Læsetid: 5 min.

Uddannelse til lobbyist

22. august 1997

Man skal være korridorpolitiker i stedet for demokrat, hvis man vil have indflydelse - og den stil taler ikke til de unge, mener formanden for de studerende på Statskundskab

Oprøret ulmer på Statskundskab, hvor studenterpolitikerne er trætte af, at de er nødt til at uddanne sig til lobbyister for at få noget igennem. Samtidig skal de unge høre for, at de mangler politisk engagement.
"Det er ikke udtryk for mangel på politisk engagement, når unge ikke længere melder sig under fanerne i et politisk parti. Men vi er trætte af den måde, beslutningerne normalt bliver taget på. Det gælder både her på Stats-kundskab og i det hele taget i samfundet", siger formanden for studentergruppen i studienævnet, Thomas Krohn til Information.
De studerende på statskundskab ved Københavns Universitet er trætte af, at demokrati er et ord, som kun trækker i arbejdstøjet ved festlige lejligheder. Til daglig skal man være lobbyist, snarere end demokrat for at få indflydelse.
"Som studenter oplever vi, at det handler om personlige forbindelser, lobbyisme og korridoraftaler. Argumenter har ingen betydning. Det betyder, at alle vi, som arbejder med studenterpolitik, bliver mere og mere udemokratiske, fordi det er den måde, man kan få ting igennem på", siger studentergruppens formand, Thomas Krohn.
Mister gejsten
Han og de øvrige aktive er ved at miste gejsten. Selv om der er et livligt socialt miljø på Statskundskab med for eksempel 80 frivillige og ulønnede tutorer forsvinder engagementet, når det skal handle om studenterpolitik.
"Studenterpolitik opfattes som lukket og udemokratisk. Derfor gider mange ikke være med. Det er et problem. Ikke bare på statskundskab, men også i forhold til, at vi jo gerne skulle lære noget om demokrati, mens vi er på universitetet. En del af os bliver jo embedsmænd senere. Men vi lærer, at det ikke kan betale sig at forsøge at optræde demokratisk", siger Thomas Krohn.
Derfor har studenterne i studienævnet besluttet sig for at gå åbent ud med deres kritik af forholdene vel vidende, at det kan komme til at koste indflydelse på kort sigt. Kritikken retter sig især mod en studieleder, som de er meget utilfredse med. Desuden handler det i det hele taget om den måde, arbejdet i studienævnet foregår på.
Unge og demokrati
På et møde i studienævnet i dag skal problemerne diskuteres. Med i den kritiske studentergruppe er Rasmus Bech Hansen, som på årets Sorø-møde holdt et debatoplæg om unge og demokrati.
"Jeg kan mærke på mig selv, at jeg bliver mere korri-dorlusker. Skal vi have noget igennem, handler det om at gå rundt og være gode venner med folk, smile og aldrig sige noget grimt om noget. Man skal også lave aftaler med hver enkelt lærer og så få dem til at henvende sig til studielederen og sige, at de synes, at et eller andet er en god ide. Så kan man håbe, at det virker", siger Thomas Krohn.
Efterhånden er hans første tanke - når studenternes holdning er klar - mere, hvordan han kan kringle det igennem end hvilke argumenter, der findes, siger han.
Han er godt klar over, at korridorsnak, personlige kontakter og forhåndsaftaler ofte er den måde, beslutninger bliver til på, både i politik og i resten af samfundet.
"Men man kan jo også se, hvor godt det virker", griner Thomas Krohn. Han tror, at mange unge ville engagere sig mere i politik, hvis de oplevede nogle åbne og ærlige dis-kussioner.
Kritik
Det er ikke første gang, studenterne på Statskundskab udtrykker utilfredshed med studielederen. I november i fjor sendte den tidligere formand for studentergrupper et privat brev til studielederen og institutlederen - men uden resultat.
"Der har hele tiden været utilfredshed. Den konkrete anledning er mest arbejdet med den nye studieordning, som skulle vedtages i studienævnet. Arbejdet i startede i fjor, vi var meget engagerede og holdt en debatdag, hvor både lærere og studerende deltog. Ude i de små grupper blev lærerne og eleverne enige om mange forslag, som vi så samlede ind, fortæller Thomas Krohn. "Derefter var det meningen, at studielederen skulle koordinere arbejdet med at forhandle og få nogle forslag igennem. Det skete ikke. Derefter tog vi initiativ til forhandlinger, talte med lærerne og udarbejdede det ene oplæg efter det andet. Til slut troede vi, at vi var nået frem til et resultat. Men så - efter mere end et halvt år - viste det sig, at studielederen ikke havde aftalt med lærerne, hvordan et kompromis kunne se ud. Derfor blev vores forhandlingsresultat behandlet som en ideliste, de bare kunne sige ja og nej til. Vi troede, at det var det endelige resultat, hvor der måske skulle komme nogle små rettelser", siger Thomas Krohn.
Det er også de studerende, som laver udbudsplanen, det skema, som undervisningen foregår efter. Hele introduktionen af de nye studerende, som foregår over nogle uger med introduktionsdage, fester, hytteture, dannelse af læsegrupper og 80 tutorer på besøg i de enkelte læsegrupper - varetages af frivillige. Det er også studerende, som laver introduktionshæftet til nye studerende. For et par år siden afstod de fra løn for at kunne bruge flere penge på aktiviterne.
"Vi har generelt oplevet studielederen som en mangelfuld og uengageret leder af arbejdet i studienævnet. Derfor må vi nu sige fra", siger Thomas Krohn, som selv har arbejdet i nævnet i halvandet år. Hvis ikke der sker forbedringer, holder han op næste gang, der er valg.
Efter hans mening er problemet, at studieleder er noget, man bliver, fordi man ikke kan undslå sig. Det er ikke et job, de fleste søger af entusiasme for sagen.
"Man vælges for tre år - hvor man så er ude af sin forskning. Det er længe for en forsker at være væk. Derfor er det nok ikke de forskere, som har de mest epokegørende resultater, der lader sig vælge til studieleder", siger Thomas Krohn.
Ingen tillid
Han mener, at stilen skal lægges helt om - både i studenterpolitik og i det hele taget, hvis unge skal gå mere ind i politisk arbejde.
"I dag er individualiseringen slået igennem. Men det er ikke nødvendigvis dårligt. For hver enkelt person føler naturligt et behov for at være venlige over for andre og har tillid til dem, de kender. Den tillid er de bare ikke parate til at parkere i et stort system", siger Thomas Krohn.
"Det er ikke længere sådan, at du føler en gruppeidentitet, at du er socialdemokrat, fordi du er arbejder, for eksempel. Men du kan godt føle tillid til den lille gruppe, du kender. Hvis de grupper derfor kan gøres større, fordi unge oplever, at tingene foregår på en demokratisk og åben måde - som skaber tillid - er mange ret engagerede i politik", siger Thomas Krohn.
Det oplever han på statskundskab, hvor det sociale miljø blomstrer med mange frivillige foreninger, cafe og arrangementer - hvor der også bliver diskuteret livligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu