Læsetid: 7 min.

DDR-livet set gennem dansk litteratur

27. september 1997

Dansk litteratur kan hjælpe de tidligere østtyskere til at finde sig selv i et Tyskland, der ikke har forenet sig ligeværdigt og i gensidig respekt, siger Ruth Stöbling, en af DDR-tidens flittigste oversættere af danske romaner

INTERVIEW
"Hvordan skal det kunne lade sig gøre at integrere et helt Europa, når genforeningen af de to tysklande på alle områder - også kulturelt - er gået så skævt og ulige," spørger Ruth Stöbling, der i mere end 30 år har været en af det tidligere DDR's fremmeste freelance-oversættere af dansk litteratur.
Med en uddannelse i dansk og norsk sprog og litteratur fra universitetet i Greifswald har hun været med til at skaffe det læselystne østtyske folk danske forfattere som Thorkild Hansen, Hans Scherfig, Martin A. Hansen, Klaus Rifbjerg, Peter Seeberg, Tage Skou-Hansen, Knud Holst og Johannes V. Jensen.
"Som freelance-oversætter tjente man ikke mange penge. Men for det første elsker jeg litteratur, og for det andet undgik jeg politiske indrømmelser over for systemet. Men jeg befandt mig godt og arbejdede med det, jeg kunne lide," siger hun.
For hende kom Murens fald og fjernede fundamentet for hverdagen. Fra den ene dag til den anden blev alle aftaler og kontrakter om oversættelsesarbejde annulleret, og hun var i knap ni måneder uden arbejde og penge - en usædvanlig situation for en østtysker, for hvem arbejdet indtil 1989 havde været en ret.
Litterær stedfortræder
Ruth Stöblings oversættelser i DDR-tiden gik som varmt brød. Hvilket stort set al litteratur gjorde, men især den udenlandske.
"Det skyldes to forhold. For det første smagte det lidt af fisk, at man kunne læse om andre lande, når man ikke kunne besøge dem. For det andet - og det er meget vigtigt - var østtyskerne ikke dummere, end at de sagtens kunne læse en bog om vigtige menneskelige og eksistentielle forhold og overføre den til vort eget system. På den måde blev udenlandsk litteratur en slags stedfortræder for de bøger, der ikke kunne skrives om forholdene i DDR."
Selv om Ruth Stöbling tilhørte en privilegeret gruppe, strakte hendes frihed sig ikke ud over landets grænser. Hendes oversætterarbejde var præget af de mange års isolation i DDR. Bortset fra 14 dage som meget ung studerende i 1961, hvor hun besøgte Danmark, måtte hun vente i næsten 30 år, inden hun kunne hente sin viden om Danmark og danske forhold andre steder end i teorien og på andenhånd, når hun skulle oversætte.
"Jeg har aldrig oplevet flod og ebbe, så da jeg i 1981 oversatte Peter Seebergs Ved Havet måtte jeg biblioteket for at læse om og forstå fænomenet."
Interesse for dansk
Ruth Stöbling oplevede en helt særlig interesse for dansk litteratur, som ikke blot skyldes, at en Martin Andersen Nexø på det nærmeste var østtysk nationalforfatter. Ditte Menneskebarn er siden krigen udkommet i næsten en million eksemplarer, men også nutidige forfattere som Dea Trier Mørch har med Vinterbørn i 86.000 eksemplarer solgt langt bedre end i Danmark.
"Dansk litteratur beskrev og forholdt sig på mange måder til fænomener og begreber, vi i DDR selv kendte til. Det danske system var jo en afart af socialismen, men med den markante forskel, at systemet kunne kritiseres. Og dermed kom Danmark til at stå som en model for østyskernes opfattelse af livet og dets muligheder."
Også i dag ser hun en fordel for 'ossierne' i at få dansk litteratur og dansk kultur tæt ind på livet.
"Jeg oplever en langt større tolerance og et større ønske om at forstå os fra dansk og nordisk side, end jeg oplever fra vesttysk side. Og læsere i de nye tyske delstater kan simpelthen bedre identificere sig med en nordisk model. Efter genforeningen har den dominerende vesttyske holdning til østtyskerne været, at vores liv må have været forfærdeligt, meningsløst og uudholdeligt. Hvorfor skulle mit liv have været meningsløst? Det synes jeg ikke det var. Men alt, der havde præget DDR - også det gode - blev forkastet. Virksomhederne blev købt af vesttyskere, administrationsapparatet blev vesttysk. Kulturlivet blev domineret af vesttyskere. Selv en Günther Grass, som er en stor forfatter, blev skældt ud og svinet til. Vi fik stort set kun lov til at beholde vores sprog og vores færdselsregler," siger hun og smager lidt på udtrykket kulturimperialisme.
"Det er nu nok så meget sagt, men det er helt klart, at den danske og skandinaviske samfundsmodel er blevet langt mere attraktiv end den, vi er blevet påduttet fra Vesttyskland. Og det giver sig udslag i en gevaldig interesse for nordisk og dansk litteratur, kultur og sprog."
Grænsen er forstærket
Ruth Stöbling mener, at den grænse, der forsvandt i 1989, er vendt tilbage som en usynlig, men forstærket grænse i holdninger, muligheder, politik, økonomi og vaner. Der er meget stor forskel på, hvad der 'hitter' bestseller-listerne øst og vest for den gamle skillelinje.
"I øst søger vi litteratur, hvor vi kan genfinde os selv. Litteratur, der gør op med status. Vi vil gerne læse om de nålestribede slyngler," siger hun.
Ruth Stöbling har sine bange anelser for tiden, der kommer. I takt med den økonomiske afmatning i Tyskland og i takt med, at begejstringens bølge ikke ruller helt så stærkt over det genforenede land, bliver det mere og mere vanskeligt at få de to tyske dele til at gå op i en samlet helhed, frygter hun.
"Tyskland er som en tikkende bombe i Europas fodende. Det skinner igennem alle steder - også i Tysklands forhold til naboerne. Polen, Sudeterland, Tjekkiet frygter Tyskland, og jeg gruer for Europas fremtid. Hvis det ikke kan lade sig gøre at forene de to tyske områder - som trods alt har så meget til fælles - hvordan skal det så lade sig gøre at integrere et fælles Europa," vil hun gerne vide.
Det er ikke uden problemer at tilfredsstille ønsket om dansk litteratur. Hvor det tidligere kunne lade sig gøre at få udgivet stort set al litteratur, der slap gennem censuren, i meget store oplag, er det i dag næsten umuligt at få forlagene til at satse på mindre og knap så profitable udgivelser. Der satses på underholdningslitteratur, og salgstallene alene afgør, hvad der udgives. Det er benhård forretning, hvor det kun er sikre navne i Peter Høeg-klassen, der får chancen.
"Der er ingen af de gamle DDR-forlag tilbage. De er blevet købt af vesttyske giganter, som med et slag har kuldkastet de mange års erfaringer, oversættere fra før Murens fald besad," siger hun.
Hun har på egen krop oplevet, hvordan hendes arbejde er blevet deklasseret. I en konkret sag fik hun tilbudt 22 D-mark pr. side for en oversættelse, hvor taksten ifølge aftalen mellem den tyske forfatterforening og forlagene er knap 30 D-mark. Den slags løntrykkeri er ikke usædvanlingt over for oversættere med rod i det tidligere DDR.
"Og det kan være utrolig svært at sige nej, for vi vil jo også gerne arbejde," siger hun.
Efter genforeningen havde Ruth Stöbling en anden ubehagelig oplevelse med vesttysk mentalitet. På bogmessen i Frankfurt opdagede hun sine oversættelser af Scherfigs Det Forsømte Forår og Den Forsvundne Fuldmægtig udgivet af et vesttysk forlag, som helt havde forsømt at overholde reglerne om ophavsret. Efter lange og svære forhandlinger blev hun tilbudt 300 D-mark, som hun slog sig til tåls med.
"Man regnede simpelthen ikke med, at en oversætter fra øst havde råd til og mulighed for at komme igennem med noget som helst over for et vesttysk forlag. Og i et brev fra forlaget skriver redaktøren til mig, om jeg virkelig troede, at det kunne betale sig at udgive den slags bøger. Det var en utrolig hoven holdning," siger hun.

*Ole H. B. Andreesen er journalist

Dansk og Danmark har været en meget vigtig del af Ruth Stöblings liv - både før og efter murens fald.
Hun er født i 1938, og hun fik i 1961 uddannelsen i nordisk sprog og litteratur fra universitetet i Greifswald.
Efter murens fald i 1989 har hun primært været kulturarbejder i Rostock, og har derved haft mulighed for at udbygge sit forhold til dansk og Danmark - blandt andet som tolk og guide for danske selskaber i det tidligere DDR.
Det arbejde har skaffet hende kontakter til højskolemiljøet i Danmark, og hun deltog i sommer i et litteraturkursus på Snoghøj Folkehøjskole ved Fredericia. Desuden var hun en væsentlig hjælp for forfatteren og journalisten Egon Clausen, da han sidste år skrev debatbogen Rostock live - et rejsebrev. Den bog er i øvrigt ved at blive oversat til tysk og udkommer til foråret.
Ruth Stöbling har flere danske jern i ilden - blandt andet forbereder hun sammen med folkeoplysnsingsforbundet i sin hjemby Rostock et kursus for danske firmaer og arbejdsledere, der arbejder i de nye tyske forbundslande.
I 20 år har hun været freelance-oversætter af dansk og norsk litteratur, og blandt de danske værker er Thorkild Hansens Jens Munk, Hans Scherfigs Den Fortabte Abe, Den Forsvundne Fuldmægtig og Det Forsømte Forår. Hun har oversat Klaus Rifbjergs Dilletanterne, Poul Pedersens Gør det ondt?, Peter Seebergs Ved Havet, Aina Brobys Jeg kommer fra Sibirien, onkel, Tage Skou-Hansens Over stregen, Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier, Flemming Andersens Et eventyr, og Knud Holsts Isansigtet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu