Læsetid: 8 min.

Døgnets nyheder

10. september 1997

Somalia-sag trækker
i langdrag
*Det bliver formodentlig hverken i dag eller i morgen, at finansudvalget tager stilling til om der kan bevilges 44,5 millioner kroner til bistandsprojekter i Somaliland og Nordøst Somalia. En ansøgning der er stærkt forbundet med - og kritiseret på grund af - aftaler om tilbagesendelser af afvise somaliske asylansøgere.
Udvalget udskød i første omgang debatten en dag, fordi statsminister Poul Nyrup Rasmussen i dag skal i samråd i sagen. Formanden for finansudvalget, Peter Duetoft (CD) oplyser, at der i udvalget er stillet 47 spørgsmål om sagen, og at man derfor næppe når til en afgørelse onsdag.
Regeringen håber stadig på at kunne overtale SF og de konservative til at skifte holdning. Begge partier er imod at kæde bistandshjælp sammen med hjemsendelser.

Kogalskaben rammer EU-embedsmænd
*Kogalskabssagen har fået konsekvenser for flere centrale embedsmænd i EU-Kommissionen. De er entet blevet forflyttet eller afskediget oven på den hårde kritik, som Kommissionen blev udsat for på grund af sin håndtering af krisen om kogalskaben.
Medlemmer af Europa-parlamentet truede en overgang med at give alle 20 EU-kommissærer et mistillidsvotum, men nu bøder mellemlederne i stedet. Vicegeneraldirektøren for EU's landbrugsdirektorat, spanieren Fernando Mansito, er sendt på førtidspension med et gyldent håndtryk, og EU's danske veterinærdirektør, Lars Hoelgaard, er forflyttet til en stilling, hvor han skal lede EU's afdeling for vegetabilske produkter.

Taliban-milits
tilbyder magtdeling
*Mohammad Rabbain, lederen af den afghanske Taliban-milits' styrende råd, har ifølge det saudiarabiske nyhedsbureau SPA tilbudt, at dele magten i Afghanistan med landets oppostion. Forudsat at der dannes en islamisk regering og forudsat at oppositionen frigiver alle deres fanger.
Taliban-militsen kontrollerer to tredjedele af Afghanistan og kæmper om resten mod en alliance mellem den afsatte præsident Burhanuddin Rabbani og den uzbekiske general Abdul Malik.
Den fremstrakte hånd kom samtidig med rapporter om at Taliban-militsen havde gjort fremskridt på den nordlige front og indtaget en lufthavn ved byen Mazar-i-Sharif.

Trafikminister støtter kørselsafgift
*En mikrochip i hver bil, en sattellit, der kan følge kørslen og et prissystem, der kan udskrive regninger, alt efter hvor bilen har kørt hvornår. Og måske afløse de nuværende bil- og benzinafgifter. Det er en fremtidsvision præsenteret i en ny rapport fra Transportrådet, og den vinder gehør hos trafikminister Bjørn Westh.
Til Radioavisen siger trafikministeren, at det kunne være det idelle redskab til at skræddersy et effektivt afgiftssystem, der kan regulere danskernes bilkørsel på en måde så både trafik- og miljøbehov tilgodeses. Bjørn Westh mener også, at visionen er værd at drøfte i EU-sammenhæng.
Et sattellitovervågningssystem som det foreslåede vil tidligst kunne etableres i løbet af fem-ti år.
Leder på bagsiden
Artikel side 4

Staten skal svare på Ninn-Hansen-klage
*Tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansens klage over Rigsretten er sluppet gennem det første nåleøje i Den Europæiske Menneskerettighedskommission i Strasbourg.
Ninn-Hansen, som Rigsretten i 1995 idømte fire måneders betinget fængsel for sin rolle i Tamil-sagen, finder Rigsretten inhabil og i strid med princippet om at holde den anklagende og dømmende myndighed adskilt, da Folketinget både havde rejst sagen mod ham - og udpeget halvdelen af rigsrettens dommere.
Danmark har nu to måneder til at komme med sin kommentar. Normalt afviser Kommissionen 80 procent af alle klager uden at bede staten, der klages over, om at udtale sig.

