Læsetid: 4 min.

Tovtrækkeriet i Sortehavet

30. august 1997

Den ugelange flådeøvelse i Sortehavet, Sea Breeze 97, inden for rammerne af Ukraines Partnerskab for Fred-aftale med NATO, afsluttes søndag og efterlader sig mange ringe i vandet.
Den er betalt af USA, der sammen med Ukraine står for scenariet, hvor Tyrkiet, Bulgarien, Rumænien og Georgien også deltager. Men - ikke Rusland, der som bekendt har hovedkvarter for sin Sortehavsflåde på Krim, som er øvelsens udgangspunkt og centrum, indtil andet blev bestemt efter russiske protester.
Arrangørerne har kaldt Ruslands kritik uforståelig, "for de var jo inviteret" eller kaldt den et resultat af, at Rusland blot ikke accepterer NATO-tilstedeværelse i Sortehavet på ukrainsk invitation.
Der er noget om det sidste, da øvelsen også af moderate russere ses som et bevis for, at NATO fortsætter sin fremrykning mod øst også ind i de tidligere sovjetrepublikker, på trods af Moskvas advarsler om, at NATO-Ruslands samarbejdsaftale i forbindelse med optagelse af Polen, Ungarn og Tjekkiet falder bort, hvis det bliver tilfældet.
Men Rusland er blevet givet meget legitime grunde til at protestere. I det oprindelige scenarium tog øvelsen sigte på at nedkæmpe separatister, der ville sabotere en hjælpeaktion i landet Orange, med assistance fra et naboland. Orange var Krim-halvøen, hvor en stor del af det russiske befolkningsflertal drømte sig tilbage til Rusland. De kunne næppe fortænkes i at se sig som slynglerne, og Rusland følte sig ikke uden grund inviteret med til en øvelse imod sig selv, det ganske vist unavngivne naboland.
Onsdag gik marinesoldater i land tæt ved Odessa i det vestlige Ukraine i stedet for på Krim, som oprindelig planlagt. Øvelsen på land er desuden kogt ned til en humanitær operation efter jordskælv. Kampen mod separatisterer er udeladt, men de reelt eksisterende separatister på Krim har alligevel demonstreret med bannere, der kræver NATO ud af Krim, og at Ukraine allierer sig med Rusland i stedet for med NATO.
Med ændringerne synes både NATO og Ukraine at erkende, at det oprindelige scenarium var provokerende. Efter, at Moskva i en ny samarbejdsaftale, der er underskrevet i maj, endelig officielt anerkendte, at Krim er ukrainsk område, har Ukraine slået krøller på sig selv for at imødekomme Mo-skvas kritik.
Øvelsen blev planlagt i begyndelsen af året, mens Moskva stadig afviste at acceptere NATO-udvidelse øst-over og relationerne mellem Rusland og Ukraine var på nulpunktet. Da kunne det ses som afpresningstaktik.
Men efter, at både NATO og Ukraine har fået sine ønskede aftaler med Rusland i hus, blev øvelsesscenariet også pinagtigt for arrangørerne.
Og den er ikke blevet til den ønskede manifestation af, at Rusland ikke skal bosse rundt med Ukraine. Tværtimod har Ruslands forsvarsminister Igor Sergejev, dygtigt formået at udnytte Ukraines ubehag ved øvelsen. Han drog forleden på sit første officielle besøg i Ukraine og fik nye militære samarbejdsaftaler på plads.
Sergejev sagde i Kiev, at ændringerne i øvelsen gjorde den mindre provokerende, og med dygtig og besindig optræden efter måneders konflikter om Sea Breeze 97, fik han såmænd sit ukrainske-militære samarbejde. Men også det militære samarbejde inden for SNG skal styrkes. Det var noget af en bombe, efter at Ukraine hidtil kategorisk har afvist "det fælles militære rum", som Moskva presser på for at få igennem. Måske er der ikke optakt til, at Ukraine tilslutter sig ni SNG-landes kollektive sikkerhedssystem, men det viser, at Moskva har udnyttet øvelsens pinagtigheder dygtigt.
Det uafhængige russiske dagblad, Nesavisimaja Gaseta, skriver, at dygtigt diplomati har givet Rusland en delsejr i tovtrækkeriet mellem NATO og Rusland i Sortehavet og i tovtrækkeriet mellem Rusland og Ukraine.
Nesavisimajas' analyse viser, at i denne sag står Ruslands liberale presse ligesom Kreml sammen med de russiske demonstranter, der ledet af Krims Kommunistparti kræver, at Ukraine allierer sig med Rusland og ikke med NATO.
Liberale russere siger, at Sea Breeze 97 kun viser NATO's evne til at gøre ting, der kun skader Ruslands demokrater.
Og man må spørge, hvem der fandt på det tåbelige at bruge den første store Partnerskab for Fred-øvelse i Sortehavet til at vade på den værste ligtorn i forholdet mellem Rusland og Ukraine: Krimhalvøens tilhørsforhold? Det ligner en amerikansk idé i sin mangel på føling med, at dette også er et alvorligt problem i Ruslands forhold til sig selv.
Det er jo ikke bare kommunister og nationalister i Rusland, der mener, at der blev begået en uretfærdighed, da Krim-halvøen, som Khrustjov gav sovjetrepublikken Ukraine i 1954, da den kun havde symbolsk betydning, endte med at blive ukrainsk efter Sovjetunionens sammenbrud. Sagen handler ikke kun om arrige russere på Krim. Den handler om Ruslands problemer med at erkende sine nye grænser. Det handler om den russiske identitetskonflikt.
Hvorfor i alverden startede man ikke med en Ukraine-NATO flådeøvelse, som Moskva kun kunne kritisere ud fra imperialistiske argumenter?
Når dumaen samles efter sommerferien, kan nye efterdønninger ventes. Dens tværpolitiske anti-NATO front bebuder nye barske resolutioner imod NATO. De får ingen juridisk effekt, men indsnævrer på ny de vande, som den lille pro-NATO flok i dumaen har at svømme i.
Partnerskab for Fredflådeøvelsen har skabt en masse unødvendig ufred i en tid, hvor alle parter i stedet burde koncentrere sig om i fred og ro at konsolidere den nye russiske accept af, at Krim er ukrainsk.
For Ukraine har Sea Breeze 97 kun vist, at det balancerer på en knivsæg med ønsket om tættere samarbejde med NATO uden at ville risikere at sætte den nye samarbejdsaftale med Rusland over styr.
Også ukrainske iagttagere fremhæver, at det nok ville have været klogere at vente med at invitere den amerikanske marine til at gå i land på Krim, indtil Ruslands opgivelse af halvøen også er sikret i praksis og ikke kun på papiret.
Og som led i damage control er Ukraines forsvarsminister draget til Krim med sin russiske kollega på en mission, der dårligt kan tolkes anderledes end en understregning af, at Krim fortsat er så meget russisk, at NATO bør holde sig væk.
Det var vist ikke lige det, som var meningen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu