Læsetid: 5 min.

30 minutter i Nordirlands historie

25. september 1997

Nordirlands fremtid begynder først, når de pro-britiske unionister er færdige med at spille skuespil og grave i fortidens sår

Hvis et langt forspil forbedrer chancen for, at det, der følger efter, bliver en succes, så har fredsforhandlingerne på Stormont Castle i Belfast alle muligheder for at give Nordirland en ny og bedre fremtid.
Unionisterne anført af partileder David Trimble har i hvert fald gjort deres for at minde verden om, at Nordirlands voldelige fortid er fuld af bitterhed på tværs af skellet mellem pro-britiske protestanter og nationalistiske katolikker.
Trimble mødtes tirsdag for første gang i mere end 70 år ansigt til ansigt med den Irske republikanske Hærs (IRA) politiske gren Sinn Fein. Republikanerne blev inviteret til forhandlingerne i forrige uge, fordi IRA har overholdt en våbenhvile siden 20. juli. De ønsker et forenet Irland, mens unionisterne vil bevare forbindelsen til Storbritannien.
Forhandlingerne skal ende med en folkeafstemning om Nordirlands tilhørsforhold i maj næste år. Formentlig vil regionen ved den lejlighed få sit eget parlament, og den mest sandsynlige leder hedder David Trimble.
Tirsdagens møde varede kun halvanden time og ikke de tre, som var sat af til at afklare unionisternes terroranklage og krav om at Sinn Fein skulle bortvises fra møderne. David Trimbles parti Ulster Unionist Party (UUP) mener, at IRA var involveret i bombningen af en politistation i Markethill sidste mandag, og at Sinn Fein og IRA er én organisation og dermed i modstrid med de principper om fredelige midler og afvæbning af militære grupper, der er forhandlingernes fundament.
Sinn Fein har skrevet under på principperne som fastsat af forhandlingslederen, den amerikanske tidligere senator George Mitchell. Men en repræsentant for IRA sagde i sidste uge til den republikanske avis, Republican News, at gruppen ikke har planer om at aflevere noget som helst, før en endelig aftale er på plads.
Hvad angår bomben, har en radikal udbrydergruppe fra IRA, Continuity Army Council (CAC), sagt, at den placerede bomben, hvad også det nordirske politis undersøgelser peger på.
Det besynderlige ved de indledende manøvrer er, at forud for den ophedede unionist-retorik har alle parter sagt, at den intet betyder, og at Trimble alligevel vil forhandle til sidst. For yderligere at dæmpe det drama, han selv antændte, sagde David Trimble, at unionisterne ikke ville trække sig ud, skulle den britiske og irske regering onsdag afslå at bortvise Sinn Fein. Men det forventer hverken regeringskilder, de britiske aviser eller Sinn Feins politiske modtstandere.
Terrorismens godfathers var i stedet hvad unionisterne brugte tirsdagen til at kalde Sinn Fein. Sikkerhedstalsmanden Ken Maginnis fremlagde i løbet af en halv time anklagepunkterne, hvorefter han og David Trimble omgående forlod mødet for, som Sinn Feins Gerry Adams senere beskrev det, "at spæne ud og tale med pressen". Uden at hilse på Sinn Feins forhandlere, uden at tale med dem og uden at afvente Adams' svar.
"Vi har bedt ministeren (Mo Mowlam, minister for Nordirland, red.) om at retfærdiggøre sin beslutning om at lade volds- og mordansvarlige, der ikke har betalt deres gæld til samfundet, sidde med ved demokratiets bord. Vi har understregede den identitet, der eksister mellem Sinn Fein og IRA og tiltrak opmærksomhed omkring tilstedeværelsen af terrorismens godfathers. En terror, der har hærget provinsen i de sidste 25 år," sagde Trimble efter mødet.
Gerry Adams kaldte ved mødet unionisternes angreb for "provokerende svindel", der havde til formål at kaste et slør udover, at unionisterne nu for alvor var kommet for at forhandle.
Iagttagere har i de britiske aviser peget på, at unionisternes manøvrer mest var til ære for egne vælgere til trods for, at nylige meningsmålinger har peget på, at folk ønsker samtale, ikke konflikt. Forhandlingerne boykottes dog fortsat af det radikale protestantiske parti Democratic Unionist Party (DUP) med den ildsprudlende præst Ian Paisley i spidsen. Ikke mindst derfor har Trimble måttet sikre sig, at hans ankomst til Stormont ikke blev set som en re-træte i forhold til Sinn Fein og IRA. Det tog halvanden uge.
Den ventetid har de nordirske socialdemokrater ikke haft problemer med. Social De-mocratic Labour Party's (SDLP) vælgere er moderate og befinder sig som katolske nationalister i midten af irsk politik. Særligt på våbenområdet har SDLP-leder John Hume gjort sig bemærket med sin kompromissøgende stil, der i sagens natur er hårdt brug for i Nordirland.
Unionisterne forlangte indtil for få dage siden, at IRA skulle aflevere sine store mængder skydevåben, sprængstof og raketter, før egentlige forhandlinger om fred kunne begynde. Akkurat som den britiske konservative regering gjorde det uden succes under Margaret Thatcher og John Major.
Labours Tony Blair skiftede spor, da han blev valgt i maj, men IRA fastholder endnu, at deres våben bliver til en fredsaftale er underskrevet. De irske og britiske regeringer har op til forhandlinger sagt, at en regulær våbenaflevering er uundværlig for forhandlingerne og skal ske sideløbende med dem ifølge senator Mitchells principper om ikke-vold.
For SDLP er våbnene og Sinn Feins forbindelser til IRA ligegyldige. Og talsmand Conall McDevitt siger til Information, at det også er ligegyldigt for forhandlingerne på indeværende tidspunkt.
"Vi er ikke i tvivl om, at Sinn Fein hører sammen med IRA. Var vi det, så havde John Hume da ikke forsøgt at tale med grupperne om en våbenhvile for otte år siden. Vi forstår situationen sådan, at det er disse mennesker, der skal overbevises om værdien af demokratiske principper, før vi kan finde en løsning på vores delte samfund. Det, vi hørte i går fra unionisterne, var en masse snak om fortiden. Og helt ærligt; jeg tror ikke, at nogen er i tvivl om, at ca. 3.200 mennesker er blevet dræbt eller såret under de sidste 25 års stridigheder. Vi behøver ikke øve os mere på den historie - det er ikke for at tale om fortidens synder, at vi er med i Stormont. Det er for at tale om fremtiden," siger Conall McDevitt til Information.
Han peger desuden på, at heller ikke David Trimble kan bryste sig af et pletfrit bagland.
"Anklagerne mod Sinn Fein skal behandles som det, de er, nemlig nonsens. Det er jo ikke bare Sinn Fein, der har guerilla-forbindelser. Det protestantiske Loyalist Volunteer Force (LVF) har ligeså tætte forbindelser til unionisterne. De er allesammen en del af nutidens problem, derfor må de også være en del af fremtidens løsning."
Conall McDevitt understreger på linie med hovedparten af internationale iagttagere, at problemet i Nordirland i dag ikke hænger sammen med tilstedeværelsen af våben. Begge lejre ved, hvor nye kan købes. Derfor løser en aflevering ikke noget i sig selv.
"At en person har et våben i hånden, får ham ikke til at slå dig ihjel, men at han har lyst til det gør. Derfor gør vi ikke meget ud af, at både protestanter og katolikker har våben - hvis du ikke fjerner lysten til vold, så har du intet opnået."
I de kommende dage vil nordirerne få svar på, om unionisternes skin-offensiv mod Sinn Fein er forbi.
Hvis Trimble endelig er overbevist om, at vælgerne ser mødet som hans sejr, så kan de historiske landvindinger begynde sammen med de rigtige fredsforhandlinger. Ellers var mødet mellem katolikker og protestanter næppe historisk, blot endnu en halv time i Nordirlands triste historie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu