Læsetid: 3 min.

Dagens børn er fra Herfølge

25. september 1997

'De har vist at de kan være selvstændige, men de har svært ved at gennemføre det'

NY KORTFILM
Dagens børn er morgendagens forældre. Men har folkeskolen indstillet sig på, at børn i 90'erne har en anden ydre situation end børn for 20 eller 40 år siden?
Der er langt flere enebørn - og næsten ingen, der har mere end én bror eller søster. Hverken i byerne eller på landet kan børn som tidligere hvile i de traditionelle sociale netværk. Børn er mere alene. Skolen har altid skullet bidrage til en socialisering af børn, men er den indstillet på denne nye og endnu mere krævende situation?
Undervisningsministeriet har - støttet af Egmont Fonden - sat en række projekter og undersøgelser i gang for at debattere og bearbejde dette område. Man nøjes ikke med at observere. Man udsender også nyt undervisningsmateriale og har gennemført en række forsøg.
Bl.a. omkring gruppe- og projektarbejder, hvor læreren ikke er traditionel underviser, men snarere konsulent eller igangsætter for grupper af elever, som på denne måde måske bedre vil tilegne sig evnen til at arbejde sammen.
Klaus Kjeldsen, der vil være kendt for sine originale dokumentarfilm om og for småbørn (bl.a. nyklassikeren "Rokketanden"), har gennem en uge fulgt en 9. klasse på Herfølge Skole. Klassen har været forsøgskaniner for et projektarbejde med ændrede roller og samarbejdsformer.
Som overskrift har man passende valgt temaet "opdragelse". Eleverne danner grupper på to og får til opgave på fem dage at afslutte et projekt omkring dette tema.
Selvmord, narkotika
Det viser sig hurtigt, at næsten alt kan presses ind under denne overskrift - selvmord, narkotika, rockstjerner. Det viser sig også, at ikke alle elever har den disciplin, der gør at de kan få noget fra hånden, hvis læreren udelukkende skal være konsulent.
Når man eksperimenterer må man naturnødvendigt være indstillet på uro og fejl. Der er i denne klasse en usikkerhed og en nervøsitet, som ikke fremmer arbejdet.
Usikkerheden er også lærerens. Hun har svært ved at definere sig selv i forhold til gruppen (grupperne) og er til tider en fin rådgiver, til andre tider nærmest på knæ for at få dem til at fungere. Hun forsøger at stille krav, men synes på den anden side usikker på, hvilke krav hun kan tillade sig at stille. Hun ligner på den måde mange moderne forældre, men det er en anden historie.
Der er megen uro, megen spildtid og megen given efter fra lærer/konsulentens side. Allerede inden projektugens afslutning beder læreren klassen om en evaluerung af hendes indsats.
Det er en del af projektet, at eleverne skal danne og fungere i teams, men der er tydeligvis mange solister klassen.
Læreren konkluderer uironisk overfor en kollega: "De har vist at de kan være selvstændige, men de har svært ved at gennemføre det."
Karakter i samarbejde
Helt forbløffende i strid med konsulent og samarbejds-modellen viser det sig til sidst, at holdene får karakterer af deres lærer - tilsyneladende ikke kun for de færdige produkter, men også for deres evne til at arbejde under denne form. Magten ligger, hvor den hele tiden har ligget.
Kjeldsens film giver ikke noget indtryk af kvaliteten af de afsluttede projekter, men det er svært ikke at have sine tvivl om dem.
"Dagens børn" er fuld af spørgsmål og undren, og den rummer meget få svar - og er derfor også som dokumentarfilm betragtet alt det man kan forlange: Nysgerrig, spørgende, søgende og vildt engagerende. Den giver en masse information, ikke kun om skoler og pædagogik, men også om spil mellem mennesker og roller og forventninger. Og der er knap nok en scene, hvor man ikke har lyst til at gå ind og blande sig og sige mindst én af de medvirkende imod.

*"Dagens børn". Instr. og manus: Klaus Kjeldsen. Fot: Bøje Lomholdt. Prod. Cosmo Film. 52 min. Distr.: SFC. Vises t.o.m. 28. sep. dgl. kl. 17 i Filmhuset i København

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her