Læsetid: 3 min.

Bistandshjælp stemples i udlændinges pas

24. september 1997

Udlændinge, der modtager bistandshjælp, får et stempel i deres pas. Rådgivningen for udlændinge i Randers har klaget til Ombudsmanden

En herboende kvinde med tyrkisk statsborgerskab har takket nej til den bistandshjælp, hun ifølge loven er berettiget til. Hun vil nemlig ikke have et stempel i sit pas, der fortæller, at hun har modtaget offentlig hjælp. Og det får udenlandske statsborgere, der modtager bistandshjælp eller andre ydelser i Randers kommune. Stemplet viser kommunens kodenummer, den pågældendes journalnummer samt den aktuelle dato.
På baggrund af hendes sag har Rådgivningen for Udlændinge i Randers rettet henvendelse til Folketingets Ombudsmand, og blandt andet spurgt om kommunens praksis er lovlig i henhold til FN's konvention om racediskrimination.
Bjarne Overmark, leder af rådgivningscentret, blev meget forbavset, da den tyrkiske kvindes mand henvendte sig til centret:
"Umiddelbart kunne jeg ikke tro, at det var lovligt, at kommunen stempler i folks pas, men bistandsafdelingen henviste til udlændingecirkulæret fra 1976; lovhjemmelen er i orden. Kvinden ønsker imidlertid ikke at få et stempel i sit pas, som viser, at hun har modtaget offentlig hjælp. Derfor får hun ikke den hjælp, hun er berettiget til - og det er da urimeligt", siger han.
Et af de spørgsmål som Rådgivningscentret beder Ombudsmanden om at tage stilling til, er muligheden for at få slettet det kommunale stempel fra passet, når vedkommende ikke længere får bistandshjælp:
"Mig bekendt bliver stempler i et pas først slettet, når man får et nyt pas. Man stempler altså ikke bare et pas, man stempler en person",
siger Bjarne Overmark.
Kontrolsystem
I udlændingecirkulæret begrundes stemplingen af udlændinges pas med, at "den sociale forvaltning i andre kommuner, den pågældende måtte rette henvendelse til, kan søge nærmere oplysning".
Men stemplet er helt overflødigt, mener Bjarne Overmark: "Enhver udlænding har et identifikationskort med enten et unikt udlændinge-nummer eller et cpr-nummer, hvis man har fået opholdstilladelse. Det betyder jo, at de forskellige forvaltninger meget let kan søge oplysninger på en person. Hvorfor dælen skal det så stemples i passet? Og hvorfor så kun hos udlændinge? Hvorfor så ikke hos danske bistandsklienter. De kan jo lige så vel finde på at henvende sig i en anden kommune og bede om et eller andet. Eller rejse på ferie i udlandet samtidigt med, at de ulovligt modtager offentlige ydelser", siger han.
Kontorchef i bistandsafdelingen, Torben Madsen, bekræfter, at passtemplingen er fast praksis i Randers kommune: "Vi er forpligtet til det ifølge udlændingecirkulæret."
Torben Madsen finder imidlertid også denne særlige foranstaltning over for udlændinge overflødig:
"Jeg kan godt se, at et sådant stempel kan opfattes som en brændemærkning af folk. Og vi kan godt klare os uden. Folk har jo folkeregisteradresse, og flytninger bliver registreret på edb. Det fungerer udmærket," siger han.
Kontorchef i Socialministeriet, Birthe Frederiksen, er forbavset over, at Randers kommune bruger udlændingecirkulæret fra 1976:
" Vi har slet ikke regnet med, at det cirkulære blev brugt længere. Det har været forældet i mange år. I samråd med Indenrigsministeriet arbejder vi med en ny udførlig vejledning om samspillet mellem udlændingelov og bistandslov, som bliver udsendt næste sommer," siger hun.
Men Birthe Frederiksen kan ikke svare på, om stempel-reglen i den forbindelse bliver ophævet: "Jeg tror, tiden er løbet fra den regel, men det har vi ikke afklaret færdigt endnu".
Hjælp for politiet
Både Bjarne Overmark og Torben Madsen mener, at politiet kan bruge stemplet til at afsløre udenlandske socialbedragere, der opholder sig i udlandet samtidigt med, at de modtager kontanthjælp:
"Ind i mellem får vi en henvendelser fra Københavns Lufthavn eller andre grænseovergange om folk, de synes kommunen bør tjekke. For eksempel en mand, der har været i Tyrkiet i to måneder. Men om du må spørge politiet, om de er opmærksomme på stemplet," siger Torben Madsen.
Men politiinspektør i Kastrup Lufthavn, Henning Aasberg, kender ikke stemplet: "Nej, det har jeg aldrig hørt om. Det bruger vi ikke til noget," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu