Læsetid: 8 min.

Døgnets nyheder

19. september 1997

Politikere vil forbedre alarmberedskab
*Justitsminister Frank Jensen og indenrigs- og sundhedsminister Birte Weiss vil nu kigge nærmere på det danske ambulanceberedskab, der beskyldes for at fungere for tungt og langsomt. Blandt andet på grund af, at alarmopkaldene går gennem politiet, før de når frem til Falck.
Folketingets partier er enige om, at systemet skal forbedres men ikke om, hvordan. Socialdemokratiet, Venstre og SF ser gerne amterne overtage politiets opgave og at alarmcentralerne bemandes med læger og sygeplejsker. De konservative ønsker også en effektivisering af systemet, men er imod at give opgaven til amterne. Amtsrådsforeningen vil ellers gerne træde til.

Ringe interesse for walisisk afstemning
*Wales godt 2,2 millioner vælgere kunne i går stemme om, hvorvidt der skal dannes et selvstændigt walisisk parlament. I modsætning til det skotske, der blev stemt i gennem med stort flertal sidste uge, skal det walisiske parlament kun fungere som en lov-fortolkende, politisk forsamlig med ansvar for regional sundhed, uddannelse og transport.
Denne begrænsede indflydelse ventedes at smitte af på valgdeltagelsen, og på selve valgdagen var der stadig tvivl om udfaldet. De seneste meningsmålinger viste, at 37 procent ville stemme ja, 29 procent nej, mens resten endnu ikke havde besluttet sig.
Et walisisk nej vil være det første større nederlag for Tony Blair og hans Labour-regerings decentraliseringspolitik.

Jødiske bosættere rykker ud - andre ind
*De tre jødiske bosætter-familier, der havde slået sig ned i to omstridte bygninger i det arabiske Østjerusalem, flytter ud. I stedet vil ti jødiske religionsstuderende rykke ind for at renovere bygningerne i Ras al-Amud og holde opsyn om natten.
Den israelske regering har indgået kompromis-aftalen med ejeren af bygningerne, den amerikanske millionær Irving Moskowitz. Parterne kunne ikke umiddelbart enes om, at give de tre yderligt-gående. jødiske familier lov at vende tilbage til husene, når de er renoverede, og regeringen nægtede også at give Moskowitz tilladelse til at opføre 70 boliger i Ras al-Amud-kvarteret.
De palæstinensiske ledere fordømte aftalen. De vil have de yderligtgående jøder ud af Østjerusalem, og israelske sikkerhedsfolk ruster sig i tilfælde af voldelige demonstrationer efter den muslimske fredagsbøn.
Portræt side 5

Landmænd ømmest på pengepungen
*Landbrugets bløde punkt er pengepungen og ikke den dårlige samvittighed. Derfor er grønne afgifter oplagte, hvis politikerne vil have landmændene til at bruge mindre mængder miljøskadelige stoffer, mener overvismand og professor ved Landbohøjskolen Niels Kærgård.
"Grønne afgifter er det mest effektive styringsinstrument, og der har i de sidste 10 til 20 år været en uforståelig stor politisk modstand mod at bruge det," siger Niels Kærgård til Aktuelt.
"Man har appelleret for meget til den gode vilje og lavet rådgivning og frivillige aftaler med landbruget. Men dette område er så vigtigt, at det skal styres benhårdt med rationelle styringsinstrumenter i stedet for med følelser," siger overvismanden.
Viceformand i De Danske Landboforeninger, Niels Th. Ilsøe er dybt skuffet over Kærgårds manglende anerkendelse af landbrugets hidtidige, frivillige indsats, og Landsbrugsraadets præsident Peter Gæmelke kritiserer overvismanden for utidig indblanding.
Venstre og de konservative fremlægger om godt 14 dage en stor miljøplan. Her er de grønne afgifter ikke nævnt.
Leder på forsiden
Artikel side 3

93.457 kroner for en asylansøger
*Det koster i gennemsnit godt 93.000 kr. at tage mod en asylansøger og behandle vedkommendes sag grundigt, fremgår det af et svar fra indenrigsminister Birte Weiss til Pia Kjærsgaard (DF).
Den største enkeltomkostning er indkvarteringen. I gennemsnit opholder en asylansøger, der får sin sag behandlet i både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, sig 190 dage i Danmark, og det koster 61.425 kr. Udlændingestyrelsens udgifter til sagsbehandling er gennemsnitlig 3.157 kr. pr. sag. Dertil kommer 2.500-3.000 kr. til tolkebistand.
Flygtningenævnets udgifter til en asylsag er i år budgetteret til gennemsnitligt 25.875 kr. inklusive tolkebistand og advokater. Det bringer den samlede regning op på 93.457 kr. Skal asylsøgeren sendes hjem, koster det 17.200 kr. til politi og transport, oplyser indenrigsministeren.

Helveg støtter OSCE-underkendelse
'Udenrigsminister og formand for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), Niels Helveg Petersen, støtter OSCE's øverste leder i Bosnien, Robert Frowick, som har underkendt en diskvalifikation af den krigsforbrydertiltalte Radovan Karadzics parti på hjemmebanen i Pale.
Frowick omgjorde OSCE's appelkommissions kendelse af hensyn til valgobservatørernes sikkerhed og mulighederne for at få gennemtrumfet valgresultatet.
"Diskvalifikationen skete på et meget sent tidspunkt, efter at valget var gennemført. Der er ingen tvivl om, at valgplakaterne i Pale af Karadzic var i strid med reglerne, men det er ikke sandsynligt, at de har haft nogen betydning for udfaldet af valget," siger udenrigsministeren. Han mener ikke, at der er grund til at beklage, at OSCE giver efter for trusler fra Radovan Karadzics tilhængere. Også USA har accepteret beslutningen.

Staten har kig på gymnasierne
*Der er penge at spare på administrationen af gymnasierne, hvis de flyttes fra amterne til staten, og laves om til selvejende institutioner, der drives for taxameter-tilskud. Det ser undervisningsminister Ole Vig Jensen gerne ske, skriver Berlingske Tidende.
Det radikale Venstre og de konservative er positive overfor ideen, mens SF og socialdemokratiet umiddelbart siger nej, og amterne raser:
"Ministeriets hang til centralisme er helt uhæmmet og ubegrundet. Måske er der også embedsmænd i ministeriet, der føler, at deres indflydelse står på spil," siger Amtsrådsforeningens formand, Kresten Philipsen til avisen.

Psykologhjælp skal gælde hele året
*Fremover skal det være muligt at få offentlig støtte til psykologisk krisehjælp, uanset hvornår på året, behovet opstår. Det er resultatet af, at amterne nu skal forvalte psykologordningen inden for sygesikringens sædvanlige vilkår.
Siden 1992, da ordningen begyndte, er der hvert år på finansloven blevet afsat et begrænset beløb til psykologhjælp. Midlerne blev fordelt mellem amterne efter indbyggertal, og når en pulje var brugt op, lukkede amtet kassen.
Aftalen giver ikke flere penge til ordningen. Der er stadig 41,5 mio. kr. sat af på årsbasis. Derimod satte man ved årsskiftet egenbetalingen op fra 30 til 40 procent. Patienterne betaler nu selv 214 kroner for hver samtale, mens sygesikringen betaler 321 kr.
Artikel side 4

Udlandsdansker må ikke stemme
*Den tidligere Venstre-minister Ove Guldberg tabte sin sag mod den danske stat ved Østre Landsret. Ove Guldberg ønskede at få lov til at stemme, selv om han siden 1987 har boet i udlandet.
I 1994 ansøgte han Valg-retsnævnet om at kunne stemme ved folketingsvalg, men nævnet sagde nej. Valg-loven siger, at man skal have fast bopæl i riget for at kunne stemme, med mindre man er udstationeret i statens tjeneste, arbejder i en international organisation, som Danmark er medlem af, eller en dansk hjælpeorganisation, er under uddannelse eller opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.

Dom underminerer affaldssystem
*Københavns miljøborgmester Charlotte Ammundsen (SF) vil have miljøminister Svend Auken til ændre loven eller præcisere reglerne for byggeaffald.
Baggrunden er en dom fra Østre Landsret, som ifølge Charlotte Ammundsen, kan ødelægge det københavnske affaldssystem. Dommen siger, at en person, der skal have revet en bygning ned, ikke behøver at sende affaldet til det anlæg, som kommunen fore-slår. Det betyder, at byggeaffaldet kan gå udenom kommunens genanvendelsesordning, der i København sørger for, at 87 procent af byggeaffaldet genbruges. Det sparer både på grusgravning og transport.

Krav om bedre kosmetikkontrol
*Både Forbrugerrådet og flere patientforeninger kræver, at kontrollen af produkter i gråzonen mellem kosmetik og lægemidler bliver skærpet. Det sker efter den såkaldte Skin-Cap-skandale, hvor de danske myndigheder alt for sent fik stoppet en creme, der indeholdt sundhedsskadelige hormoner. Cremens bivirkninger kan i værste fald invalidere folk. Farmaceut Anette Espersen, Forbrugerrådet kalder det "helt horribelt", at Skin-Cap ikke blev bremset, selv om Miljøstyrelsen fik en advarsel om hormon-stoffer i cremen i januar 1996.
Skin-Caps danske importør, firmaet Yarden, har hidtil hævdet intet at kende til, at Skin-Cap indholdt et binyrebarkhormon og derfor skulle markedsføres som lægemiddel, men et svensk mellemhandlerfirma siger til Nordjyllands Radio, at Yarden var informeret. Miljøstyrelsen har indgivet politianmeldelse mod Yarden for overtrædelse af kosmetiklovgivningen.

Cigaretterne skal være dyrere
*En krone ekstra på prisen for en pakke cigaretter. Det vil være godt for statskassen og godt for folkesundheden, mener sundhedsminister Birte Weiss, der stiler mod en en skærpet kurs over for landets rygere. Afgiftstigningen ligger endnu ikke fast, men op skal den. En krone pr. pakke vil sende ekstra 400 millioner kroner i statskassen.
Samtidig vil Danmark gå ind i kampen for et helt eller delvist forbud mod tobaksreklamer i EU. Det initiativ får støtte fra Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og andre organisationer.
Endelig skal der sættes ind med en kampagne rettet mod de 16-20 årige.
Selv om antallet af danske rygere for tiden er rekordlavt; 34 procent, skønnes der hvert år at dø omkring 12.000 mennesker som følge af tobakrygning.

Hanen galer påny
*En folkestorm har rejst sig, efter Fanø byråds beslutning om at forbyde haner i hønsegårde i øens byzoner, og den konservative borgmester, Kjeld Nielsen, forudser, at det nye hønseregulativ bliver omstødt på næste byrådsmøde i oktober, skriver JydskeVestkysten.
Allerede tirsdag morgen skulle samtlige haner have haft kappet hovedet af, men nu opfordrer borgmesteren til at holde igen med henrettelserne og vente på den politiske genoprettelse af hønsegårdsidyllen. Fjerkræet har dog stadig udgangsforbud i de tidligste morgentimer.

Ti dræbt ved angreb på turistbusser i Kairo
*Ti mennesker - hvoraf de seks er identificeret som tyske turister - blev torsdag dræbt i den egyptiske hovedstad, da bevæbnede mænd gik til angreb på flere turistbusser nær Det Egyptiske Museum. Angrebet blev gennemført med én, måske to brandbomber, og øjenvidner rapporterede om skyderi. Gerningsmændene formodes at være militante muslimer, og egyptiske sikkerhedskilder oplyser, at politiet havde arresteret tre personer og eftersøger to andre, alle militante muslimer.
Angrebet var det første større af sin art siden april 1996, da 18 græske turister blev dræbt og 14 sårede uden for et hotel i Kairo. Det var et af de blodigste anslag mod den egyptiske turistindustri, siden ekstremistiske muslimer sporadisk begyndte at angribe turister i 1992 i et forsøg på at skade landets økonomi i deres kamp mod regeringen.
I et forsøg på at begænse de skader nægtede turistminister Mamdouh el-Beltagi at tage ordene "politisk aktion" og "terrorister" i sin mund, og sagde, at gerningsmændene var en mentalt forstyrret mand og hans bror. Manden var flygtet fra et sindsygehospital, hvor han havde været anbragt siden han for fire år siden beskød en gruppe turister.
Egypten har to større militante fundamentalistiske grupper; al-Gama'a al-Islamiya (Islamisk Gruppe) og Jihad (Hellig Krig), der begge kæmper for at oprette en streng islamisk stat. Al-Gamaa' har angrebet turister, kristne og politiet, mens Jihad har koncentreret sig om sikkerhedsfolk og politikere.

Redigeret af Helle Ringgaard

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu