Læsetid: 5 min.

Erhvervslivet har et ansvar - fandme

20. september 1997

På Hellig Kors Skole er man stolte over, at alle elever fortsætter i uddannelsessystemet. Men det betyder ikke, at alle også afslutter en uddannelse eller får en praktikplads eller et job

BLÅGÅRDS PLADS
Anne Berglund fik en god julegave sidste år.
I december var der indbrud på hendes skolevejlederkontor på Hellig Kors Skole. Den bærbare computer blev stjålet.
Anne Berglund havde en mistanke og indkaldte den mistænkte til møde på sit kontor.
"Du har eddermame at gå ud og skaffe den computer. Ellers er jeg færdig med at hjælpe dig," sagde hun til den unge mand.
Hun fik computeren i julegave.
Historien fortæller lidt om Anne Berglunds position blandt de ældste og de tidligere elever på Hellig Kors Skole på Indre Nørrebro i København. Hun har arbejdet på skolen i 20 år. Siden 1989 har hun ved siden af lærerjobbet også været skole- og ungdomsvejleder. Det er der afsat 15 ugentlige timer til. Noget mindre end hendes faktiske tidsforbrug.
"Det er vores stolthed, at alle vore elever fortsætter i gymnasiale eller erhvervsfaglige uddannelser," skriver Hellig Kors Skole i den reklamebrochure, som bydelsrådet har sendt rundt til forældrene til fem- og seksårige børn på Indre Nørrebro.
Og oplysningen holder stik, viser den statistik, som Anne Berglund lægger frem. Opgørelser over de 30-40 9. og 10. klasses elever, der hvert år de sidste tre somre har forladt Hellig Kors Skole, dokumenterer, at mere end halvdelen fortsætter i gymnasieuddannelser, mens resten går videre på erhvervsuddannelser.
Omkring tre fjerdedele af eleverne på de tre afgangshold har været tosprogede, og elever med indvandrerbaggrund vælger hyppigere gymnasiet end deres rent danske kammerater.
Benarbejde
Anne Berglund er en hovedperson i det benarbejde, der har skabt denne statistik. Allerede i 6. klasse kommer skolevejlederen rundt og orienterer eleverne. I 7. holder hun et stort orienteringsmøde om valgfag og om hele uddannelsessystemet for forældre og elever, og fra 8. klasse bliver eleverne fulgt tæt med obligatoriske, individuelle samtaler i 9. og 10. klasse.
Når hendes arbejde som skolevejleder slutter ved elevernes afgang fra Hellig Kors Skole, begynder hendes arbejde som ungdomsvejleder. I Københavns Kommune bliver de unge fulgt af ungdomsvejlederne et par år efter deres afgang fra folkeskolen - frem til deres 19 års fødselsdag. Overvejelserne om at samle ungdomsvejledningen i et center og afskaffe kontakten mellem de unge og de vejledere, de kender fra deres tid i folkeskolen, kalder hun "en bombe under Københavns Kommune" - en bombe, som vil føre til frafald fra ungdomsuddannelserne, øget kriminalitet og arbejdsløshed. Tværtimod mener Anne Berglund, at følgeordningen skal udvides frem til de unges 21 års fødselsdag.
"Gymnasieeleverne holder jeg op med at følge, netop når de forlader gymnasiet. Og det er dér deres vanskeligheder starter," siger hun.
Noget tyder på, at unge med indvandrerbaggrund trives godt i det danske uddannelsessystem. Muslimske piger - for eksempel - føjter ikke så meget på gaden som danske, og på trods af mange pligter i hjemmet har de gennemgående bedre tid til at koncentrere sig om lektierne end mange danske medsøstre.
Fynd og klem
"Når piger fra indvandrerfamilier bryder med familietraditionen og får lov at uddanne sig, gør de det tit med fynd og klem. Her på skolen har vi en pige, der har fået 13 i tysk. Det er hendes fjerde indlærte sprog - efter urdu, dansk og engelsk," siger Anne Berglund.
Hun ser mange eksempler på, at unge fra tosprogede miljøer går i gang med flere forskellige på hinanden følgende ungdomsuddannelser, som de afbryder en efter en.
Uddannelsessystemet er nemlig åbent nok over for de unge. Det er arbejdsmarkedet, der er en barriere.
Det viser sig typisk, når en ung tosproget, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, skal have en praktikplads. Det volder ofte store vanskeligheder. De unge, der ikke kan finde praktikpladser, samles op i såkaldt skolepraktik, ofte på hold domineret af unge med indvandrerbaggrund:
"Skolepraktik er ikke, hvad de har brug for. De har brug for at komme ud på en arbejdsplads, for at møde ældre, erfarne kolleger, der kan 'opdrage' dem. I stedet får de et tryk: 'Du kan ikke rigtig bruges!'," siger Anne Berglund, der mener, at de private erhvervsdrivende - fandme - må tage det sociale ansvar på sig og ansætte praktikanter med indvandrerbaggrund.
Det var med det budskab, Anne Berglund i sidste uge mødte op på konferencen "Når Erhvervslivet sætter dagsordenen!", der foregik i et medborgerhus på Indre Nørrebro og specielt henvendte sig til det private erhvervsliv. 700 virksomheder på Nørrebro og i Nordvestkvarteret var indbudt - blot en halv snes stykker mødte op. De fleste af de tilstedeværende på konferencen repræsenterede det offentlige.
Bjørnetjeneste
"Jeg synes, at erhvervslivet gør sig selv en bjørnetjeneste ved ikke at tage de unge i praktik," siger Anne Berglund og tager et ringbind frem. Her har hun alle de afgangselever, hun følger, ordnet i hver sin plasticlomme:
"Her er ikke én eneste uddannelsesaftale," siger hun og bladrer: "Skolepraktik, skolepraktik, skolepraktik... jo, her er én: en dansk dreng."
Mange tegn kan få ungdomsvejlederen til at gå i aktion. Nogle gange er det Socialcenter Blågårds ungeteam, der ringer om en tidligere Hellig Kors-elev, der er kommet ud i kriminalitet:
"Så ringer jeg til uddannelsesstedet for at høre, om han stadig kommer der."
Uddannelsesstederne skal ganske vist meddele Anne Berglund, hvis en af de tidligere elever fra Hellig Kors Skole dropper ud, men det er ikke altid, at hun når at få beskeden derfra, før hun hører den fra andre.
"Nogle gange hører jeg om, at små søskende eller lærere har set de unge midt på dagen. Så indkalder jeg dem til en samtale."
Oftest kan Anne Berglund få de unge til at vende tilbage til det uddannelsessted eller den arbejdsgiver, hvor de er løbet panden mod en mur. Hun erkender, at det er svært at blive ved med at opmuntre de unge til at prøve igen.
"Men hvad skal jeg gøre? Jeg kan jo ikke sætte mig hen i et hjørne og græde sammen med dem."

Tidligere artikler i serien om Blågårds Plads stod i Information 26., 27., 28. og 29. august og 2., 3., 9., 13., 16., 17, 18. og 19. september. Serien fortsætter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu