Læsetid: 3 min.

I bakgear

16. september 1997

Hvorfor lade sig distrahere af virkeligheden? DR's store satsning ser ud til at ville race tv-dramaafdelingen ind i næste århundrede - baglæns

TV-SERIE
Jeg forsøger ikke at nævne fy-ordet. Selvom undervisning i det fra diverse højere læreanstalters katedre nu sørgeligen henhører under historiens - den alt for korte - synsvinkel. Teaterhistoriens, selvfølgelig.
OK, jeg taler om det forhenværende tv-teater, der fik anoreksi under Birgitte Price og henslæbte en traurig tilværelse for i sidste sekund og af en pligtfølelse uden navn på at blive genopvækket som tv-drama afdelingen. Lad Dem ikke narre af navnet, det mellemliggende - fiktionsafdelingen - var ærligere.
Hverken ordet tv-teater eller det efterfølgende spørgsmål kunne altså undgå at slippe ud, nemlig: hvorfor fanden går chefposten i DR's fiktionsafdeling ikke på skift eller splittes op mellem en teater- og en filmmand m/k? Så man ikke hver gang et nyt (ud)spil er på trapperne behøver at være så forbandet sikker på at det ligner det foregående?
Lige siden det omdøbte barns fødsel har det været i hænderne på en filmtankegang, der med ganske få undtagelser ved hver stabelafløbning har skelet til udlandet og seertallet - faktorernes orden ligegyldig - og struntet i mediets fornemmeste udtryk: kammerspillet.
Hvad med dramatikken?
Sure, afdelingen bruger close-ups lige så tit som Tarantino bruger posen med kunstigt blod, men læsere, der deler anmelderens frustration, ved, hvad jeg mener: hvorfor strejfer hverken Jokum Rohde, Morti Vizki, Kim Fupz Åkesson, Peter Asmussen, Claus Bech-Nielsen eller for den sags skyld Line Knutzon, Astrid Saalback og Jens Martin Eriksen (der dog alle har været indenfor engang og bevist deres bonitet) afdelingens bevidsthed? Hvorfor er dramatik med vægt på ordenes ladning og dialogens sure svien blevet et fy-ord, mens folkelig serie-konceptet er et konfliktfrit konsensus-begreb på linje med Dronningen, juletræer, letmælk og landsholdet ?
Som så ofte før var forskræppet større end das Ding an sich; søndagens premiere på sen-90'ernes storby-saga viste sig at være mindre end mainstream.
For det første er konceptet - den socialt påtværsgående og indiskret medlyttende hyrevogn - ikke overvældende originalt (slå over på den nærmeste reklamekanal med gamle serier eller op under Judd Hirsch i et hvilket som helst filmleksikon).
Læsten er fra 70'erne
For det andet har filmholdet været i Hollywood for at få nærkontakt med New York Blues' tokamera-teknik, men sidst og absolut ikke mindst, står eller rettere stod hovedforfatteren også bag DR's først mest udskældte, siden mest ignorerede serie Landsbyen. Den mand må en ha' en langtidskontrakt på længde med en lokumsrulle.
Altså - læsten er fra 70'erne, klicheen blev hamret ind i 80'erne og fanden har foreløbigt taget 90'erne - i hvert fald i åbningsafsnittet, som medgivet altid er svært. Et familietræ blev tegnet op, tre-fire personkonflikter lagt ud, små tilløb til moralsk stillingtagen antydet og hurtige, effektive facettegninger af persongalleriet strøet over. Altsammen effektivt, men både plot og billeder kunne lige så så godt have været 10 år gamle - Jesper Lohmanns "hvorfor lade sig distrahere af virkeligheden" var i virkeligheden noget af et selvmål .
Kun tre ting lå lidt udenfor den slagne serie-vej: den frække aflivning af Waage Sandøs netop introducerede chef 45 min. inde i pilotdelen, en castning, der ikke var trukket i en Arte-automat, samt det stensikre spilleniveau. Kyndige instruktørveteraner som her Anders Refn og senere Morten Arnfred vil blive ankermænd for en personinstruktion, hvis ægthed forhåbentligt viser sig langtidsholdbar - også når stafetten går videre til andre instruktører. Langtidsholdbar skal den være, for foreløbigt har DR 48, (otteogfyrre!), afsnit i posen.

*TAXA, DR1 søndag. Hovedforfatter: Stig Thorsboe. Andre medv.: John Hahn-Petersen, Margrethe Koytu, Anders W. Berthelsen, Pernille Højmark, Trine Dyrholm, Peter Ganzler, Pia Vieth , Torben Jensen, Leif Sylvester Petersen , Zlatko Buric o.a.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her