Læsetid: 5 min.

Beboerforening bygger bro

4. september 1997

Spørgsmålet er, om brobygning er nok til at løse Blågårdens problemer - eller om der skal en lovændring og en udlændingekvote til

BLÅGÅRDS PLADS
Et stykke inde i interviewet med de tre mænd fra Beboerforeningen Blågården kigger Mohammed Bilbisi over på beboerrådgiver og miljømedarbejder Niels Jensen:
"Kan du ikke sige noget om ghettodannelse?" spørger han.
"Folk vil ikke høre på mig, når jeg siger det."
Niels Jensen tager en dyb indånding:
"Det er en udbredt holdning," begynder han, "at beboersammensætningen herude har nået et punkt, hvor det er et spørgsmål, om området kan bære, at der kommer flere nye beboere ind med etnisk baggrund. Holdningen findes både blandt oprindelige danskere og blandt nye danskere, men som lovgivningen er nu, giver den jo ikke mulighed for at gribe ind."
Da Niels Jensen, der er ansat af beboerforeningen, har taget hul på det svære emne, kommer også bestyrelsesmedlem og medlem af beboerforeningens integrationsgruppe Mohammed Bilbisi i gang:
"Hvordan skal jeg blive integreret i det danske samfund, når mine naboer er somaliere, tyrkere og arabere? Jeg kan godt forstå, at der bliver flere og flere indvandrere herinde. Selvfølgelig vil nye beboere gerne bo i nærheden af landsmænd. Og danskere siger nej tak til en lejlighed, hvis de ser, at der bor for mange indvandrere i opgangen," siger Mohammed Bilbisi. Han mener, at der skal skabes en mere jævn fordeling af indvandrere og flygtninge i almennyttigt boligbyggeri i København.
Stigende procenter
Mohammed Bilbisi er eneste indvandrer i beboerforeningens 11 medlemmer store bestyrelse. Sådan er fordelingen mellem danskere og indvandrere ikke blandt beboerne i de 860 lejemål - fordelt på 10 karreer - der udgør Foreningen Socialt Boligbyggeris Blågården-bebyggelse på Indre Nørrebro.
Betonbygningerne, der for et syns skyld er dækket af et tyndt lag røde murstensskaller, bebos af op mod 45 procent indvandrere. For fem år siden var procenttallet 27.
"Og langt over halvdelen af dem, der står på venteliste, har også indvandrerbaggrund," oplyser Niels Jensen.
Beboerforeningen har - efter et indledende beboermøde og dannelsen af integrationsgruppen for et års tid siden - fået gang i aktiviteter, der også henvender sig til beboere med udenlandsk oprindelse. Især til familier med børn.
"Før hængte beboerforeningen sedler op, der var skrevet på dansk. Mange indvandrere reagerede ikke på opslagene i opgangene, fordi de ikke kan læse dansk. Nu bruger vi nogle gange at oversætte sedlerne til indvandrernes sprog. Men vigtigst er, at vi taler med folk, for at få dem til at komme," siger Mohammed Bilbisi.
Birger Lerche, bestyrelsesmedlem og medlem af integrationsgruppen, ser gruppens opgave som "at bygge bro over forståelseskløften":
Forståelseskløften
"Vi danskere har haft brug for at finde ud af, hvad der er indvandrernes behov. Og hvor deres grænser går. Men det går også den anden vej. Vi vil reklamere for beboerforeningen, for bestyrelsesarbejdet og for det demokrati, man kan udnytte, hvis man vil lave om på nogle ting," siger han.
Birger Lerche lægger vægt på at give alle beboere "en fornemmelse af at høre til og være med i et fællesskab".
"Rødderne fra Pladsen", som ifølge medierne er det store, aktuelle problem på Indre Nørrebro, har beboerforeningen "ikke mulighed for at håndtere", forklarer Birger Lerche:
"Det ligger over vores evner og lyst at gøre noget ved dem. Vi koncentrerer os om familierne og de børn, der kunne blive den næste generation på Pladsen."
I samme mundfuld tilføjer Birger Lerche afdramatiserende - efter 21 år på Indre Nørrebro - at der "altid har været ballade de varme somre".
"Jeg kan huske adskillige sankthansaftener med flaskekasteri og fem skovvogne fra politiet. Der har altid været et par gange om året, hvor tingene gik over gevind. Sådan var det også for 15-20 år siden," siger Birger Lerche. Han mener, at det kan være med til at løse de eksisterende problemer, hvis beboerne bliver "velfungerende inden for rammerne af almennyttigt byggeri - uanset kulturel baggrund".
Kun indvandrere
Da foreningen for nylig arrangerede en fest for kvinder og børn, var det næsten kun indvandrere, der benyttede sig af tilbuddet. Og dét hjælper vel ikke på integrationen?
"For os er det en succes bare at få folk ud af lejlighederne. Hvis vi kan bruge sådan en fest til at skabe en tillid til beboerforeningen og dens arbejde, er det i sig selv et fremskridt," siger Birger Lerche.
"Når man kommer til et arrangement, fordi man har tillid til de indvandrere, som arbejder i beboerforeningens integrationsgruppe, så skulle det gerne smitte af på beboerforeningen som sådan," siger Niels Jensen.
Beboerrådgiverens daglige arbejde består af faste og løse arrangementer, men også af individuel rådgivning og af mægling.
Niels Jensen må ofte i aktion i opgange, hvor danske beboere klager over, at indvandreres børn larmer på tidspunkter, hvor danske børn ligger i deres senge:
"Jeg har en teori om, at børnene ikke får brugt så mange kræfter om dagen, når de ikke er i børnehave. Så bruger de dem om aftenen i stedet," siger han. Og tilføjer, at beboerklagerne sjældent har racistiske undertoner. Der er mere tale om kulturforskelle, mener han.
Niels Jensen har i nogle tilfælde motiveret indvandrerforældre til at sætte deres børn i daginstitutioner, samtidig med at han over for de sociale myndigheder har argumenteret for, at de skulle have fripladser til børnene - samme tanke som bydelsrådet for Indre Nørrebro opererer med i den helhedsplan, det vedtog 20. august.
I andre situationer - for eksempel når der bliver klaget over hærværk og graffiti - sørger han for afholdelse af et opgangsmøde, hvor der bliver talt ud om problemerne.
"Jeg gør det gerne i forbindelse med, at der bliver ryddet op og malet i opgangen. Så får beboerne mulighed for at starte på en frisk," forklarer Niels Jensen.
Men tilbage til det, Mohammed Bilbisi kaldte "ghettodannelsen": Er konklusionen, at problemerne ikke kan løses alene ved hjælp af sociale aktiviteter, mor-og-barn-fester og beboermøder? Skal der udlændingekvotering til?
"Det er et svært spørgsmål," svarer Niels Jensen diplomatisk. "Under alle omstændigheder vil det tage lang tid at skabe en anden beboersammensætning - kvotering eller ej."

Tidligere artikler i serien fra Blågårds Plads stod i Information 26., 27., 28. og 29. august og 2. september. Information skrev leder om emnet 3. september. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her