Læsetid: 5 min.

Cowboydiplomatiet rider videre i Bosnien

24. september 1997

Amerikanernes hidtil kontante bestræbelser på at skaffe fred i Bosnien er nu undergravet af ind-rømmelser til serberne under lokalvalgene. Men amerikanerne har en plan: Plavsic eller lynkrig

Erfarne europæere i fredsarbejdet i Bosnien har den seneste tid rystet på hovederne over amerikanerne og deres mange hastige tilbagetog. Først var der amerikanske NATO-soldaters katastrofalt klodsede forsøg på at hjælpe Republik Srpskas præsident Biljana Plavsic, med at overtage politistationer i de vigtige byer Brcko og Bijeljina i det nord-østlige Bosnien i slutningen af sidste måned. Synet af amerikanske soldater, der rykkede frem i pansrede mandskabsvogne mod civile serbere ophidsede kun serberne endnu mere, i sidste ende så meget at amerikanerne blev tvunget til at trække sig tilbage.
Dermed styrkede amerikanerne i virkeligheden den anden og uforsonlige fløj i magtkampen i serbernes selvudråbte republik i det østlige Bosnien: Fløjen omkring den krigsforbrydersigtede Radovan Karadzic og serbernes medlem af Bosniens præsidentråd Momcilo Krajisnik.
Senere kom så amerikanske NATO-soldaters overdragelse af en vigtig tv-sender i nærheden af Bijeljina til Karadzic-fløjen. Til gengæld for senderen fik amerikanerne en aftale med serberne om, at det internationale samfund og Biljana Plavsic skulle komme til orde i serbernes tv før valget.
Men opmuntret af deres succesrige modstand mod amerikanerne er serberne først ved at opfylde deres del af aftalen nu - en rum tid efter valget.
Den amerikanske eftergivenhed over for serberne kulminerede lige omkring valget. Først fandt OSCE, der står for valget, 2.600 ekstra serbere på vælgerlisten i Brcko et par dage før valg-dagene den 13.-14. i denne måned. OSCE hævdede, at serberne var blevet glemt på grund af en teknisk fejl, men kun få troede på den forklaring.
Selv om Danmark har formandsskabet for OSCE i år, ligger magten i OSCE's mission i Bosnien hos den amerikanske chef, Robert Frowick. Han har to gange benyttet sin magt til at underkende en appeldomstols afgørelse.
Først da han genoptog to serbiske kandidater på stemmesedlerne, som indledningsvis var blevet fjernet, fordi de havde stået bag svindel. Og derefter, lige efter valget, da Robert Frowick tillod de serbiske kandidater at deltage i deres hovedby Pale, selv om deres parti i strid med OSCE's regler havde hængt valgplakater op med den krigsforbrydersigtede Radovan Karadzic. Robert Frowick sagde, at han var bekymret for udenlandske valgobservatører i Pale og deres skæbne, hvis de serbiske kandidater blev udelukket.
Pudsigt nok havde Frowick ifølge rapporter drøftet sagen med amerikanske diplomater i den bosniske hovedstad Sarajevo, lige før han traf sin beslutning.
"Det var åbenlyst styret fra Washington," siger europæiske diplomater i Sarajevo.
Amerikanerne har - lige siden de kom til Bosnien for to år siden som led i Dayton-fredsaftalen - sat sig tungt på fredsarbejdet. Det er lige før, at freden bragte en ny krig til Bosnien; nemlig en kamp mellem amerikanske og europæiske interesser.
Egentlig var det europæerne, der ville have amerikanerne med. Europa havde under krigen i Bosnien sat tusinder af FN-soldater ind i landet, mens USA ingen sendte.
Europæerne følte, at amerikanerne blandt andet ved deres støtte til muslimerne i Bosnien undergravede fredsbestræbelserne og udsatte europæiske soldater for fare ved at gå ind for flyangreb og en hårdere kurs mod serberne. Derfor ville europæerne gerne forpligte amerikanerne ved at få dem til at deltage i aktioner på landjorden, og dermed på gøre dem til en slags gidsler.
Og man må sige, at det er lykkedes for europæerne. Den seneste tids indrømmelser til serberne har sat fredsprocessen langt tilbage. Endnu en gang har den uforsonlige fløj blandt serberne, der ellers var hårdt presset af Biljana Plavsic, fået indrømmelser ud af det internationale samfund.
De havde fornemmet, hvor meget prestige det internationale samfund havde investeret i at holde valget, som så blev holdt på trods af demokratiske principper.
Europæerne har nu fået udstillet det amerikanske hykleri om et fredsarbejde og foreløbig vist amerikanerne, hvor vanskeligt det er at opnå fremskridt i Bosnien. Men Europa har ikke meget at tilbyde i fredsprocessen i Bosnien, siger en europæisk diplomat i Sarajevo.
Fredsprocessen i Bosnien fik ellers lidt luft i sommer, da britiske NATO-soldater for første gang gik i aktion mod to sigtede serbiske krigsforbrydere. Og paradoksalt har Europa mulighed for at puste nyt liv i fredsprocessen via den nye britiske britiske Labour-regerings udenrigspolitisk linje, der satsede mere på menneskerettigheder.
Mulighederne for at anholde flere af de mistænkte krigsforbrydere er bestemt tilstede. Ud over at det er nødvendigt for at sætte skub i fredsprocessen og for at skabe forsoning og retfærdig fred, så skete sommerens aktion mod de to serbere faktisk også uden voldsomme hævnaktioner, som NATO ellers havde frygtet.
Men måske er det NATO-landene frygter mest at fange Radovan Karadzic i live. Han kan nemt tænkes at sladre om Biljana Plavsic, som har tilhørt inderkredsen af politikere, der har stået bag de serbiske krigsforbrydelser i Bosnien. Og i mangel af magtfulde, moderate serbere i Bosnien har Vesten brug for Biljana Plavsic.
Radovan Karadzic kan også tænkes at sladre om Jugoslaviens præsident Slobodan Milosevic, der har hjulpet Karadzic med at føre krig. Også Serbiens stærke mand har Vesten brug for.
Milosevic spiller i øvrigt en mere og mere speget rolle i magtkampen i Republik Srpska. Der er tegn på, at den bosniske aflægger af hans socialistparti planlægger koalitioner med yderligt-gående partier som Karadzic' SDS og de radikale i flere byer efter lokalvalget.
Det internationale samfund har ellers gjort, hvad det kunne for at presse Milosevic til at smide slæberne ind hos Biljana Plavsic. For den langsigtede strategi går stadig ud på at arbejde for at samle støtte blandt serberne til Biljana Plavsic.
Amerikanerne har lige fra Dayton-fredsaftalen satset på at finde en samarbejdsvillig serber i Bosniens største serbiske by Banja Luka, der kan udmanøvrere de uforsonlige serbere i Pale - og mener, at have fundet denne samarbejdsvilje hos Biljana Plavsic. Så sikre er amerikanerne, at man vil presse et parlamentsvalg i Republik Srpska igennem - sandsynligvis i november - for at Biljana Plavsic kan få det fornødne parlamentariske grundlag. Men der er en stor risiko for, at Biljana Plavsic ikke har den støtte man regner med.
Men hvis Plavsic vinder parlamentsvalget, og Pale-fløjen stadig nægter at samarbejde, så vil amerikanerne, ifølge en europæisk diplomat, ikke have noget imod en lynkrig.
Ifølge denne diplomat vil det internationale samfund (læs USA) lukke øjnene, mens styrker fra Bosniens føderation af kroater og muslimer rykker ind i Pale-serbernes østlige Bosnien og erobrer den ene halvdel af serbernes republik op til grænsen til Serbien.
Spekulationer om en lynkrig har i forvejen cirkuleret i Bosnien i den seneste tid. Kroater og muslimer menes forholdsvis nemt at ville kunne vinde med de nye våben og den uddannelse, som især USA har givet dem - i øvrigt under højlydt kritik fra europæerne, som netop frygter en ny krig.
En muslimsk-kroatisk erobring af det østlige Bosnien vil kynisk set løse nogle problemer, men skabe nogle nye som for eksempel en serbisk flygtningestrøm.
Bag det hele ligger Vestens fremmeste mål på Balkan: At skabe stabile forhold. En rigtig fred synes man at have opgivet.

Thomas Hjortsø er ansat ved Danmarks Radio

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu