Læsetid: 2 min.

Annan: Fax uden betydning for folkemord

5. september 1997

Under sit besøg i København tidligere på ugen svarede FN's generalsekretær Kofi Annan endelig på, hvorfor FN's sikkerhedsråd i forbindelse med folkemordet i Rwanda intet havde fået at vide om den efterhånden berømte fax fra Rwandas FN styrke, UNAMIR's øverstbefalende General Dallaire.
"Det havde ikke gjort nogen forskel, om sikkerhedsrådet havde fået kendskab til netop den fax. Den er kun en blandt mange," sagde Annan til Kirsten Larsen i P1's Orientering, tirsdag.
I faxen, som blev sendt i januar 1994 - tre måneder før folkemordet begyndte - giver General Dallaire udtryk for, at der er behov for flere FN-styrker i Rwanda, idet hans efterretningsofficer havde fået kontakt til lederen af den ekstremistiske Hutu-milits, Interhamwe. Efteretningsofficeren kunne oplyse, at der var planlagt demonstrationer med det formål at angribe den FN-bataljon, som havde den største militære kapacitet, de belgiske FN-soldater.
Derved håbede man på at opnå en belgisk tilbagetrækning fra Rwanda, og det var også lige netop, hvad der skete: I april 1994 bliver ti belgiske soldater dræbt, og samme måned beslutter Sikkerhedsrådet at trække sine styrker ud af landet. Dette blev startskuddet på folkemordet i Rwanda.
Alligevel mener Kofi Annan, at det ikke ville have gjort nogen forskel, hvis Sikkerhedsrådet havde haft kendskab Dallaires fax.
"Sikkerhedsrådet modtog mange informationer, som var både bredere og mere detaljerede, så man var udmærket godt klar over, hvad der foregik."
På daværende tidspunkt var Kofi Annan chef for FN's fredsbevarende styrker, og det var derfor ham, der modtog Dallaires fax og også ham der tog beslutningen om ikke at lade den gå videre til FN's sikkerhedsråd. I faxen oplyste Dallaire også, at man planlagde at beslaglægge et våbenlager, man havde kendskab til, med 135 skydevåben, der tilhørte Interhamwe.
Nemt at være bagklog
På trods af, at faxen ifølge Annan bare var en fax blandt mange, reagerede han dog i første omgang ved at instruere General Dallaire i ikke at rydde våbenlageret, og dernæst til at kontakte Rwandas Hutu-præsident Habyarimana. Dallaire skulle fremlægge oplysningerne fra sin sikkerhedschef, og bede Habyarimana gøre noget ved situationen, såfremt disse oplysninger ikke skulle ende i FN's sikkerhedsråd. Ingenting skete. Det så tværtimod ud til, at militsen fik udleveret endnu flere våben.
Alligevel gjorde Annan ikke alvor af sin trussel, så Sikkerhedsrådet fik aldrig faxen, blandt mange andre faxer. Og det, selv om Dallaire i ugerne derefter sender nye oplysninger, der bekræfter de tidligere informationer.
Som forklaring på denne stilstand svarer en synligt irriteret Kofi Annan: "Det er altid meget let for de efterfølgende historikere og forskere at finde noget bestemt i en meget kompliceret situation, og så prøve at blæse det op til at have større betydning og relevans, end det havde. Hele historien var der. De vidste, hvad der foregik. Belgierne ventede ikke på Dallaires fax for at forstå, at situationen var farlig og at de skulle trække sig ud."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her