Læsetid: 4 min.

DSB risikerer at blive kvalt i egen succes

24. september 1997

Den voldsomme vækst i passagertallet efter åbningen under Storebælt skal klares samtidig med besparelser og effektiviseringer af driften

DSB risikerer at løbe tør for materiel og plads på sporene i vinterens løb. Det indrømmede chefen for InterCity, Bjørn Wahlsten, da han i går præsenterede DSB's nye køreplan, der træder i kraft på søndag.
"Hidtil har vi kun høstet en del af fordelene ved tunnelen. Nu skal vi tage alle fordelene hjem," sagde han. Togenes tophastighed sættes op fra 140 til 180 km i timen, der bliver halvtimesdrift mellem København og Odense, kortere rejsetid, flere lyntog og adgang til togene uden pladsbillet.
Ståpladser
Allerede nu er DSB's passagertal vokset dobbelt så meget som forudset. DSB havde ventet en stigning på 960.000 passagerer mellem øst- og vestDanmark i hele 1997, men tallet til og med i går var allerede oppe på 887.000, oplyste Bjørn Wahlsten.
Det meste af stigningen skyldes nye rejsende. Det samlede passagertal via Storebælt og Kattegat er i dag 10-15 procent større, end da tunnelen åbnede.
Når den nye køreplan skærer rejsetiden yderligere ned,
f. eks. til to en halv time mellem København og Århus med One-Stop-InterCityLyn, ventes en yderligere stigning.
Hvis den succes fortsætter, kommer DSB til at mangle togsæt og plads på skinnerne, erkender både Bjørn Wahlsten, og regionaltogschef Stig Næsh.
"Vi vil forsøge at løse problemet ved at flytte om på kapaciteten og forsøge at få så mange som muligt til at tage lyntogene," siger Bjørn Wahlsten. "Men vi kan ikke forhindre, at nogle bliver nødt til at stå op fredag eftermiddag."
Totalomlægning
DSB lægger hele køreplanen om på én gang, øger belægningen, øger farten og laver et nyt samarbejde med de regionale busselskaber om billetsystemet.
"Det kan ikke undgå at give problemer," siger Bjørn Wahlsten: "Intet selskab kan undgå at få problemer, når væksten er så kraftig på så kort tid."
Han opfordrer folk til at reservere plads nogle dage i forvejen, så DSB bedre kan bedømme, om der skal sættes ekstra togsæt ind. Men der er ikke ret mange at tage af, og planerne om at anskaffe nye togsæt ligger ude i fremtiden.
Desuden er der mange sporarbejder i gang - og grænsen for sporenes kapacitet er nået, især på strækningen mellem Roskilde og Ringsted, siger Stig Næsh.
Tre procent forringelser
DSB er blevet kritiseret for at forringe forbindelsen for pendlere, f. eks. mellem Næstved og København og skære ned på de internationale sovevogne. Dertil svarer Wahlsten og Næsh, at der efter deres mening er forbedringer for 97 procent af passagererne i den nye køreplan, og kun forringelser for de sidste tre procent.
"Politikerne har pålagt os at forbedre effektiviteten med en halv milliard fra 1994 til 1998, blandt andet ved at integrere regionaltog og InterCity. Så kan vi ikke gøre alting. Vi har prioritetet, men vi har ikke voldsomt tilsidesat nogen gruppe," siger Bjørn Wahlsten.
"Vi er et af de mest effektive selskaber i Europa, kun i Schweiz køres der mere pr. indbygger i forhold til banenettes størrelse end hos os. Men når vi skal være konkurrencedygtige, er vi nødt til at vælge de bedste kommercielle løsninger. Hvis politikerne vil betale, hvad det koster at få flere tog til at standse i Næstved, f. eks. på en kontrakt, så gør vi det gerne," siger Bjørn Wahlsten.
Han mener i øvrigt, at væksten i bilismen mellem øst- og vest-Danmark er standset. "Flere bilister vælger at tage toget," siger han.
A/S Storebælt har lidt andre tal end DSB: Et fald på mellem seks og ni procent i antallet af passagerer med bil over Storebælt. Svarende til ca. 40.000 personer om måneden.
Men om bilisterne virkelig skifter til toget, eller snarere til de meget energikrævende hurtigfærger over Kattegat, er svært at afgøre endnu, påpeger Lars Møller, markedschef i A/S Storebælt. CatLink og Molslinjen har forøget passagertallet med ca. 40.000 om måneden.
Men A/S Storebælt venter dobbelt så mange personbiler og næsten tre gange så mange lastbiler som nu, når broen åbner.
Ikke færre indenrigsfly
Efter at regeringen, V og K sidste år vedtog at sænke taksterne for biler over broen, blev prognosen skrevet op.
I 1996 var der 7.300 personbiler og 1.100 lastbiler om dagen med færgerne over bæltet. Med de nye takster venter A/S Storebælt 14.500 personbiler og 2.700 lastbiler over broen hvert døgn. Man regner dog med tre års tilvænningsperiode, og kalkulerer derfor kun med 8.700 personbiler og 1.650 lastbiler dagligt i åbningsåret 1998.
Oprindelig skulle toget have haft tre års forspring for bilerne på Storebælt. På grund af problemerne med tunnelboremaskinerne er forspringet skrumpet til knap et år. Hvor mange der til den tid skifter adfærd og satser på toget i stedet for bilen, afhænger af DSB's service og priser.
A/S Storebælt har beregnet, at det vil tage 5-10 år, før den energi, der er brugt til at bygge Storebæltsforbindelserne, er sparet ind igen. Den sikre besparelse er brændstof til færgerne. De usikre faktorer er indenrigsfly, hurtigfærger, biler og tog.
SAS's koncernchef, Vagn Sørensen, sagde i går, at SAS ikke vil indskrænke indenrigsflyvningen. Noget tilsvarende sagde Maersk Air og Cimber Air til Information tirsdag.
En opgørelse fra DSB viser dog, at passagertallet er steget mere end trafikspringet både på Fyn og i områderne omkring Billund og Århus lufthavne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her