Læsetid: 7 min.

De tager fat om rødderne

27. august 1997

BLÅGÅRDS PLADS
Sami El Shimys fikse mobiltelefon vibrerer igen mod den solvarme bordplade foran værtshuset på Blågårds Plads i København.
Rrrrrrrrrrrrr.
I stedet for en enerverende, elektronisk ringelyd har den indbygget en vibrator, som fortæller den 25-årige søn af en egyptisk far og en dansk mor, at nogen igen vil tale med ham.
Så selv om Sami El Shimy under interviewet på Blågårds Apotek taler hurtigt, koncentreret og målbevidst, når han ikke at sige mange sætninger, før vibratoren igen afbryder samtalen.
Sami El Shimy arrangerer udflugter for de unge rødder fra Blågårds Plads. Han hjælper dem med at få en god advokat, hvis de har problemer med politiet. Han forhandler med bydelsråd, socialforvaltning og nærpoliti.
Sami El Shimy er én ud af en god håndfuld unge mænd fra Nørrebro, der er ansat som gade-socialarbejdere og projektledere. Blandt deres kvalifikationer er ikke nogen lang social eller pædagogisk uddannelse, men en opvækst på Indre Nørrebro som - eller i hvert fald blandt - rødder.
Sami El Shimys specielle funktion er jobbet som en af to projektledere for Gadepulsen i Sjællandsgade.
Choukri Iramdane er 27 år og kommer fra en marokkansk familie på Nørrebro. Han er ansat i unge-teamet hos socialforvaltningen i Korsgade lige bag Blågårds Plads. Han tilbringer ikke mange timer med at bladre i bistandsloven, men går på gaden og snakker med de unge. Også Choukri Iramdane har en mobiltelefon, som på visse varme sommerdage bare ikke vil tie stille.
Storebrødre
Sami El Shimy og Choukri Iramdane er en slags storebrødre for drengene på Pladsen.
"Vi kan de unges sprog, og vi har prøvet nogle af de ting, de står midt i, på vores egen krop," siger Sami El Shimy.
Alligevel mangler de noget i at kunne "gøre arbejdet i en 100 procents udgave", siger han. De kender ikke bistandslovens finesser og har ikke noget stort netværk i socialforvaltningen eller behandlingssystemet.
"Vi er nødt til at have nogen blandt os, som er uddannede. Det er nødvendigt, at nogen tager en uddannelse. Ellers kommer vi ikke videre," siger Sami El Shimy.
Både Sami El Shimy og Choukri Iramdane kan forestille sig at tage en social eller pædagogisk uddannelse og blive i den branche, de nu er væltet ind i.
"Jeg tror, at mange unge har lettere ved at være åbne over for os, end over for en traditionel sagsbehandler. I stedet for at den unge selv skal kende systemet, kan vi gennemgå alle leddene og sende ham videre til lige præcis den person, der kan handle," siger Choukri Iramdane.
Mistillid
- Kan det ikke skabe mistillid, at I pludselig arbejder for systemet?
"Nogle gange. Hvis nogen siger, at jeg har udnyttet dem til at få det her job, så spørger jeg: Er det min løn, I er misundelige på? Er det, fordi jeg snakker med politiet? Jeg forklarer dem, at jeg har haft en løn, der var højere end nu, da jeg arbejdede som buschauffør. Og at det er bedre, at jeg snakker med politiet, fordi jeg kan være med til at forklare drengene, hvorfor politiet handler, som de gør - og omvendt forklare politiet, hvorfor drengene handler, som de gør," siger Choukri Iramdane.
Sami El Shimy understreger, at de unge socialarbejdere under ingen omstændigheder kan samarbejde med politiet om enkeltpersoners konkrete sager:
"Når vi laver opsøgende socialt arbejde, vil de unge ikke åbne op, hvis de får indtryk af, at vi snakker for meget med politiet."
Om sin holdning til at arbejde "for systemet" siger Sami El Shimy:
"Systemet er bindegalt. Jeg arbejder ikke for systemet, fordi det er et fedt system, men fordi jeg vil hjælpe de unge."
"Hvis de unge ikke vil komme til systemet, må systemet komme til de unge. Til sidst vil de unge gerne komme til systemet," siger Choukri Iramdane.
"Det første halve eller hele år er afgørende. Det er dér, de unge tvivler. Hvis du viser, at du kan hjælpe dem, så sker der noget med deres moral. For de kan sagtens leve fedt af kriminalitet i en periode. Og det vil nogle vælge at gøre, hvis de har den opfattelse, at de ikke har noget godt at vente sig fra systemet," siger Sami El Shimy.
At nogle af de unge projektledere og gade-socialarbejdere selv har haft problemer med politiet, da de var yngre, ser Choukri Iramdane som en fordel:
"En tidligere kriminel lyder mere overbevisende, når han skal fortælle de unge, hvad kriminalitet kan have af konsekvenser," siger Choukri Iramdane.
Respekt
Sami El Shimy mener, at der gennem medierne har bredt sig en opfattelse af, at kriminalitet giver respekt og prestige blandt rødderne på Pladsen. Men sådan er det ikke nødvendigvis:
"Det er lige før, at dem, der kan vokse op i det her miljø uden at blive kriminelle, får mere respekt end de sejeste kriminelle, netop fordi de kan holde sig fra kriminalitet og alligevel omgås gruppen," forklarer Sami El Shimy.
Både Sami El Shimy og Choukri Iramdane er optaget af den senere tids hyppige anholdelser blandt de unge på Indre Nørrebro. Efter urolighederne på Blågårds Plads 11. juli, hvor to unge mænd blev anholdt og varetægtsfængslet i fire uger for vold mod politiet - den ene var i lang tid sigtet for drabsforsøg - har der været adskillige anholdelser. To af dem er foregået i Gadepulsens lokaler i Sjællandsgade, hvor Sami El Shimy og en projeklederkollega sammen med seks unge aktiverede for tiden er ved at sætte lokalerne i stand. Gadepulsen kan være klar til indvielse i løbet af et par uger "hvis politiet vil holde op med at chikanere os og give os lov til at udføre vores arbejde", som Sami El Shimy siger.
Han og Choukri Iramdane remser mere end en håndfuld anholdelser op fra den senere tid.
Hvor der før kunne gå uger mellem anholdelserne blandt de unge rødder på Indre Nørrebro, er det nu blevet noget, der sker en til to gange om ugen. I nogle tilfælde i forbindelse med lovovertrædelser, hvor der allerede forelå tilståelser, eller hvor den senere anholdte frivilligt henvendte sig til politiet.
En ny brostenssag
"Politiet gør alt, hvad de kan, for at få folk ind at sidde. Selv om folk bliver løsladt og får erstatning, rammer det ikke politiet. For de venter bare på, at folk får nok af at blive hentet, så vi får en ny brostenssag. Så vil den kunne dække over alt det svineri, de har lavet de senere uger," siger Sami El Shimy.
"Det er okay at være efter dem, der bryder loven. Men så skal politiet også følge reglerne. Og ikke fremprovokere episoder ved konstant kropsvisitering. Nogle politifolk kan finde på flere gange i løbet af en time at komme hen til en af drengene, tiltale ham ved hans fulde navn og bede ham opgive sit navn, sin adresse og sin fødselsdato. Selv om de har det hele i forvejen. Bare for at provokere," siger Sami El Shimy.
Choukri Iramdane fremhæver de unge gade-socialarbejderes gode kontakt til nærpolitiet på Nørrebrogade.
"Men det virker ikke, som om det er dem, der har indflydelse inden for politiet. Det er mere den der task force," siger Choukri Iramdane.
Den særlige Nørrebro-task force er oprettet under kriminalpolitiet på Københavns Politis Station 3. Chefen, kriminalinspektør Aksel Norsgård, tog i Information 13. august afstand fra "projektmanien" på Indre Nørrebro og er siden blevet beskyldt for at lade sine egne politiske opfattelser styre task forcens indgriben.
Mørkhårede danskere
Både Iramdane og Shimy var med, da der 10. august var "Stormøde for drengene på Blågårds Plads" i Pladsens medborgerhus. Her gav forsvarsadvokat Thorkild Høyer gode råd om, hvordan man forholder sig, hvis man bliver kontaktet af politiet. Han rådede de unge til at klage, hvis de føler sig udsat for en urimelig behandling og uddelte fortrykte skemaer, der kan bruges til at klage over politiet.
Uanset kriminalitet og politichikane, så har det, Sami El Shimy kalder "mørkhårede danskere" (som de fleste andre fra denne gruppe bryder han sig ikke om betegnelsen andengenerationsindvandrere), nogle særlige problemer på arbejdsmarkedet:
"Jeg ønsker ikke positiv særbehandling, for det vil bare gøre det hele meget værre," siger Sami El Shimy.
"Positiv særbehandling vil mindske folks chancer for at komme videre, når de er færdige med det arbejde eller det projekt, hvor de har fået positiv særbehandling. Og man kan ikke give folk positiv særbehandling, til de dør. Men jeg vil have, at de mørkhårede skal have samme behandling som alle andre kvalificerede ansøgere - uanset navnet."
Både han og Choukri Iramdane nævner en stribe eksempler på mørkhårede, der trods gode uddannelser i dag arbejder langt under deres kvalifikationsniveau. Der er lægen, som måtte åbne en kiosk, edb-programmøren, der blev blomsterhandler, og stærkstrømsingeniøren, der måtte tage job som pædagogmedhjælper og opvasker. Og mange flere højtuddannede, der bager pizzaer eller stopper shawarmakød i pitabrød.
"Hvordan skal man få unge i gang med at tage en uddannelse, når de kan se, at deres storebrødre skriver 200 ansøgninger uden at få arbejde? Dem med uddannelse skulle gerne være forbilleder, men det kræver, at de kan få et arbejde," siger Sami El Shimy.

Blågårds Plads
Siden sammenstøddene mellem politiet og unge mænd på Blågårds Plads 11.-13. juli har Information fulgt begivenhederne på Indre Nørrebro.
Sommeren igennem har spændingsniveauet i den københavnske bydel været højt.
Nærpolitiets svar på uroen har været en markant øget patruljering.
Kriminalpolitiet har indsat en task force, der har foretaget en række anholdelser.
Københavns socialdemokratiske overborgmester har lovet arbejde til alle.
Bydelsrådet, der domineres af SF og Enhedslisten, har vedtaget en dyr helhedsplan, som det endnu mangler at få finansieret. Et led i bydelsrådets strategi er, at gøre tidligere rødder fra Blågårds Plads til projektledere og gade-socialarbejdere.
I dag præsenterer vi to af dem: Choukri Iramdane og Sami El Shimy.
Første artikel i serien Blågårds Plads stod i Information tirsdag. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her