Læsetid: 3 min.

Danida lider under turnus-ordning

5. september 1997

Hvert tredje år skal de ansatte i Udenrigsministeriet pakke kufferten og finde sig i at få et nyt arbejdsområde. De fuldmægtige i udenrigsministeriet flyttes mellem Danida-funktioner og de traditionelle diplomatiske opgaver, og imellem poster i skiftesvis København, ambassader i i-lande og ambassader i u-lande.
Ifølge kritikere betyder dette system, at de ansvarlige for u-landsbistanden ikke oparbejder nok faglig viden om projekterne, og at de folk, der bruges til sagsbehandling på u-landsprojekter, ikke nødvendigvis har den optimale uddannelsesbaggrund.
Det fremgår blandt andet af professor Martin Paldams nye bog om u-landsbistanden.
"Du får en masse folk ud, der af gode grunde ikke kan projektanalyse. Det kan ikke undgås i dette system. Jeg har mødt mange folk rundt om på ambassaderne, der kunne noget helt andet, og så pludselig skulle lave projekter. Det er så heldigvis normalt fornuftige folk," siger Martin Paldam.
Problemet bliver værre, fordi de ansvarlige efter tre år skal flyttes væk fra det felt, hvor de netop har oparbejdet en ekspertise.
"Hvis projektanalyse skal gøres rigtig godt og professionelt, så har du brug for grupper af folk. Dels teknikere, dels sociologer og etnografer med deres særlige kompetence, og så nogle økonomer. Den lidt vanskelige kombination, hvor en medarbejder skal mestre det hele, gør, at man ikke oparbejder ekspertisen hurtigt. Og efter tre år bliver man sendt videre til noget andet," siger Martin Paldam.
Problem for virksomheder
I danske virksomheder, der arbejder med u-landsbistanden, mærker man både problemerne omkring manglen på kontinuitet, og den deraf manglende kompetence.
"De virksomheder, vi taler med, der er involveret i bistanden, oplever det som et problem, at medarbejdere på alle niveauer, fra chefer herhjemme i København til praktiske medarbejdere hjemme eller ude, altid enten er nye på posten eller på vej væk," siger Hans Peter Slente, der arbejder med u-landsbistand i Dansk Industri. Han konkluderer: "Det oplever man som et problem, når man selv har en faglig indgangsvinkel til tingene.
"Når en virksomhed har gennemført et projekt, der varer tre-fire år, så vil man typisk have haft to, måske tre sagsbehandlere fra Danida som samarbejdspartner. Der er hele tiden nye ansigter, man skal sætte ind i tingene," siger Hans Peter Slente.
Ifølge Dansk Industri ville det være en fordel, om den treårige turnusordning i visse tilfælde blev skrottet.
"Vi så gerne, at u-landsarbejdet bliver karrierejobs, og at man opdyrker specialister, som kunne blive lang tid i jobbene, både ude og hjemme. Så ville der være en større kontinuitet i tingene," siger Slente.
I de ikke-statslige u-landsorganisationer oplever man ikke problemet så stærkt. Både Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke har rammebevillinger fra Danida og skal ikke stå til regnskab for hver eneste krone, der bruges.
"Vi mærker ikke nogen mangel på kontinuitet i det daglige," siger Vagn Berthelsen, generalsekretær i ulands-organisationen Ibis.
"Jeg vil hellere sige det modsat: når vi er i kontakt med en ny person, så er det måske os, der giver mere input. Man kan få en anden slags dialog med folk, der har været i systemet længere. Vores ramme-status gør, at vi har en stor uafhængighed, så vi er ikke hæmmet af det. Men det kan være, at der er andre, der kan mærke det stærkere."
Erfaring er nødvendig
I Ibis ser man mere på, om de enkelte kontorer i Danida har den ekspertise, der skal til.
"Når man skal se, om der i Danida er den ekspertise, der er brug for, så er konklusionen, at der er brug for en række forskellige fagligheder i Udenrigsministeriet - både noget sektorfagligt og projektteknik - og et politisk overblik," siger Berthelsen
"For mig betyder dét, at det er for snævert at bedømme ud fra en enkelt medarbejders erfaring. Man skal se på de enkelte kontorer. Og om der dér er den nødvendige ekspertise. For at nå de fagligheder, som skal til, må der være et vist åremål, hvor folk er på et kontor, for at det kan hænge sammen. Men spørgsmålet skal ses i større sammenhæng, end om den enkelte sidder et givent antal år," siger Berthelsen.
- Du har hørt eksempler både på, at systemet har fungeret og at det har været et problem?
"Ja, det har jeg," siger Vagn Berthelsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her