Tysk arbejdsløshed rammer skævt
*Arbejdsløsheden stiger stadig i Tyskland. I august var 4,370 millioner tyskere uden arbejde. Det var knapt en halv million flere end året før. På landsplan er arbejdsløsheden på 11,4 procent, men tallet dækker over en stor skævhed mellem øst og vest. Mens arbejdsmarkedet takket være en stigende eksport har stabiliseret sig i vest, bliver der flere og flere arbejdsløse i øst. 18,3 procent - eller næsten dobbelt så mange som i vest er uden arbejde. Dertil kommer en desperat mangel på lærerpladser til de unge i øst. Her er der én lærerplads for hver niende, der mangler.

Dyrere for mølleejere at levere vindenergi
*Flere midt- og vestjyske elselskaber vil hæve afgiften for at have en privat vindmølle koblet til elnettet. Fra og med nytår vil den stige fra 400 kr. til 4.000-9.000 kr. om året. Det vil ramme hundredvis af midt- og vestjyske vindmølleejere hårdt.
"Det er ren chikaneri. Så dyrt kan det ikke være at aflæse nogle målere," siger formanden for Danmarks Vindmølleforening, Flemming Tranæs. Formanden for tarifudvalget under den jysk-fynske elsammenslutning Elfor, Torben Skousted, mener, at beskyldningen er helt hen i vejret.

Energi-millioner
ligger brak
*400-500 millioner i energiafgifter fra industrien og erhvervslivet ligger brak i Energistyrelsen i stedet for at finde tilbage til landets virksomheder som investeringer i energibesparende tiltag. Derfor kalder Dansk Industri og Håndværksrådet i Morgenavisen Jyllands-Posten støtteordningen for en fiasko og kræver dele af CO2-afgiften fjernet eller reduceret. Det er Energistyrelsen slet ikke enig.
"Foreløbig har vi haft masser af projekter, og der er flere på vej. Budgetefterslæbet kan indhentes, hvis vi dels får forlænget ordningen, og dels får justeret ansøgningskravene en smule," siger vicedirektør Peter Hilmer Steen.
I 1996 og 1997 er der afsat ca. 1,4 mia. kroner til energibesparende foranstaltninger til erhvervslivet, men der er kun søgt om tilskud for cirka 720 mio. kroner.
Ungarn udskyder

NATO-afstemning
*En folkeafstemning om Ungarns medlemskab af NATO kan ikke som planlagt afholdes 16. november, men må udskydes, fordi parlamentet har afviste regeringens ønske om at fremme spørgsmålet til hurtig afstemning, oplyste den ungarske statsradio.
NATO formelt indleder optagelsesforhandlinger med Ungarn i dag. I næste uge er det Polen, der sætter sig ved forhandlingsbordet i NATO-hovedkvarteret, mens Tjekkiet følger en uge senere.
En NATO-embedsmand siger, at forhandlingerne med de tre tidligere kommunistiske lande om hvilke økonomiske, militære og organisatoriske forpligtelser, der følger med NATO-rettighederne, ventes afsluttet allerede i slutningen af oktober.
Resultatet skal så godkendes af NATO-ambassadørerne, inden der kan underskrives tiltrædelsesprotokoller. Udvidelsen skal efter planen træde i kraft på et topmøde i forbindelse med NATOs 50 års fødselsdag i april 1999.

Korruption fælder
kinesisk partichef
*Få dage før de kinesiske kommunisters 15. partikongres har partiet ekskluderet Beijings tidligere partichef, Chen Xitong, der nu skal retsforfølges for anklager om korruption. Chen blev frataget sin magtfulde post i 1995 og er den hidtil mest højststående partiembedsmand, der er blevet smidt ud af partiet. Chens holdes bl.a. ansvarlig for hans nære allierede, daværende viceborgmester Wang Baosens del i en korruptionsskandale til over 200 millioner kr..
Politiske iagttagere ser en klar sammenhæng mellem eksklusionen og partikongressen, da kommunistpartiets leder Jiang Zemin har lovet at intensivere kampen mod den alt omfattende korruption i Kina, men er under kritik for nøl i Chengs sag.

SiD beskylder LO
for at svigte
*Det vil være helt forkert af a-kasserne at opgive de svageste arbejdsløse og lade det være op til kommunerne at få dem i gang, mener forretningsføreren for SiD's a-kasse, Morten Kaspersen.
Han afviser i Aktuelt, at a-kasserne ser gennem fingre med, at nogle af medlemmerne fungerer så dårligt, at de reelt ikke står til rådighed for arbejdsmakedet, sådan som LO-sekretær Harald Børsting og formanden for A-kassernes Samvirke, Bent Lui Nielsen, tidligere har givet udtryk for.
Morten Kaspersen, der 9. oktober overtager formandsposten i A-kassernes Samvirke, nægter at følge opfordringen fra LO om at stramme op i den administrative praksis.

Kræfttilfælde nær Barsebäck undersøges
*Ledelsen for atomkraftværket Barsebäck vil nu have undersøgt antallet af kræfttilfælde i værkets nærhed. En foreløbig undersøgelse antyder et unormalt stort antal tilfældene af leukæmi i området.
Blandt 800 personer i den lille by Barsebäck har man konstateret omkring 40 tilfælde af cancer over en ti-årsperiode. Ifølge overlæge Torgil Möller fra cancerregisteret har der været et eller to tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft foruden "nogle tilfælde" af leukæmi, men han understregede samtidig, at det kun er foreløbige undersøgelser og at kræfttilfældene endnu ikke på nogen måde er sat i forbindelse med Barsebäck.

Ny terminalfase på Rådhuspladsen
*Der er udsigt til, at Københavns Rådhusplads mister sin mest omtalte bygning; HT-terminalen. Et flertal i Byplan- og Trafikudvalget uden om Socialdemokratiet og Venstre foreslår, at terminalen rives ned og erstattes med lavere og lysere byggeri, så snart der er lavet en ny lokalplan for området, altså tidligst om et år.
Selv om socialdemokraterne og Venstre sammen har ét mandats flertal i Borgerrepræsentationen, ventes forslaget at blive stemt igennem 25. september ved hjælp af medlemmer, der ikke vil følge deres grupper.
Nedrivningen alene ventes at ville koste 450.000 kr., dertil kommer genhusning af HT, nybyging osv. Og får Hovedstadens Trafikselskab ikke stillet nye faciliteter til rådighed på Rådhuspladsen, har selskabet bebudet et erstatningskrav i størrelsesordenen 20 mio. kr.

EU-stop for iranske pistacienødder
*Oven i problemerne på ambassadørniveau (Iran vil gerne have de europæiske ambassadører tilbage - på nær den tyske - og derfor holder EU-landene sig væk) har Iran fået en ny europæisk nød at knække. En pistacenød.
Europa-Kommissionen har nemlig besluttet at standse importen af iranske pistacienødder, da man har konstateret, at op til 70 pct. af de iranske nødder var forgiftede af stoffet aflatoxine B1, som kan være kræftfremkaldende.
Kommissionen slog generel alarm i sommer, og der blev udsendt opfordringer til at fjerne nødderne fra butikkerne. De iranske myndigheder har ikke kunnet garantere, at nye leverancer ville være giftfrie, og derfor blev det besluttet helt at standse importen med henvisning til bestemmelser om fødevaresikkerhed.

Moder Teresa kan blive helgen på rekordtid
*Moder Teresa, den kosovo-albanske nonne, der det meste af sit 87 år lange liv arbejdede blandt Indiens fattigste i Calcutta, bliver muligvis ophøjet til helgen på rekordtid. En af Pave Johannes Paul II's rådgivere antydede i går, at Paven er interesseret i at fremskynde en helgenkårning af Moder Teresa, der, allerede mens hun levede, fik tilnavnet Rendestenens Helgen.
"Om han direkte vil gribe ind, ved jeg ikke, for Paven har stor respekt for procedurere, men jeg mener, at et liv kan være så lysende og klart, at (helgen) processen kan være mindre lang," sagde kardinal Joseph Ratzinger.
Sædvanligvis kan den lange og tit kontroversielle vej fra dødeligt menneske til glorieklædt helgen tidligst begynde fem år efter dødstidspunktet. Her efter skal der indfinde sig mindst to mirakler- typisk helbredelse - ved bøn til den afdøde -og den katolske kirkes anerkendelse kan efterfølgende vare årtier eller århundreder, som tilfældet var med danskeren Niels Steensen.
Mange mennesker over hele verden ønsker, at Vatikanet skal gøre en undtagelse med Moder Teresa, og i to taler siden hendes død i fredags, har Paven da også omtalt Moder Teresa i så rosende og varme vendinger som var hendes kanonisering allerede i gang.
Der venter Moder Teresa et statsbegravelse på lørdag under stor international bevågenhed og kontroversiel militær salut i Calcutta, inden hun stedes til hvile i sin ordens hovedkvarter. Af helbredsmæssige årsager deltager Paven ikke, men det gør både USA's første dame, Hillary Clinton og Albaniens præsident Rexhep Meidani.

Redigeret af Helle Ringgaard

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her