være udenrigsminister i stedet for den ofte udskældte Klaus Kinkel. Og når nu FDP både sidder på det magtfulde økonomiministerium og udenrigsministerposten, så...
Spekulationer er der masser af for tiden. Især om regeringens interne sammenhængskraft og om dens regeringsduelighed. For er der en ting, Waigels udtalelser har medført, er det usikkerhed og uro.
Hvilket den socialdemokratiske opposition ikke er sene til at udnytte:
Således mente forbundsforretningsfører Franz Müntefering, som reaktion på Waigel-missæren, at "System Kohl" lakker mod enden. En finansminister, "der ikke længere har lyst eller energi, er det rene gift for Standort Deutschland". Det samme gjaldt for kansleren, der ikke længere fører, men "føres frem". Formanden for De Grønne, Joschka Fischer, mente, at "det er slut med Tyskland A/S".
Tysk mismod
Mismodstemningen breder sig. Arbejdsløsheden stiger og stiger. Tallet er nu pænt over 4.6 millioner, det største antal siden Weimar-republikken i trediverne. Det, på trods af, at de tyske virksomheder ansætter flere og flere - blot ikke i Tyskland. De nye arbejdspladser oprettes i stedet i de tyske nabolande mod øst, Tjekkiet, Polen og Ungarn.
Vidunderkuren, der skulle rette op på alle Tysklands økonomiske problemer hed i for-året 1996 "Den Store Skattereform". En reform, der, da den blev fremlagt, skulle af-
laste skattebetalerne med ikke mindre end 60 milliarder DM - godt 240 milliarder danske kroner. Det ville få dem til at arbejde mere og hårdere og dermed skaffe de ønskede arbejdspladser, mente man i Bonn.
Senere blev tallet reduceret til 30 milliarder DM, for at få SPD - der dominerer Bundesrat og derfor kan blokere regeringens forslag - til at acceptere reformen. Men efter at SPD-chefen Oskar Lafontaine under minearbejdernes storstrejke i marts 1997 vejrede morgenluft og regeringsmagt forude, blev aftalen opsagt med øjeblikkelig varsel.
Nu er "Den Store Skattereform" reduceret til en mini-
model på embedsmandsniveau, som oppositionen havde svært ved at afvise, lige ind til uroen omkring Theo Waigel dukkede op. Nu hedder det sig således fra socialdemokratisk side, at man ikke kan forhandle finanslov med en finansminister, man ikke ved, hvor man har, endsige hvor længe. SPD ønsker ikke at lade regeringen Kohl få blot den mindste sejr hjem her godt et år før forbundsdagsvalget.
Kohl taber
Valgstemningen breder sig. Og hvis man kan tage fremskrivning af meningsmålinger og valgresultater til indtægt for noget som helst, synes der at være en klar trend imod et regeringsskifte ved valget i september 1998. Således fik regeringspartierne CDU/CSU ved valget i 1983 48,8 procent af stemmerne. I 1990 fik de 43,8 procent og i 1994 41,5 procent af stemmerne. Regeringsflertallet sammen med FDP er nu nede på 0,3 procent, svarende til seks mandater.
De fleste meningsmålinger spår flertal til oppositionen bestående af SPD, De Grønne med de tidligere kommunister, PDS, som støtteparti. Så med mindre superoverleveren Kohl sætter gang i gearene, og - som ved alle andre valg - får vendt stemningen af mismod til optimisme og fremtidsglæde, så er det ud af vagten i efteråret 1998.
Afløseren på kanslerposten bliver - hvis formanden Oskar Lafontaine ellers giver sig - efter alt at dømme de tyske socialdemokraters svar på Tony Blair, populisten Gerhard Schröder. Manden, der ganske vist ikke rigtig har orden i sagerne hjemme i delstaten Niedersachsen, hvor hullet i den offentlige kasse har været konstant siden Schröder overtog roret. Hans lovede administrative reform er heller ikke blevet til noget.
Men Gerhard Schröder gør sig godt på tv, er midtersøgene, ja, nærmest anti-socialdemokratisk, med sin erhversvenlige profil og hurtig i mundtøjet. Ofte for hurtig. For Schröder er euro-skeptiker, lettere flygtninge-fjendsk og en populist af værste skuffe, der nærmest tit må moderere sin retorik, efter at den er sluppet ud i æteren og sidder fast på avisernes forsider.
Mangel på reformer
Nu er det ikke blot blandt magtlystne oppositionspolitikere, at Kohl-regeringen møder kritik. Til koret slutter der sig også en stadigt stigende mængde af erhversledere, der er utilfredse med den økonomiske nulvækst og arbejdsløshedens himmelflugt. For der er brug for reformer i Modell Deutschland, som det tyske økonomiske mirakel i 1950'erne og 1960'erne gav landet som kælenavn.
Vesttyskland, der dengang var foregangsland og Europas økonomiske lokomotiv, mangler i dag så kraftigt reformer i den økonomiske og sociale sfære, at ærestitlen Modell Deutschland i dag snarere står som synonym for en 'godt-vejrs-model', der ikke virker i nedgangstider. Den tyske konsensusfilosofi med stående alliance mellem arbejdsgivere, arbejdstagere og det politiske felt, har ikke virket, da der skulle skæres ned. Snarere tvætimod. Den har blokeret for omstilling.
Resultatet er et ualmindeligt ueffektivt og ufleksibelt tysk arbejdsmarked, med alt for høje lønninger - især set i forhold til lønningsniveauet i Østeuropa, hvor den tyske industri nu placerer sin produktion. Dertil kommer et skattesystem, der er uigennemsigtigt og for de største virksomheders vedkommende begunstiger skatteflugt og investering i udlandet - hvilket igen fører til tab af arbejdspladser i Tyskland. Dertil kommer et politisk system, der, på grund af forfatningens krav om stabilitet, er så vanskeligt foranderligt, at det kun med møje og besvær kan omstille sig til nye tider. Det på trods af, at reformer er tidens modeord: Skattereform, arbejdsmarkedsreform, pensionsreform, sundhedsreform, uddannelsesreform og møntreform. Fine ord og hensigter er der mange af. Men reelle reformforslag synes det småt med.
Tror pokker Waigel ikke længere ønsker at være finansminister.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu