Læsetid: 2 min.

Bedre uddannelser ved sammenlægning

12. september 1997

Ole Vig foreslår sammenlægning af mindre uddannelsesinstitioner. Stordrift fremmer ikke indlæringen, mener lektor Ole Thyssen

Lavere omkostninger og højere effektivitet er vægtige argumenter bag undervisningsminister Ole Vig Jensens (R) udspil om at sammenlægge mindre videregående uddannelsesinstitutioner til store regionale uddannelsescentre.
I dag er 167 uddannelsesinstitutioner ud af i alt 179 såkaldte monoinstitutioner. Det er de uddannelsessteder, som kun udbyder uddannelser indenfor et optageområde.
Ifølge undervisningsministerens debatoplæg skal de nye uddannelsescentre samle en lang række af disse uddannelser, der i dag er fordelt på mange enkeltinstitutioner.
Dermed kan man skabe et erhvervsrettet alternativ til universiteterne, som samtidig kan blive aflastet for presset fra det stadigt stigende antal ansøgere.
Skepsis over for forslaget
Derudover er det meningen, at sammenlægningerne kan gøre de uddannelser, der kun tilbyder få studieretninger, mere robuste overfor små ungdomsårgange.
Lektor på Handelshøjskolen i København, Ole Thyssen, er skeptisk overfor forslaget om fusioner:
"Den form for stordrift skaber ikke bedre indlæring. Mastodont-sammenlægninger vil betyde, at man får mastodont-planlægning. Man får et system, der har mange lag fra top til bund, og som derfor er præget af en vis træghed. De planer, der lægges ovenfra, bliver lavet meget langt fra de steder, hvor de studerende er. Derfor får de deres egen ufølsomhed, på samme måde som politikere er ufølsomme overfor vælgere, fordi de er så langt fra dem. Studentermassen bliver noget, der fremtræder som tal, som kvoter," siger Ole Thyssen.
Flere gennemfører
I ministerens udspil, Uddannelsesredegørelse 1997, bliver forslaget understøttet af positive erfaringer med lignende erhvervsrettede uddannelsescentre bl.a. Tyskland og Norge.
Flere gennemfører
Erfaringerne viser, at flere studerende gennemfører deres uddannelse. Typisk er det ca. 80 pct. af de studerende på uddannelsescentrene, der gennemfører deres uddannelse, hvorimod genneførselspct.en på universiterne ligger på ca. 60 pct. Samtidig er de gennemsnitligt to-tre år yngre, når de afslutter deres uddannelse. Det skyldes dels, at uddannelserne er mere erhvervsorienterede og ofte har indbygget et praktikforløb, dels at studieforløbene er normeret til tre-fire år. Det betyder, at de studerende under hele studieforløbet er opmærksomme på, hvad de kan bruge uddannelsen til.
Samtidig bliver det fremhævet i redegørelsen, at sammenlægninger af mange mindre institutioner vil fremme et stærkt fagligt miljø.
Redegørelsen fremviser også en håndgribelig kritik af de eksisterende uddannelsesinstitutioner. Det bliver fremhævet, at stærkt specialiserede uddannelsesinstitutioner, som man ser det i dag, "kan være med til at opretholde nogle uhensigtsmæssige stivheder på arbejdsmarkedet". Derudover hedder det også, at de "vil få besvær med at opfylde det stigende behov for, at de som uddannelsesinstitutioner udvikler sig til aktive og tilgængelige vidensressourcer for det omgivende samfund, som skal levere andet og mere end uddannelse."
Det vil betyde voldsomme forandringer for mange studerende og ansatte, hvis det radikale sammenlægningsforslag, Ole Vig kommer med i uddannelsesredegørelsen, bliver gennemført.
Uddannelsesnetværk
I ministerens debatoplæg fremsættes også et mindre radikalt forslag om at etablere regionale uddannelses- og erhvervsnetværk, der kan knytte forskellige uddannelsesinstitutioner og virksomheder sammen i et forpligtende samarbejde, som bl.a. vil kunne rumme udvikling af projektarbejde og faste aftaler om, at de studerede kan komme i praktik på de virksomheder, der er en del af netværket.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her