Læsetid: 3 min.

Eksilets pris

17. september 1997

Den kenyanske eksilforfatter Ngugi wa Thiong'o bliver fredag udnævnt til æresdoktor på RUC i anledning af 25-års jubilæet

portræt
Ngugi wa Thiong'o er en af Afrikas bedste forfattere, men har ikke udgivet fiktion siden midten af 1980'erne.
Sine store romaner om kultursammenstød i kolonitidens Kenya, om modstandskamp og befrielse skrev han fra 1969 og fremefter på kolonisproget engelsk. Floden mellem bjergene (1969) har samme klassikerstatus som Chinua Achebes Alt falder fra hinanden, og Petals of Blood fra 1977 er den bedste roman, der er skrevet om hverdagsmodstand mod kolonialisme og neokolonialisme i Kenya.
Hans sprog er gennemlyst af de rige kulturelle ressourcer, som sammenfletningen af afrikanske traditioner med kristendom og forestillinger om demokrati var ophav til.
I slutningen af 1970'erne, i Kenyatta-regimets sidste år, hvor en svag regering greb til voldsom undertrykkelse af fri meningsdannelse, var Ngugi aktiv som teaterskribent. Han gav afkald på sin eksklusivitet og skabte og opførte folkeligt, politisk teater på et af Kenyas store sprog, kikuyu. Lønnen var et længere ophold i et af Kenyas berygtede fængsler, som blev anledning til en tæt og medrivende dagbog, udgivet som Detained: A Writers Prison Diary i 1981.
Et tab for Afrika
Efter sin løsladelse under Kenyas nye præsident, Daniel Arap Moi, blev Ngugi professor i litteratur ved Nairobis universitet, og reformerede faget, så afrikansk og tredje-verdenslitteratur fik en fremtrædende plads. Efter et par år blev det politiske regime igen præget af undertrykkelse og terror, og Ngugi drog i eksil i begyndelsen af 80'erne.
Det politiske eksil blev frugtbart for hans kulturpolitiske skrifter. Decolonising the Mind: The Politics of Language in African Literature (1986) og Moving the Centre: Struggle for Cultural Freedoms (1993) indeholder en argumentation for brugen af afrikanske sprog i uddannelse og som medium for litteratur, som er svær at afvise.
Desuden kan især danske læsere fornøje sig over en uærbødig karakteristik af Karen Blixens Den afrikanske farm. Den sætter, mener Ngugi mystificerende, verdensfjern og tantet kulturnationalistisk dagsorden med dens tro på folkelig kultur og massernes snarlige oprør og sejr over neokoloniale regeringer. Et udvalg af hans kampskrifter findes på dansk: Med pennen som våben (1984).
Jo fjernere Ngugi kom fra hjemmet, i hans tilfælde de smukke grønne bakkedrag i Limuru, tæt ved Nairobi, jo mere uomgængeligt blev det for ham at skrive på sit modersmål. Devil on the Cross (1980), en allegorisk beskrivelse af en lokal frelserskikkelses sejr over den udenlandske kapitalistiske djævel, skrev han på kikuyu og oversatte selv til engelsk. Fablen Matigari, (på dansk 1987) som i et dobbeltgreb omhandler Mau Mau-oprøret i 1950'erne, og det oprør der må komme i nutidens Kenya, forfattede han også på sit eget sprog. Han beskriver i forordet, hvordan han skrev romanen i sin "fredelige toværelses lejlighed i Islington". Rummene svirrede med afrikanske mundtlige fortællinger, som han oplevede som det egentlige udgangspunkt for sin historie.
Ngugi wa Thiong'o er nu litteraturprofessor i New York. Han deler skæbne med mange andre eksilerede afrikanske intellektuelle, spredt i USA, Storbritannien og Canada. Det er godt for amerikanerne og os andre vesterlændinge. Men skidt for det institutionelle og kunstneriske liv i afrikanske lande. Det værste af det hele er, at han (sandsynligvis) ikke har skrevet skønlitteratur, siden han sad i sin toværelsers i London. Og det er ikke blot et stort tab for afrikansk litteratur, men også for verdenslitteraturen.

*Bodil Folke Frederiksen er lektor ved Internationale Udviklingsstudier på RUC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu