Læsetid: 3 min.

Tynde tal om miljø

25. august 1997

STATISTIK
Danmarks Statistik har i år valgt miljøet som tema i indledningen til den statistiske tiårsoversigt. Men man leder forgæves efter en hel del tal, der ellers præger den offentlige debat:
Hvordan står det til med bilismen? Hvordan går det med at spare på energien? Hvordan går det med den alternative energi? Hvad bruger vi i det hele taget af ressourcer? Lykkes det at udfase brugen af PVC? Hvordan går det med dioxin, tungmetaller og andre farlige stoffer i miljøet? Hvordan går det med produktionen og forbruget af økologiske fødevarer?
Hvor blev vinden af?
På omslaget er der et billede af to vindmøller. Den ene står i en rapsmark, den anden i en spirende kornmark. Mellem dem er der en lille vej med en Volvo og en cykel.
Hvis man ser nærmere efter er der også en kurve. Den viser at Danmarks CO2-udslip (korrigeret for eksport og import af elektricitet) faldt en lille smule - fra 61 til 58 millioner tons - fra 1985 til 1995.
Men inde i bogen leder man forgæves efter tal der kan belyse Danmarks energi- og klimapolitik nøjere. Der er kun tre intetsigende talrækker som viser at hverken de ukorrigerede CO2-tal eller tallene for drivhusgasserne metan og lattergas er ændret på nogen betydningsfuld måde.
Hvorfor bruge plads på at forklare hvad drivhuseffekten er og hvor udslippene kommer fra, når man ikke bringer tal der kan bruges til at blive klog på, hvor problemerne ligger og hvordan politikken har virket?
På andre områder er tallene mere fyldige. F. eks. succeshistorien med nedbringningen af de ozonædende stoffer fra 6.800 tons i 1986 til 122 tons i 1995. Og en udførlig redegørelse for det svovl der slippes ud i Danmark, blæser ind i landet og blæser ud af landet.
De forskellige problemstillinger omkring vand (grundvand, drikkevand, spildevand, pesticidforbrug, gødning) og affald er ret grundigt belyst.
Afstand til politikken
Det kunne se ud som om de politiske handlingsplaner på disse områder har været en ledetråd. Men der er også en handlingsplan for PVC. Hvorfor så ikke et eneste tal om det? Eller om de andre farlige og miljøfremmede stoffer?
"Vi havde 15 sider og vi har valgt at prioritere de områder, der kan dækkes statistisk på en ordentlig måde over en årræke," siger temaredaktør Eyvind Vesselbo.
Han erkender at nogle af tallene kommer til at "hænge lidt" fordi de ikke holdes op mod de eksisterende handlingsplaner. Men det er en ledelsesbeslutning i Danmarks Statistik, at man ikke primært skal beskæftige sig med tal i forhold til de politiske handlingsplaner.
"Vi har efterhånden selv oparbejdet så stor en ekspertise, at vi samarbejder mindre og mindre med Miljøstyrelsen mv. i det daglige. Og dette tema har vi lavet helt alene," siger Eyvind Vesselbo.
"Vi har ikke valgt noget fra fordi vi ikke ville bringe tallene, men udelukkende som led i prioritering af pladsen," sige rhan. "For eksempel har vi tal for PVC-forbruget og andre af de farlige stoffer, du nævner, og vi satser faktisk på at udvikle en bedre statistik på de områder."
De direkte udgifter og indtægter og miljøafgifter er registreret. Men også her savner man de tal, der diskuteres om:
Hvad bliver pengene brugt til? Og hvilke konsekvenser har miljøproblemerne for samfundsøkonomien som helhed?

*Danmarks Statistik: Statistisk Tiårsoversigt 1997 160 s., 125 kr. Fås også på diskette som kører under Windows.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her