Læsetid: 3 min.

Voksende pres på Birte Weiss

26. august 1997

Presset mod indenrigsminister Birte Weiss (S) vokser i sagen om hjemsendelse af afviste asylansøgere til Somalia.
Fra begge sider af Folketinget hagler kritikken ned mod de indgåede aftaler med klanledere i det nordøstlige Somalia og i den nordvestlige del af landet - også kaldet Somaliland.
Helt centralt står spørgsmålet om, hvor mange afviste asylansøgere klanlederne har forpligtet sig til at tage retur til gengæld for støtte til genopbygningsprojekter i landet.
I det nordvestlige Somaliland mener den selvbestaltede præsident, Muhammed Ibrahim Egal, at aftalen med de danske myndigheder udelukkende omfatter 50 afviste asylansøgere over en tre-årig periode.
Det har han skrevet i et brev til statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), og det gentog han i weekenden over for flere danske medier.
Birte Weiss siger modsat, at aftalen ikke indeholder et loft for, hvor mange der kan sendes retur.
Strid om citat
Umiddelbart efter indgåelsen af aftalerne i juli siger Birte Weiss til Ritzaus Bureau, at Danmark er nået længst med forhandlingerne med Nordvestsomalia, dvs. Somaliland.
"Aftalen træder i kraft 1. august og indebærer, at når de første 50 er vendt hjem, skal Danmark og lokalregeringen undersøge de betingelser, de har fået, og hvordan de i det hele taget har det", siger Birte Weiss til Ritzau den 9. juli.
Citatet, der gengives i flere aviser dagen efter, støtter altså umiddelbart præsident Egal udlægning - 50 skal sendes retur.
Birte Weiss siger imidlertid i dag, at citatet vedrører aftalen med den anden nordlige del af Somalia - den nordøstlige, og at citatet i telegrammet må bero på en misforståelse.
"Det drejer sig om aftalen med Nordøstsomalia, hvor aftalen er, at ti skal hjemsendes, og derefter skal der genforhandles," siger hun.
En mand til Somaliland
Aftalen med det nordvestlige Somaliland er, at der ikke er sat noget øvre loft for, hvor mange Somalilands myndigheder skal tage retur, al den stund at aftalen gælder nuværende og kommende afviste asylansøgere.
"Den danske delegation, der indgik aftalerne, kunne jo ikke vide, hvor mange, der kommer til Danmark i løbet af de næste tre år," siger Birte Weiss. Indenrigsministeriet sender nu en mand til Somaliland for at få "genbekræftet" aftalen og indrømmer dermed behovet for at få opklaret aftalens omfang.

Brev fra Somaliland

Ordlyden af det omdiskuterede
brev fra præsident Egal til den danske regering
To: H.E.
Poul Nyrup Rasmussen
Prime Minister
Kingdom of Denmark

Subject: Returning of
returned asylum seekers from Denmark to
Somaliland

On July 3rd, I, together with several Ministers of my cabinet had a constructive and pleasant dialogue with a delegation of Government officials from Denmark on the issue of refugees and the status of rejected asylum seekers in Denmark.
I have the pleasure in confirming herewith the principal of welcoming home rejected asylum seekers from Somaliland presently residing in Denmark.
I herewith attach the details of the arrangements reached and I fully express our appreciation of common interest in the voluntary return of the persons concerned.
In this respect I welcome the invitation to send a special envoy to Denmark for sake of explaining the present situation in my country as well as the principal and the arrangements reached on the return of the group concerned.
I duly note that some 10.000 Somalis have applied for asylum in Denmark, of which not more than 2.000 are from Somaliland, and that all those with a permanent residence permit will be allowed to stay.
I take note of the fact that according to present information these arrangements concern a group which are not more than approximately 50 individuals.

Yours Sincerely

Muhammed
Ibrahim Egal
President

Læs også forsidelederen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu