Læsetid: 9 min.

døgnets nyheder

8. september 1997

Ellemann glad for mange ja-sigere i SF
*Venstres formand, forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, finder det positivt, at 32 procent af de stemmeberettigede på SF's EU-landsmøde vil anbefale et ja til Amsterdam-traktaten.
"Jeg tror, det kommer som en overraskelse for alle, at så mange anbefalede et ja til Amsterdam-traktaten, men ellers var udfaldet jo givet på forhånd", siger Venstres formand.
Men med resultatet har SF endegyldigt markeret sig som et EU-modstanderparti, mener han.
"Der er i SF et grundlæggende ønske om at være EU-modstanderparti, og det har de nu bekendt kulør til", understreger Uffe Ellemann-Jensen, som forudser en mere formel splittelse af SF på længere sigt.
"Man kan ikke i et parti have en så markant uenighed mellem de politiske ledere om et så vigtigt spørgsmål som Europa-politikken", siger han videre.
Mere om SF's landsmøde
på forsiden og her på siden

Miljøkatastrofe i
Mariager ignoreres
*Danmarks Naturfredningsforening (DN) rejser nu en skarp kritik af folketingets politikere for at ignorere sommerens omfattende iltsvind i Mariager Fjord.
Iltsvindet har lagt store dele af livet i Mariager Fjord øde og dækket bunden med svovlbakterier, der farver bunden hvid - også kaldet et "lig-lagen".
"Når man sammenligner med balladen om de døde hummere i Kattegat, der førte til Vandmiljøplanen for ti år siden, så er katastrofen i Mariager værre. Hele sagen illustrerer, at målene i Vandmiljøplanen ikke kan holdes, og at der nu skal skrappere midler til", siger præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Poul Henrik Harritz, til Ritzaus Bureau.
Landbrugsminister Henrik Dam Kristensen (S) siger til dagbladet Politiken søndag, at han på baggrund af situationen i Mariager Fjord vil have strammet vandmiljøplanen.
"Vandmiljøplanen har spillet fallit. Denne sommer har tydeligt vist, at vi ikke har nået vores mål og vil få yderst vanskeligt ved det. Derfor bør landbruget betale en afgift på overbrug af af kvælstof. Desuden må der mere effektive metoder til for at udnytte kvælstoffet bedst muligt", siger landbrugsministeren.
Miljøminister Svend Auken er på linie med sin ministerkollega og ifølge Politiken erkender også V og K problemets omfang, men de to partier mener dog samtidig, at gødningsafgifter ikke er måden at genoprette naturens balance på.

Tusinder sørgede ved moder Teresas båre
*Tusinder af sørgende samlede sig søndag uden for St. Thomas' kirke i den indiske by Calcutta for at få et sidste glimt af den romersk-katolske missionær Moder Teresa inden begravelsen lørdag - en begravelse som bliver en statsbegravelse.
Moder Teresa døde fredag, 87 år, og den indiske regering besluttede lørdag at give hende en statsbegravelse, som normalt kun gives højtstående politikere eller statsoverhoveder. Moder Teresa var født i Albanien, men kom til Indien i 1928 og viede sit liv til at hjælpe de fattige i Calcuttas slumkvarterer.
Den indiske premierminister Inder Kumar Gujral var søndag tilstede sammen med de sørgende. Flere af Indiens toppolitikere fulgte trop for at vise Moder Teresa deres sidste respekt.
De sørgende mødte op med hvide blomsterkranse for at vise deres sidste respekt for den afdøde nonne og Nobel Fredspris-modtager.
Gujral blev fulgt af søster Nirmala, som efterfulgte Moder Teresa som leder af den religiøse orden allerede i marts, da Moder Teresas helbred begyndte at skrante for alvor.
En repræsentant for Vatikanet meddelte i øvrigt søndag, at Moder Teresa ikke bliver helgenkåret lige med det samme.
"Der vil gå mindst fem år, hvis hun overhovedet nogensinde bliver udpeget til en helgenkåring", sagde ærkebiskop John Foley.
"Jeg vil selvfølgelig aldrig kunne sige, at Moder Teresa ikke er nogen helgen, hun er tværtimod helt bestemt en meget hellig kvinde. Men ingen kan forudsige kirkens beslutninger, og en helgenkåring sker ikke automatisk", understegede han.
Nekrolog side 3

Titusinder protesterer mod ETA-drab
*Titusinder af spaniere gik lørdag aften i protesttog gennem gaderne i flere byer for at vise deres afsky over for en bilbombe, som kostede en politibetjent livet. Bomben menes anbragt af den baskiske separatistbevægelse ETA og er i så fald den første fra ETA siden drabet i juli på en ung baskisk politiker.
I over 100 byer og landsbyer i den urohærgede baskiske region var der demonstrationer, hvor deltagerne mindedes den dræbte, en 39-årig betjent fra det nationale politi, med fem minutters tavshed.
Et af de største protesttog fandt sted i betjentens hjemby, Basauri.
"Vi har fået nok", sagde Basauris borgmester, Roberto Otxandio, mens hans græd. "Folk vil gerne have fred".
Den spanske ministerpræsident, José María Aznar, kaldte drabet på betjenten for et "terror-attentat" og svor, at han vil bruge alle lovlige midler til at standse ETA, som gennem 29 år har ført væbnet kamp for Baskerlandets selvstændighed.

Ingen fremskridt i EU-Iran-dialog
*En særlig udsending fra EU forlod søndag Iran, uden at der syntes at være sket fremskridt i forhandlinger om det anspændte diplomatiske forhold, sagde europæiske diplomater.
Men dialogen fortsætter, oplyste en diplomat til det britiske nyhedsbureau Reuter.
Ambassadører fra de 15 EU-lande har været fraværende fra Teheran siden april, hvor de blev hjemkaldt til rådslagning.
Dette skridt blev taget efter en diplomatisk strid om en tysk domstols beskyldning mod Iran for at have været indblandet i politiske drab i Europa i 1992.
Iran har sagt, at ambassadørerne gerne må vende tilbage, hvis blot den tyske bliver den sidste - og denne fremgangsmåde er blevet afvist af EU.
EU-udsendingen Paul Meurtz blev sendt til Teheran fredag af det luxembourgske formandskab, og han havde to møder med det iranske udenrigsministeriums generaldirektør for Vesteuropa, Ali Ahani, sagde diplomater.
EUs udenrigsministre skal på et møde i Bruxelles den 15. september drøfte forholdet til Iran og kan her bl.a. støtte sig til udsendingens beretning.

Krav om etisk profil hos DR og TV2
*På landsdelsmødet i foreningen KLF, Kirke & Medier i Års i weekenden krævede landsformand Frede Jørgensen, en skrærpet etisk profil hos Danmarks Radio og TV2.
"Jeg må forlange, at DR og TV2 hver har en skræpet etisk profil, som rækker udover de krav og rammer, som gives af radio- og tv-loven og medieansvarsloven", sagde Frede Jørgensen, som tillige er medlem af DRs bestyrelse.
Han påpegede, at det til en vis grad er rigtigt, at vi har de medier, som vi - eller i hvert fald flertallet - fortjener. Men det skal ikke være en undskyldning for medierne til at "vaske hænder", sagde Frede Jørgensen med henvisning til den seneste uges debat om pressens rolle i forbindelse med prinsesse Dianas død.
"Vi må kunne forvente, at i hvert fald den del af medierne, som får offentligt tilskud, ikke alene overholder de mest elementære etiske spilleregler, men har en skærpet etisk profil.

Israel vil ud af libanesisk hængedynd
*Israel var søndag præget af en debat om, hvorvidt landets styrker skal rømme Libanon, efter at det har lidt det værste militære tilbageslag i over 10 år i nabolandet mod nord.
"Det israelske folk og regeringen vil gerne ud af Libanon", sagde udenrigsminister David Levy efter 12 marinesoldaters død i et fejlslagent angreb langt inde i Libanon fredag.
"Denne regering bør mere end nogensinde gennemføre en gennemgribende undersøgelse af sin Libanon-politik", sagde Levy til israelsk radio forud for et regeringsmøde, hvor angrebet fredag ville blive drøftet - det mest dødbringende som led i Israels delvise besættelse af Libanon siden 1983.
Samtidig meddelte sikkerhedsstyrker, at en israelsk soldat blev dræbt, da Hizbollah-partisaner angreb en israelsk militær stilling i Sydlibanon.
Tidligere oplyste den pro-iranske Hizbollah, at den havde påført israelerne mange tab, da en gruppe partisaner skød med automatiske våben, anti-kampvogns raketter og morterer mod den israelske stilling Dabshe, der ligger i den centrale del af det israelsk besatte bælte i Sydlibanon.
Efter fredagens tab er 1997 det år, hvor Israel har mistet flest soldater i Libanon siden 1985, og udviklingen har udløst uenighed i regeringen om, hvordan den skal reagere.

Moskva fylder 850
*Flere hundrede tusinde mennesker strømmede søndag ud i gaderne i Moskva for at deltage i weekendens fejring af den russiske hovedstads 850 års fødselsdag.
Politiet citerede embedsmænd for at sige, at i alt tre millioner mennesker har deltaget i den tre dage lange fest med koncerter med bl.a. den franske musiker Jean-Michel Jarre, optog og andre aktiviteter. Den Røde Plads ved Kreml var forvandlet til et kæmpemæssigt dansegulv.
Søndag aften skulle den italienske tenor Luciano Pavarotti underholde.
Én begivenhed var dog af åndelig karakter, nemlig den russisk-ortodokse kirkes patriark, Aleksij den Andens velsignelse af murene i en katedral, som Moskvas borgmester, Jurij Lusjkov, har foranlediget genopbygget over 60 år efter, at den sovjetiske diktator Josef Stalin beordrede den ødelagt.
Ifølge russiske aviser har festen kostet, hvad svarer til omkring 350 millioner kroner.
Mange så festen som en anledning for borgmester Lusjkov til at fremme sine bestræbelser på at blive præsident Boris Jeltsins afløser ved valget i år 2000, hvor Jeltsin ikke genopstiller.

49 civile dræbt
i Algeriet
*49 civile blev dræbt og andre omkring 60 såret i Algier af formodede islamiske militante, sagde hospitalskilder, og derved blev det det hidtil blodigste attentat i hovedstaden.
Overlevende fortalte, at en gruppe på omkring 40-50 mænd kom til forstaden Beni Messous onkring kl. 2200 (dansk tid) fredag aften. Indbyggerne, der var samlet på et lokalt torv, blev overfaldet af mændene, der brugte økser og knive. Adskillige mishandlede lig kunne ses på det lokale hospital, sagde øjenvidner.
Angriberne kom til stedet i en stor lastbil og lod som om de var medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, sagde et vidne, som det lykkedes at flygte.
- Derefter angreb de alle folkene på torvet, Et spædbarn fik hovedet hugget af og mens moderen flygtede, fik hun brystet hugget af med en sværd, fortalte vidnet.
Beni Messous hospitalet var lørdag skueplads for næsten ubegribelig sorg, da slægtninge til ofrene brød sammen i tårer over synet af mishandlede familiemedlemmer, som lægerne desperat forsøgte at redde.
Taxi-chauffører nægtede at køre til Beni Messous lørdag, fordi de sagde, at det ikke var sikkert at køre der.
Massakren kom netop en uge efter landets værste hidtil massenedslagtning siden den fem-årige konfrontation mellem sikkerhedsstyrkerne og de islamiske ekstremister begyndte. Massakren i Rais, lige udenfor Algier, kostede 98 civilpersoner livet ifølge officielle opgørelser, men spørger man folk i området er tallet nærmere de 200.

Interesse for at redde sjældne husdyrracer
*Interessen for at få tilskud fra Fødevareministeriet til at bevare udryddelsestruede danske husdyrracer er stor.
Forskningscenter Foulum ved Viborg har fået over 200 henvendelser fra personer, der gerne vil være med til at sikre overlevelsen for foreløbig fem gamle husdyrracer - tre kvægracer og to svineracer.
Ønsket om at bevare dyreracerne skyldes dels deres kulturhistoriske værdi, dels at det har vist sig, at deres egenskaber kan være til stor gavn i den moderne husdyravl.

Arabisk topmøde opfordrer til fortsat fredsproces
*Lederne for Egypten, Jordan og palæstinenserne opfordrede søndag på et fælles topmøde i Kairo Israel til at genoptage den mellemøstlige fredsproces. Den egyptiske præsident, Hosni Mubarak, Jordans kong Hussein og den palæstinensiske præsident, Yasser Arafat, bad den jødiske stat om at opgive en politik, som er fremmed for "fredsånden", og opfylde sine fredsløfter.
"Lederne opfordrede til en gennemførelse af den foreløbige aftale (Oslo-fredsaftalen fra 1993, red.) i alle enkeltheder og genoptagelse af forhandlingerne om den endelige status så hurtigt som muligt", hed det i en fælles erklæring.
Udtalelsen blev udsendt efter mødet, hvor de tre arabiske ledere søgte at koordinere deres politik forud for den amerikanske udenrigsminister, Madeleine Albrights besøg i regionen i den kommende uge.
Det daglange møde i den egyptiske hovedstad blev holdt efter torsdagens tre selvmordsbomber på en gågade i Jerusalem, der kostede syv mennesker livet, heriblandt de tre gerningsmænd.
Attentaterne uddybede den krise, fredsprocessen har befundet sig i siden april, hvor den blev sat i stå, efter at Israel tog skridt til et opføre en jødisk bebyggelse i det arabiske Østjerusalem. I Israel debatteredes hele dagen, om det er fornuftigt at fastholde landets tilstedeværelse i det sydlige Libanon.

Redigeret af Henrik Brun

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu