Læsetid: 4 min.

Tidsånden læser historien

27. august 1997

Foran mig ligger to nye bokse med cd'er. I den ene boks finder vi alle Sibelius' symfonier, indspillet af Danmarks Radios Symfoniorkester under Leif Segerstam (på plademærket Chandos). I den anden boks finder vi alle Sibelius' symfonier, indspillet af Det Finske Radiosymfoniorkester under Jukka-Pekka Saraste (på plademærket Finlandia).
To bokssæt med Sibelius' symfonier. Den finske komponist hører til i toppen af den klassiske musiks verden. Hans musik spilles og indspilles af de førende orkestre. Komponisten og hans musik er kendt og elsket i den ganske verden.
En tid var det på mode ikke at synes godt om Sibelius' musik. I Centraleuropa har nordisk musik haft det sværest. Musik af Sibelius er ingen undtagelse. De vil ikke rigtig vide af nordboernes musik, dernede. Sjældent oplever man egentlig, at de for alvor har ønsket at sætte sig ind i den. (Jo, vi kan godt finde undtagelser, men det er og bliver - undtagelser).
Holdningen har gennem årene ført til ganske voldsomme domme over nordisk musik i almindelighed, Sibelius' musik i særdeleshed.
Falsk musik
Fra 1940'erne og flere årtier frem var Sibelius' musik ude i et sandt stormvejr. Indflydelsesrige kritikere, skribenter og komponister gjorde, hvad de kunne for at sætte Sibelius i et dårligt lys.
Amerikaneren Virgil Thompson kunne bestemt ikke lide den finske komponist. René Leibowitz i Frankrig skrev en artikel i 1955 om Verdens dårligste komponist, som angiveligt skulle være Sibelius. Leibowitz analyserede Sibelius' 5. Symfoni og kom frem til, at Sibelius' "'originalitet' er et resultat af komponistens uvidenhed, inkompetence og impotens."
I Den ny musiks filosofi skrev Adorno om de 'forældede og falske klange', der 'ikke længere opfylder deres funktion'. Adorno er ude med riven efter den tonale musik: "Når en komponist som Sibelius udelukkende benytter sig af de tonale klange, så lyder det lige så falsk, som når de er enklaver i det atonale område."
Med det sidste skal man vel forstå, at tonalitet er lige falsk om den bruges som ren tonalitet eller som områder i en i øvrigt atonal musik. Tjo, men...
Da Nadia Boulanger blev spurgt om sin holdning til Sibelius, svarede hun: "Åh, Sibelius! Stakkels Sibelius! En tragisk skæbne!"
Som 70-årig siger Sibelius: "Min stædighed var generende for mange kritikere og dirigenter, og det er faktisk kun i de senere år, at holdningen er begyndt at ændre sig."
Interessante breve
Foran mig ligger korrespondancen mellem Sibelius og Per Nørgård, som aldrig før har været offentliggjort. I 1954 skriver den 21-årige Per Nørgård til den 89-årige Jean Sibelius:
"Det er et højst dristigt og tilsyneladende noget påtrængende forehavende af mig, en ung dansk komponist, at skrive til Dem; men da jeg nu har båret på den tanke i et år, påbegyndt dens udførelse og ophørt igen, uden at den har villet forlade mig, men snarere har vokset sig (forhåbentlig) moden i mit sind, kan jeg ikke undgå at føle, at det må være noget jeg skal gøre, og håber så til at tanken nu er modnet dertil. - Jeg beder Dem altså om tålmodighed et lille stykke tid endnu."
Per Nørgård arbejder sig igennem brevet, der munder ud i en kvalificering af Sibelius' musik som unik i tiden:
"Ved det stadig dyberegående studium af Deres symfonier blev jeg slået med undren over, hvor nyskabt Deres formfornemmelse er, en i bedste forstand nutidighed som faktisk fik mig til at føle Stravinsky og Bartok som historie, dér hvor De er den levende virkelighed. Jeg fandt, at det formprincip, som jeg anså for opstået i fyrrerne, nemlig det metamorfotiske, allerede var fuldt udfoldet i Deres senere symfonier, i Tapiola og i andre værker. Den metamorfotiske formfornemmelse står for mig som den levedygtige afløser af sonateformen."
I sit svar skriver Sibelius bl.a.: "... sällan har jag mottagit brev, som visat en sådan förståelse för mitt skapande."
Den unge Nørgård
Korrespondancen er interessant, fordi den forudgriber så meget af Nørgårds berømte beskrivelse af det 'nordlige sinds univers', som publiceres flere år senere.
Korrespondancen fortsætter. Nørgård anmoder senere i 1954 om, at Sibelius vil acceptere, at Nørgård tilegner ham sit værk Aftonland, op. 10. Af brevvekslingen fremgår det, at den unge og oldingen har en fælles forståelse udi det musikalske.
Et par år efter korrespondancen er Nørgård i Finland sammen med andre unge komponister til Ung Nordisk Musik festival. De bliver inviteret ud til Ainola, Sibelius' hus uden for Helsinki. Jean Sibelius står på balkonen og vinker til de unge danske komponister og ønsker dem held og lykke.
Midt i kredsen af unge komponister står Nørgård, der ikke vover at give sig til kende over for den gamle mester. Den unge Nørgård er for genert til at sige, hvem han er, og at han faktisk har korresponderet med den finske komponist.
Nørgård fik ikke siden lejlighed til at hilse på Sibelius, der døde 20. september 1957.
Frossen musik
Pendulet svinger. Hele tiden bliver holdninger revideret. En tid kunne man slippe godt afsted med at erklære en bestemt type musik for 'falsk', med Sibelius' musik som kronvidne i den sag. I dag stiller ingen spørgsmål til bærekraften i Sibelius' musik. Den udgives og omtales som noget af det mest originale, der er skabt i det 20. århundrede.
Tidsåndens briller bestemmer vores smag. Sikkert er det, at tidsånden også lukker for mulige udvidelser af vores horisont - den læser historien for os. Et andet tidsrum ser med nye øjne på fænomenerne. Vi taler om en historisk proces, hvis karakter af konstant tilstødning og frastødning kan minde om det, Nietzsche kalder "Umwertung aller Werte."
De ligger der stadig på bordet, de to bokssæt med alle Sibelius' symfonier gange to. Ikke engang plastikken er pillet af. Det må jeg gøre en anden gang. I morgen. Måske.
Med ovenstående forfejlede kritik in mente, kunne man passende holde en mindre pause med at mene noget om musik. Arkitektur er frossen musik, siger man. Frossen musik vil være klummebestyrerens næste emne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her