Læsetid: 3 min.

'Vi har endnu kun gjort det lette arbejde'

16. september 1997

Af Bosniens 2,4 millioner fordrevne og flygtede er kun få vendt tilbage til områder, hvor de nu udgør en minoritet. Det skal ændres markant i 1998, siger Ariane Quentier, talskvinde for UNHCR

MOSTAR
"Det, der er sket i Stolac, hvor muslimske familiers tilbagevenden er blevet bevidst obstrueret af de lokale kroatiske myndigheder, har tvunget UNHCR (FN's flygtningehøjkommissariat, red.) til at ændre strategi".
Ordene kommer fra Ariane Quentier, UNHCR's talskvinde, der selv har arbejdet i Mostar og nu i to år har bakset med at få projektet gennemført.
"Genopsætningen i Stolac var et led i et projekt, det såkaldte Dayton Pilot Project, som vi blev enige med de nationale kroatiske og muslimske ledelser om. Mens kroatiske familier fik lov til at vende tilbage til byer som Travnik og Bugojno, hvor muslimerne er i flertal, skulle muslimerne flytte ind i Jajce og Stolac. Men ingen tog højde for, at den lokale modstand - både hos myndigheder og befolkning - kunne være så vedholdende og komme til udtryk med så grove metoder, især i Stolac".
"Vi har måtte erkende, at vi ikke har magtmidler til at tvinge genstridige kommuner til at makke ret", fortsætter Quentier.
"Så i marts i år ændrede vi strategi. Det nye koncept hedder Open City. De byer, der erklærede sig villige til at lade flygtede mindretal vende tilbage, får stemplet Åben By. Deres belønning er, at en stor del af den økonomiske støtte, der gives til Bosnien, dirigeres derhen".
Det nye koncept ligner et gennembrud. Flere end 20 byer har erklæret sig Åben By - alle dog i den muslimsk-kroatiske føderation, hidtil ingen i Republika Srpska.
Og i sidste måned erklærede den første kanton, den midtbosniske kanton seks, sig for Åben Kanton. I alt 41.000 flygtninge og fordrevne - 25.000 kroater og 16.000 muslimer - skal vende tilbage til områder, de kom fra. Hvis aftalen ellers holder.
Men noget skal der også ske. Ariane Quentier og UNHCR må erkende, at kun ganske få blandt de 1,3 millioner, der er flygtet til udlandet, og blandt de 1,1 millioner interne flygtninge er vendt tilbage til deres hjem i områder, der nu kontrolleres af en anden etnisk gruppe.
En kendsgerning, der alvorligt underminerer et af grundfundamenterne for Dayton-fredsaftalen: at enhver har ret til at vende tilbage til sit hjem fra før krigen.
1,6 mio. fortsat fordrevet
Statistikken taler sit sprog: Ud af de 2,4 millioner, som krigen drev på flugt, opholde de 1,6 millioner sig stadig i udlandet eller i "internt eksil" i Bosnien pr. 1. januar 1997. Siden er yderligere omkring 70.000 flygtninge sendt hjem fra udlandet, især fra Tyskland. Blandt de hjemvendte er det i øvrigt - ifølge en schweizisk undersøgelse - kun én ud af ti, der finder et arbejde. Men blandt de 800.000, der er blevet genbosat, er det blot 27.000, som er hvad der i UNHCR-sprog kaldes "minority returns", altså flygtninge der vender hjem til områder, hvor de i dag udgør et etnisk mindretal. Af disse 27.000 er langt de fleste vendt tilbage til muslimsk-kontrollerede områder, kun ca. 4.500 er returneret til kroatisk område, og mellem 1.200 og 1.500 til Republika Srpska.
Og næsten samtlige af disse - ifølge Quentier 98-99 pct. - er vendt tilbage til landsbyer, der ligger i den såkaldte separations-zone, et to kilometer bredt bælte på grænsen mellem Bosniens statsenheder, hvor de internationale SFOR-styrker har kontrollen. Det er altså meget, meget få familier, der - lige som de 43 muslimske familier fra Stolac - har bevæget sig ind i en by, "fjenden" regerer.
"Det skal ændres markant", siger Ariane Quentier. "1998 bliver året, hvor vi skal have et gennembrud i antallet af 'minority returns', hvis Dayton-aftalen ellers skal være noget værd".
Hun erkender, at det bliver svært. De trusler, den megen vold og de talrige husafbrændinger, hjemvendte flygtninge fortsat mødes med, er ikke noget lovende tegn.
Quentier synes heller ikke, at kampagnen op til weekendens lokalvalg har været opmuntrende:
"De nationalistiske partier kørte nok engang kampagne på modsætningerne til de andre".
- Men ifølge internationale organisationer som OSCE, der organiserer lokalvalget, vil valget skabe blandede byråd og dermed fremme integrationen?
"Som repræsentant for UNHCR skal jeg sige, at valget vil fremme integrationen, fordi f.eks. muslimske flygtninge i større omfang vil være villige til at flytte ind i en serbisk by, hvis der sidder muslimer i bystyret. Men personligt mener jeg, at lokalvalget konsoliderer de nationalistiske kræfter. Alle grupper samler sig om 'deres' nationalistiske parti af frygt for, at andre gør det samme", mener Ariane Quentier.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her