Læsetid: 8 min.

Døgnets nyheder

23. september 1997

Clintons valgbidrag skal checkes
*Beskyldningerne mod den amerikanske præsident, Bill Clinton, for at være kommet med ulovlige opfordringer til at yde bidrag til hans valgkamp fortsætter. Justitsminister Janet Reno har indledt en formel efterforskning, og det kan på længere sigt føre til udpegningen af en uafhængig anklager i sagen.
Det amerikanske dagblad New York Times skriver, at efterforskningen sættes i gang, efter at dokumenter har vist, at Clinton foretog op mod 40 telefonopringninger fra Det Hvide Hus til velhavende donorer. Mange gav efterfølgende pengegaver. Ifølge amerikansk lov er det ulovligt at bede om og modtage bidrag i regeringskontorer.

Serbiske ekstremister får fremgang
*Serbiens højre-ekstreme nationalister står uventet stærkt efter søndagens valg, og alt tyder nu på et omvalg om præsidentposten mellem ultranationalisten Vojislav Seselj og Zo-ran Lilic fra den tidligere præsident Milosevic' socialistiske regeringsparti, SDS.
Efter optælling af 80 pct. af stemmerne ved parlaments- og præsidentvalget lå Seselj og hans parti, SRS, som nummer to efter SDS. SDS støttes bl.a. af Jugoslavisk Venstreparti, og denne regerings-koalition står til at bevare sit flertal i parlamentet.
Leder og artikel på forsiden
Reportage side 5

Industrien investerer helst i dårligt miljø
*Når det globale udslip af CO2 skal nedbringes med 10 procent inden år 2010, er Øst- og Centraleuropa meget mere oplagte investeringsmål end for eksempel Danmark, der i forvejen har en høj miljøstandard, mener Dansk Industri (DI). Organisationen foreslår derfor, at to eller flere lande kan gå sammen om at mindske deres fælles udslip.
"Østeuropa og udviklingslandene mangler kapital til at gennemføre miljøforbedrende investeringer, og derfor bør det være muligt for lande som henholdsvis donor og vært af gå sammen om miljøinvesteringer og i fællesskab dele fordelene ved projektet. Donorlandet vil herved investere i værtslandet, mod at en del af den opnåede CO2-besparelse godskrives i donorlandets nationale mål for udslip af CO2," hedder det i industiens politiske anbefalinger.

Øresundstog behøver statsstøtte
*Prisen for at krydse Øresund i tog, når den faste forbindelse bliver etableret, vil ifølge beregninger blive så høj, at den vil ødelægge visionen om et nordeuropæisk kraftcenter rundt om Øresund, mener trafikselskaberne i Danmark og Sverige.
Ud fra de gældende forudsætninger skal en billet København-Malmö koste ca. 60 kr., mens den tilsvarende strækning på land, for eksempel København-Roskilde koster 38,5 kr. Prisforskellen skyldes statsstøtte til jernbanedriften på land.
Artikel side 4

Ny svensk kommune afviser atomaffald
*Nok en svensk kommune har sagt nej til at lægge fjeldgrund til radioaktivt affald fra Sveriges 12 kernekraftreaktorer. Trods intensive overtalelsesforsøg sagde indbyggerne i den lille, ensomt beliggende norrlandske kommune Malå, klart nej til fortsatte prøveboringer i deres område, selv om en affaldsdeponering givetvis kunne lindre områdets økonomiske tilbagegang.
Indtil videre er det radioaktive affald lagret ved Oscarshamn i det sydøstlige Sverige, hvor der også er flere kernereaktorer. Men lageret er snart fyldt op, og der er brug for en permanent deponeringsplads. De lokale folkeafstemninger er vejledende for regeringen, der i princippet kan tvinge en kommune til at tage imod et depot for atomaffald.

USA ratificerer prøve-sprængningsforbud
*USA's præsident, Bill Clinton, vil bede det amerikanske senat ratificere den globale traktat (CTBT), som forbyder underjordiske atom-prøve-sprængninger.
Den omstridte CTBT-traktat, der støttes af de fem kendte atom-magter (Storbritannien, Kina, Frankrig, Rusland og USA), kan kun træde i kraft, hvis den underskrives og ratificeres af 44 lande. Tre lande, der mistænkes for at besidde eller kunne udvikle atomvåben; Indien, Pakistan og Nordkorea, har afvist at underskrive traktaten. 146 lande har underskrevet traktaten, men kun syv lande har har indtil videre ratificeret den.

Indvandrere kan blive valgtema
*Indvandrere og flygtninge bliver sandsynligvis hovedtemaet for kommunalvalget i november og et efterfølgende folketingsvalg, spår valgforsker Ole Tonsgaard fra Aarhus Universitet.
"Indvandrere og flygtninge optager flere mennesker, fordi der i dag er problemer i flere kommuner. Sommeren igennem har pressen været fyldt med historier om indvandrere og flygtninge, og det påvirker selvfølgelig også ," siger han.
Socialdemokratiet har opfordret til ro om emnet under kommunalvalget, men både Venstre og Konservative mener godt, at politikerne kan diskutere flygtninge og indvandrere uden, at der bliver tale om en beskidt valgkamp.

Ny aftale sikrer skralde-fred i Århus
*Der er fred mellem Århus Kommune det omdiskuterede Miljøteam Århus, tidligere Århus Renholdningsselskab. En ny, overraskende aftale sikrer århusianerne ro om behandlingen af byens affald de næste 25 år. Aftalen standser samtidig alle de verserende sager mellem kommunen og renholdningsselskabet.
Siden skraldekonflikten sluttede med en voldgiftskendelse i april 1996, har der verseret en lang række sager mellem kommunen og Miljøteam Århus, senest med et bebudet erstatningskrav fra firmaet på 14 millioner kroner. Den nye aftale indbringer i den forbindelse firmaet 10 millioner kroner.

Hagekors sat op ved dansk-tysk grænse
*Danske nazister har sat hagekors-skilte op flere steder ved den dansk-tyske grænse. Skiltene, der er tænkt som en advarsel til illegale grænse-overløbere om ikke at gå ind i Danmark, er først og fremmest sat op ved de ubevogtede grænseovergange, der kun må benyttes af lokalbefolkningen. Skiltene kom op i forbindelse med Dansk National Socialistisk Bevægelses aktion i weekenden, da omkring 20 nynazister drog på natlig jagt efter illegale grænseoverløbere. Politiet i Tønder har foreløbig konfiskeret fem skilte.

Jelved truer fagforeningerne
*Økonomiminister Marianne Jelved (R) langer ud efter fagbevægelsen og beskylder den for at forhindre lønmodtagerne i at gå på deltid. Men det er ikke rigtigt, mener Socialdemokratiets næstformand Ole Stavad.
"Mig bekendt er Danmark et af de lande, der har mest deltid, og der er masser af overenskomster, hvor det er muligt," siger Ole Stavad.
Marianne Jelved opfordrer i Morgenavisen Jyllands-Posten fagbevægelsens ledere og tillidsmænd til at "forstå", at de må bidrage til at fjerne de barrierer, der er på arbejdspladserne, "hvis de fortsat vil se Poul Nyrup Rasmussen som statsminister".

Russiske atombomber kan være båret væk
*Præsident Boris Jeltsins tidligere rådgiver i miljø-spørgsmål, Aleksej Jablokov, siger, at nogle af Ruslands bærbare atombomber kan være på afveje, sådan som Aleksander Lebed, også tidligere rådgiver for Jeltsin, har hævdet.
"Lebeds udtalelser vedrørende nogle (flere end 100, red.) kufferter med atombomber er ikke helt uden belæg," skriver Jablokov i avisen Novaja Gaseta. Ifølge Jablokov har russisk militær ingen oversigt over en del af de bærbare atombomber, som blev fremstillet i 1970'erne til den sovjetiske efterretningstjeneste KGB til "terroristiske formål", og derfor kan enhederne være slettet af listen over atomudrustning, som blev brugt under de internationale nedrustningsaftaler.
Den russiske forsvarsminister, Igor Sergejev, siger, at Ruslands atomvåben er under strikt kontrol, og at der ikke er grund til bekymring.

Århus må bygge ungdomsboliger
*Århus Kommune har fået lov at bygge ungdomsboliger trods regeringens byggestop. Den 1. september næste år skal der stå 306 nye ungdomsboliger klar til indflytning. En massiv boligmangel til især studerende fik i løbet af sommeren Århus Kommune til at søge dispensation fra byggestoppet, der blev indført i et forsøg på at undgå en overophedning af byggeriet. Ifølge rådmand Hans Schiøtt (V) fra Århus Kommune er grunden til dispensationen, at århusianske byggeprojekter planmæsigt er længere fremme end de øvrige seks uddannelsesbyer, der var udpeget. Aalborg er dog blevet tildelt 42 ungdomsboliger og Odense 40. I Århus venter flere end 2.000 unge på en bolig.

Radikalt angreb på Hjemmeværnet
*Hjemmeværnets civile leder, Poul Andersen, forstår ikke kravet fra Det Radikale Venstres landsmøde om, at værnet skal nedlægges.
"Jeg mener fortsat, at Hjemmeværnet er et udtryk for forsvarsviljen i befolkningen, en del af det danske totalforsvar og en slags fremtidsforsikring," siger Poul Andersen, der er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.
I den radikale resolution fremhæves, at Hjemmeværnets rolle er udspillet, og at statens årlige udgift på 643 mio. kr. kan bruges til noget bedre end "at finansiere fritiden for danskere med hang til krigsførsel."
Den konservative gruppeformand, tidl. forsvars- og justitsminister Hans Engell, tager klart afstand fra ideen.
"Vil de radikale være med i de kommende forsvarsforhandlinger, må de fra starten fuldstændig opgive denne sag," siger han.

Færøerne har overskud på finansloven
*Trods stigende offentlige udgifter vil Færøerne få overskud på finansloven næste år. Det fremgår af det offentlige budget, som landsstyret om kort tid fremsætter. Landsstyresmand for finans- og økonomi, Anfinn Kallsberg, oplyser, at udgiftsstigningen blandt andet skyldes lønstigninger, lovbundne udgifter, nye love samt investeringer i den kommende olieindustri. Den færøske landskasse kan dog også se frem til flere indtægter, så det samlede resultat bliver et overskud.
"Hjemmestyret agter at leve op til betingelsen fra den danske regering om, at der fra 1998 skal være overskud på de færøske finanslove," siger Anfinn Kallsberg.

Mindretal tætterepå beskyttelse
*Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale minoriteter kom et vigtigt skridt nærmere sin ikraftrædelse, da Danmark ratificerede den som den 11. medlemstat. Kun et land mere skal ratificere, før bestemmelserne kan blive juridisk bindende i deltagerstaterne.
Rammekonventionen opstiller en række principper, om bl.a. ikke-diskrimination, adgang til medierne, frihed til at anvende sit eget sprog og navne. Det er op til hvert enkelt land at bestemme hvilke grupper, der skal omfattes af konventionen. I Danmark er kun det tyske mindretal anerkendt som national minoritet. Tyskland har anerkendt det danske mindretal, samt sorberne, friserne og sigøjnere med tysk statsborgerskab.

Nyrup kritiserer USA i FN
*Statsminister Poul Nyrup Rasmussen rettede flere udfald mod USA under sin fremrykkede tale ved åbningen af FN's generalforsamling i går, og han opfordrede samtidig alle de øvrige 184 medlemslande til at støtte den reformpakke, som FN's generalsekretær, Kofi Annan, fremlagde i juli. Forslagene er hovedemnet under de kommende dages debat i Generalforsamlingen.
Nyrup Rasmussen sagde - dog uden at nævne USA, som ifølge FN skylder næsten 10,2 mia. kr. - at alle bør betale deres bidrag i fuldt omfang, til tiden og uden betingelser. USA's republikansk dominerede Kongres har netop tilbudt at betale godt halvdelen af landets gæld, bl. a. på betingelse af, at USA's bidrag til FN's budget nedsættes med fem procent til 20 procent.
"Derfor er det så vigtigt, at resten af verden er klar i tale og budskab," sagde Nyrup Rasmussen og tilføjede, at USA kun ved at betale kan indtage sin naturlige rolle i FN.
Den danske tale var rykket frem fra torsdag til åbningsdagen og var placeret kort efter den amerikanske præsident, Bill Clintons indlæg. Nyrup Rasmussen antydede, at det var sket med Annan som medvirkende kraft, fordi Danmark står som en solid FN-støtte.
Statsministerens tale indeholdt også en indrekte kritik af, at USA i sidste uge undlod at underskrive Oslo-aftalen, der skal føre til et internationalt forbud mod landminer.

Redigeret af Helle Ringgaard

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu