Læsetid: 3 min.

EU-kommissær truet med kalashnikov

30. september 1997

Afghanske talibanere tilbageholdt i går den italienske EU- kommissær Emma Bonino og 18 rejseledsagere i tre timer

Den 49-årige italienske EU-kommissær for humanitær bistand, Emma Bonino, indrømmer, at hendes puls pludselig fik fart på, da hun og 18 rejseledsagere i går morges blev truet med kalashnikov'er under et besøg på et hospital i Afghanistans hovedstad Kabul.
"Jeg var skræmt, fordi de var skarpt bevæbnet og rettede deres våben mod os," sagde Bonino.
Kommissæren og hendes følge af nødhjælpsarbejdere og journalister var på et 24 timer langt besøg i landet, hvor Bonino skulle se på nødhjælpsprojekter sat i værk af 40 millioner dollar fra EU's kasse. Gruppen var på besøg på et kvindehospital, da bevæbnede mænd fra det ultra-religiøse Taliban-styre, der kontrollerer omkring to tredjedele af landet, arresterede dem.
Gruppen blev holdt tilbage i en gård ved en politistation, men blev løsladt tre timer efter. Deres forbrydelse bestod i, at kameramænd og fotografer havde taget billeder af kvinder på hospitalet. At tage billeder er slemt, at fotografere kvinder er uhørt ifølge talibanernes verdensopfattelse. Derfor blev gruppen holdt tilbage.
Emma Bonino har skaffet sig et image som kommissæren, der hellere kører i off-road'er og besøger flygtningelejre end læser dokumenter på sit kontor i Bruxelles. Alligevel kom det noget bag på hende, at hun skulle opleve at blive arresteret under et besøg, der i høj grad er til gavn for afghanerne selv.

Modtog undskyldning
Hun modtog da også officielle undskyldninger efter løsladelsen, men situationen siger en del om talibanernes holdning til hjælp udefra. Det mener Erling Dessau, der indtil maj i år var chef for FN's udviklingsprogram, UNDP, i Afghanistan.
"Talibanerne er fuldstændig ligeglade med, om der kommer hjælp til landet. De mener nærmest, at det er venligt af dem at lade nødhjælpsarbejdere operere i landet," siger Erling Dessau.
Alligevel mener han ikke, at udlandet bør standse hjælpen til landet.
"Hvis man vurderer situationen ud fra et humanitært synspunkt, må man fortsætte hjælpen. Der er tale om et stakkels, fattigt land, hvor civilbefolkningen har hårdt brug for hjælp," siger han.
Men Dessau indrømmer, at han personligt har været frustreret over at arbejde i et land, hvis styre forbyder piger at gå i skole og kvinder i at arbejde uden for hjemmet og pålægger dem at dække sig til fra top til tå, ansigtet inklusive.
"Vi forsøgte at være venlige og forhandle med styret, men det er ikke modtageligt for argumenter overhovedet. Talibanerne holder fast på, at kvinder ikke må være involveret i projekter. Hvis der er tale om et hospitalsprojekt, må der ikke være kvindelige sygeplejersker eller læger, og kvinder må ikke behandles på hospitalerne. Det hindrede os i at arbejde," fortæller han.
UNICEF tog sidste år konsekvensen af talibanernes benspænd og suspenderede al støtte til undervisningsprojekter, hvor piger er ekskluderet.

Fylder nogle huller
Også Mellemfolkeligt Samvirke overvejer løbende, om bundgrænsen for, hvad man skal finde sig i, er nået. Mellemfolkeligt Samvirke er med i det danske bistandskonsortium, der går under navnet Danish Committee for Aid to Afghan Refugees (DACAAR).
"Principielt mener vi, at man skal yde hjælp, så længe det civile samfund ønsker hjælp. Bliver der tale om, at afghanerne - som det var tilfældet med ANC i Sydafrika - selv beder om en boykot af regimet og ønsker den humanitære hjælp omfattet af denne boykot, så er det rigtigt at trække sig ud," siger Bjørn Førde, der er generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.
Men det er ikke nemt at være firkantet, for når der som i Afghanistan mangler et civilt samfund efter 25 års borgerkrig, kan det virke let købt at lade beslutningen være op til afghanerne selv.
"I stedet lader vi det være op til vores lokale kontorer, der arbejder i landet. Så længe de siger, at det er muligt at involvere kvinder på en eller anden måde, så mener vi, det er forsvarligt fortsat at være tilstede i landet. Men man kan ikke afvise, at der er et dilemma. Enhver form for ressourcer, der kommer ind i et land med et ikke-demokratisk og ikke-legitimt styre, fylder nogle huller, som styret selv skulle fylde, hvis vi ikke var der," siger Bjørn Førde.

Taliban rykker frem
Tilbageholdelsen af Bonino faldt bare to dage efter et-årsdagen for talibanernes indtog i hovedstaden Kabul og afsættelsen af regeringen.
Fundamentalisternes sejrsgang blev over i weekenden yderligere forstærket, da talibanerne erobrede en strategisk beliggende lufthavn i Mazar-i-Sharif, den eneste større by, der endnu er i oppositionens hænder.
Talibanerne sagde søndag, at de har styrket deres belejring af byen og tilbudt amnesti til byens forsvarere, hvis de overgiver sig frivilligt.
Den talibanske regering er kun blevet anerkendt af tre lande, Pakistan, Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu