Læsetid: 4 min.

Med asketisk enkle midler

9. september 1997

Amerikanske Irving Penn behersker det fotografiske medium mesterligt. Hans disciplinerede billedrum har gjort ham til en uomgængelig klassiker

FOTOGRAFI
Set i lyset af hans genremæssige spændvidde er Irving Penns værk ualmindelig homogent. Museet for Fotokunst viser for tiden et udvalg af den 80 år gamle, men stadig aktive fotografs billeder.
Udstillingens 100 fotografier viser os kun toppen af isbjerget i et livsværk, der tæller over 5.000 billeder, hvoraf mere en 150 har været trykt som forsider på modebladet Vogue.
En alsidig herre med mere end 50 års billedproduktion bag sig, en af de helt store amerikanske fotografer, hvis billeder har haft større udbredelse og indflydelse end de fleste - en uomgængelig kæmpe, med andre ord.
Den kolossale produktion modsvares af billedernes disciplinerede stramhed. Der økonomiseres med midlerne i Penns fotografier.
Der er ikke mange ting i motiverne og heller ikke mange smarte effekter, såsom skæve horisonter eller optiske forvanskninger af motiverne - ingen af de visuelle finurligheder, som på skiftende tidspunkter i det tyvende århundrede med bekvem utvetydighed har signaleret kunstfotografi. Penns metode er konsekvent præget af en asketisk enkelhed: et objekt mod en neutral baggrund er oftest tilstrækkeligt for ham. Less is more, lyder devisen, og hos Penn får man rigelig bevis for talemådens berettigelse.
Fotografisk minimalisme
Det kan lyde kedsommeligt med fotografisk 'minimalisme', men resultaterne er det ikke tilnærmelsesvist. Penns fotografier er generøse og indbydende trods deres motiviske purisme, for ligeså meget som han sparer på de motiviske effekter, ligeså meget spenderer han ødselt og mesterligt i billedkunstens substantielle discipliner: komposition, graduering, skyggetegning osv.
Den motiviske purisme kombineres med en overflod af formel billedbeherskelse, det der i fotografisk terminologi så ofte betegnes 'teknisk' dygtighed i mangel af bedre ord, eller måske simpelthen i mangel af ord.
Penn er intenst, men diskret, ja, næsten umærkeligt, optaget af billedernes formelle kvaliteter, transformationen fra tre til to dimensioner, det sort/hvide fotografis grisaille, som han rendyrker, billedliggørelsen af et givet objekt, de fire billedkanters elementære isolation af motivet.
Penn gør kort sagt alle de banale omstændigheder ved det at skabe et billede til et anliggende i sig selv - ikke et inferiørt middel til at udtrykke noget andet og 'større', men et udtryk i sin egen ret.
Alligevel bliver han aldrig en ren formalist, hvis billeder forsvinder i abstrakt formdyrkelse, sådan som man kan iagttage det hos visse andre af de store amerikanske fotografer fra samme generation, f.eks. Minor White, Aaron Siskind eller Brett Weston.
Nok kan man registrere en udtalt tendens til at bruge de fotograferede objekter som rent skulpturelle størrelser, formbare klumper der kan modelleres med lyset og draperes med stoffer. Men objekterne 'taler med', de siger noget, betyder noget.
Små billedverdener
Denne dialog mellem objekt og fotograf, mellem Penns bearbejdelse af stoffet og stoffets genmæle, er evident i alle hans billeder: de mange stilleben, modefotografierne og ikke mindst portrætterne af berømtheder fra efterkrigstidens New York.
Penns portrætter er nogle af fotohistoriens stærkeste, netop fordi han ikke psykologiserer sine personer eller indsætter dem i en fortællende sammenhæng, men lader dem fremstå så fuldstændig renset for kontekst og uden vejledende instruktioner. På atelierets lurvede grå baggrund, konfronteret med det stirrende kameras tvingende krav om poseren, fremtræder de portrætterede særdeles nærværende og nogle gange trodsigt selvbevidste.
Det er Penns minimalisme, der frembringer det særegne og sjældne nærvær i hans portrætter.
Den unikke og fortjent kanoniserede serie Worlds in a Small Room, der udkom i bogform i 1974, vidner også om dette.
Med sit mobile atelier rejste Penn rundt i verden og fotograferede diverse folk, altid mod en primitiv, neutral baggrund. Der er tale om såkaldt oprindelige folk, ofte i eksotiske stammedragter. Penn er da også blevet beskyldt for antropologisk nyfigenhed og etnocentrisme, den priviligerede, vestlige modefotografs objektiviserende blik på de andre. Det er imidlertid ikke, hvad billederne selv vidner om.
Som Penn gør opmærksom på i et citat i en af katalogteksterne, mødtes han med disse Andre på lige vilkår, som gensidigt fremmede.
Fremmedheden gjorde Penn til selve grundlaget for sine portrætter, når han inviterede folk ind i sit mobile atelier, og dermed fjernede dem fra deres egentlige miljø, ligesom han selv i situationen var fjernet fra sit. Det mobile atelier var en neutral zone, der - helt i fotografiets ånd - mest af alt indbød til poseringer og selviscenesættelser. Præcis manglen på pretentioner om at skildre et 'autentisk' folk i deres 'naturlige' omgivelser gør Penns portrætter så usædvanlige.
Det intense nærvær, de afbildede udviser, iblandes en fremmedhed, en uoverstigelig afstand, som Penn helt bevidst og meget suverænt udnytter som en verfremdungseffekt.
Klassiker
Det er også, hvad seriens titel siger. Worlds in a Small Room. Penn gengiver ikke verden, som den er. Han skaber nye verdener i sit lille rum, der i høj grad er fotografiets rum, en billedverden. At det er en iscenesat, konstrueret og måske fantaseret verden, lader Penn os ikke glemme.
Han lader os mange gange se kanten af baggrundsrullen, stumper af et metalstativ mm. Hele tiden bevarer han den kriminalistisk, granskende tilgang til emnet, som mest markant kommer til udtryk i hans serie Street Material, hvor gamle cigaretskodder fundet på gaden minutiøst skildres som betydningssvulmende genstande, beviser på et eller andet vigtigt, som vi imidlertid ikke informeres om.
Udstillingen viser mange af Penns originale forstørrelser, samt en række af hans afsindigt smukke platintryk. Hvis man ønsker sig et førstehåndsindtryk af arbejderne fra en af amerikansk fotografis absolutte klassikere, så er chancen her altså.
Det store katalog optrykker samtlige udstillingens billeder i en fin kvalitet, og leverer i tilgift to fine tekster om Penn.
Alt i alt en flot introduktion til en af de mest indflydelsesrige fotografer i efterkrigstidens USA.

*Irving Penn. Museet for Fotokunst. Brandts Klædefabrik. Brandts Passage 37 & 43. Odense. Ti.-sø. kl. 10-17. Til d. 26. okt. Katalog m. illustrationer, 270 s., 585 kr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her