Læsetid: 3 min.

Dianissimo

6. september 1997

RADIO OG TV
Efter at være flyttet hen et sted, hvor man naturligt modtager 'Den Lille Pakke' fra Tele Danmark, har den udvidede zapning i den forløbne uge været som at slå smut i et Lady Di-kabinet. Alle tænkelige kanaler har ugen igennem ændret program for at snage i det usnagbare. Dette kvindeliv, der var en tragedie allerede inden døden, er blevet gennem-spolet og gransket i så mange klip og sammenhænge, at Diana Spencer dagligt bliver mere og mere fiktion. Vi bliver alle gjort til paparazzier for Vorherre. Vi har alle for vort indre blik haft linsen presset mod bilruden og set den blonde, maltrakterede kvinde, der...Vi tør ikke fremkalde og sælge billedet til os selv. Man befamler ikke Askepot.
Som rent drama endte hendes historie perfekt: En mondæn martyr, der endte som offer for den nyfigenhed, ingen af os dødelige kan sige os fri for. Den celebre ambassadør, der opsøger de nødlidende - og får ritualet i medierne. Mens hun selv var turist blandt lidelserne, voksede hendes egen smerte som en svulst i den offentligte bevidsthed.
Den massive væg-til-væg-sorg og barriererne af blomsterbuketter er uigendrivelige beviser på Dianas særlige talent for at gå i hjertekulen på folk. Som myte har hun allerede givet Evita baghjul, og der må være mindst fyrre mennesker i gang med at skrive Diana - the musical.

Som den årvågne læser vil have lugtet, så bærer jeg på en nagende skepsis over for fænomenet, og den er ikke blevet mindre efter Dianas helgengørelse. Der hersker ingen tvivl om, at pigen havde hjertet på rette sted, som det hedder, men hendes mimik, tonefald og gestik røber også hendes prædisposition for martyr-rollen. Hovedet på skrå og 'Krimkrigs-øjnene', som Klaus Rifbjerg tildelte Florence Nightingale i et digt, er særligt fremherskende i det berømte interview med hende, hvor hun lægger sine egne kort på bordet. Hendes intelligens og karisma var indiskutabel, men hele forestillingen virkede allerede første gang indstuderet på mig. Svarene virkede forberedte og pauserne indstuderede.
Diana var en mere kompleks kvinde end det image, der bliver kolporteret af hende. Der er afgrunde og mørke områder, hvor lyskeglen aldrig nåede hen. Og jeg kan også godt undvære det, nu hvor hun stedes til hvile, og verden venter på den tungeløse body-guards opvågnen og skylden panoreres mellem paparazzierne og den fulde chauffør - og måske i skrivende stund er havnet hos Dodi for at have hyret galningen.

Hengivenhed som paradenummer er svært forenelige størrelser, og da jeg ind imellem Dianaramerne fik set udsendelsen Magnolietræet på DR2, hvor den gamle jordemoder, Elisabeth Lundbye, besøgte den nu nedlagte Fødselsanstalten i Århus, indfandt den sjældne klump sig i halsen. Her var et furet væsen, der havde viet sit liv til livets fortsættelse, usentimental og medfølende. Her var ingen andre anstalter end den, hun havde arbejdet på.
Fru Lundbye var i besiddelse af en ydmyghed, der var uden hat på, så at sige. Hun fortalte i brudstykker om sit embede, der i gåseøjne godt kunne kaldes et kald, med lys i blikket og en brændende, øm myndighed i stemmen. Humoren lå og boblede, når hun fortalte om familien, hvor børnene hele tiden fik seks tæer, som hun henkastet sagde, hun ville klippe af. "Kloroformen var min skræk, men de snusede lykkeligt til den."
Instruktøren Katrine Borre havde formået at komme hudnært på den gamle jordemoder, der ikke skammede sig over at føle med de fødende kvinder.
"Når hele herligheden havde skrevet det, der skulle skrives, så brølede vi sammen," som hun sagde om en ulyksalig fødsel.
Det var utroligt bevægende at se, når hun tog en nyfødt op og øste sin kærlighed ud over den ny verdensborger. I samme åndedræt spurgte hun moderen, om hun nu også sad op og ammede. Bingo! Der er ingen grund til at glemme sit håndværk, bare fordi man har tårer i øjnene.
"Det er en kunst at give kloroform!" som fru Lundby sagde. Det samme gælder at give godt fjernsyn. Tak for Magnoliatræet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu