Læsetid: 3 min.

Med Easy og Mouse på landet i Texas

29. september 1997

'Når fattigfolk som os holder op med at gå forlæns, så dør vi. Vi har ikke råd til humørorlov'

NY BOG
Easy og Mouse er de to hovedpersoner i Walter Mosleys kriminalserie fra Los Angeles i 50'erne og 60'erne: Djævel i blåt, Døden i rødt osv.
Easy er fortælleren, som meget mod sin vilje rodes ind i alt muligt voldeligt. Mouse er hans ungdomsven fra Texas, som dukker op som en anden deus ex machina, når lokummet for alvor brænder.
Krimiserien er en smule nedslidt. Det sidste par bind har mest været optaget af blod, sex og skyder. De tidligere bind var i lige så høj grad social kommentage.
En af hemmelighederne i serien har været forholdet mellem Easy og Mouse. De er jævnaldrende. De er vokset op i Houston i Texas. De har ud over pigeventyr og småkriminalitet en eller anden fælles oplevelse, der er så hemmelig, at den ikke indtil nu har kunnet fortælles, men på den anden side har været så stor og stærk at den i årtier har bundet dem sammen i en slags blodbroderskab.
I Mosleys nye roman, Skovtur i skyggerne kommer afsløringen. Som jeg ikke skal plapre ud med her. Der skal også være noget til Mosleys fans.

Stedfar har penge
Vi skal tilbage til slutningen af 30'erne. Easy er omkring de 20 og på det nærmeste analfabet. Han er en forhutlet småplattenslager. Af vennen Mouse bliver han shanghaiet tuil en tur på landet. Mouse skal giftes med sit livs (hoved-)kærlighed EttaMae, én af Easys fhv. Men Mouse har lige et regnskab han skal have klaret først - med en stedfar, en galsindet eneboer af en bondemand, som en halv snes år tidligere har lagt Mouses mor i graven.
Mouse ved, at hans gamle stedfar har penge. Mouse synes, at han fortjener at arve dem nu, hvor han skal stifte hjem og har brug for alt, hvad han kan rage til sig.
Easy er ikke meget bevendt som krigskammerat. Han er syg og har feber, og skønt han kommer under behandling af en saftig vudu-heks er han mere end én gang lige ved at stille træskoene.
I mellemtiden har Mouse travlt med at organisere. Han terroriserer sin stedfar med en passende blanding af vold og magi, samtidig med at han orienterer sig om villige lokale skønheder.
Voodoo og feber og landskræk og misforståelser kulminerer i en voldsscene, som er så frygtelig, at den tvinger unge Easy helt i knæ.
EttaMae hjælper ham til at få lidt perspektiv på oplevelserne. Hun forklarer ham, at hvis ikke han snart tager sig sammen, så må han dø:
"Når fattigfolk som os holder op med at gå forlæns, så dør vi. Vi har ikke rigtig råd til humørorlov."
Easy tager sit liv op til overvejelse. Han beslutter sig for at lære at læse og skrive og - gennem en periode ved militæret - at trække sig selv op ved håret og ud af det liv, han ellers synes forudbestemt til.
Easy er én af titusinder af sorte texanere, som i årene efter verdenskrigen søgte nordpå til Minneapolis og Chicago eller vestpå til Californien. Som Easy har de måttet tage chancen og selv slå sig igennem til et nyt liv - der var ikke andre til at hjælpe dem.
"Skovtur i skyggerne" viser, hvad også Mosleys første kriminalromaner afslører: at han er langt bedre som journalist og billedmager og portrættør end han er som opfinder af kriminalintriger.

*Walter Mosley: "Skovtur i skyggerne". Overs.: Søren Vinterberg. 131 s. kr.198. Fremad. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her