Læsetid: 4 min.

Filmisk kuvøseguf

15. september 1997

Det Danske Filmværksteds SneakBar bliver fast ingrediens i Filmhusets program

Byens lys
I mere end et kvart århundrede har Det Danske Filmværksted i København været et frirum, hvor professionelle og amatører kan realisere projekter, der ligger uden for den kommercielle branches muligheder.
Samtidig har værkstedet fungeret som yngleplads for en række unge talenter, der - efter at have øvet sig inden for værkstedets mindre forpligtende rammer - er blevet sluset videre i systemet. Eksempelvis har mange af de filmfolk, der i tidens løb er blevet optaget på Filmskolen, på et eller andet tidspunkt været involveret i miljøet omkring Det Danske Filmværksted.
I en årrække har filmværkstedet haft tradition for med mellemrum at arrangere såkaldte SneakBars, intime snigpremierer, hvor filmmagerne kunne samles med venner og kolleger for at se de seneste produktioner.
Arrangementerne har i princippet været åbne, men vægten har ligget på at samle miljøet til aftener, der gerne er forløbet særdeles uformelt og festligt.
Efter Filmværkstedets flytning fra Vesterbro til Filmhuset i Vognmagergade har institutionen fået adgang til Filmhusets fælles biografer, og man har derfor besluttet at gøre SneakBar-arrangementerne til en fast del af det månedlige program. Således kan man hver torsdag aften i september se Filmværkstedets aktuelle SneakBar-pakke i Filmhuset. I alt otte produktioner, der spænder fra kort animation over eksperimenterende novellefilm til ambitiøs dokumentarisme.
En væsentlig del af Filmværkstedets virke har tidligere været projekter, der involverede eksperimenter, enten formelle eller produktionsmæssige.
I dag synes eksperimenterne ikke at fylde meget. Med enkelte undtagelser vidner septembers SneakBar-program om, at Filmværkstedet i 90'erne mest af alt er en uformel træningslejr for unge talenter. Et sted, hvor man uden at blive pustet alt for meget i nakken kan prøve kræfter med film- eller videoproduktion på et teknisk professionelt niveau.
I den seneste SneakBars otte produktioner er der således ikke mange fingre at sætte på teknikken. Det er stort set lydefri værker, pakket ind i et strømliniet design og med et vist anonymt præg i det instruktions- og fortællemæssige.
Ekperimentalfilmen lever
Årsagerne hertil kan være mange. Eksperimentalfilmen har længe været en død sild, omend Super 8-filmen i de senere år har oplevet en fornyet intersse (ikke mindst båret frem af Filmværkstedet). Firsernes optagethed af video er mere eller mindre ebbet ud, og videokunsten cirkulerer nu i andre formater i billedkunstens miljøer. Og hvad angår ukonventionelle produktionsmåder generelt, er den etablerede filmbranche efterhånden blevet så rummelig, at mange eksperimenter faktisk lader sig gennemføre hér, ikke mindst hos de små, uafhængige produktionsselskaber.
I programmet for septembers SneakBar er der to produktioner, som umiddelbart skiller sig ud - af vidt forskellige årsager.
For forelsket i materialet
Den ene er De trofaste døde, Anders Leifers dokumentarfilm om dødekulten i Mexico. Filmen, der vil blive vist på DR2, er professionelt produceret og blændende fotograferet af Eigil Bryld.
Instruktøren har fat i en række velvalgte mexicanere, og den lokale atmosfære og farverige folklore formidles fængslende. Et problem er det imidlertid, at Leifer - der debuterer som instruktør med denne film - har været for forelsket i sit eget billedmateriale, og at filmens kronologiske struktur ikke i tilstrækkelig grad formår at bygge op til selve højtiden.
Filmen starter overordentligt lovende med en karismatisk taxachauffør i Mexico City, men jo tættere man kommer på selve hovedsagen, De dødes Dag, des mindre interessant bliver det i grunden. Og det er en skam, for temaet og billedmaterialet rummer store potentialer.
Den anden bemærkelsesværdige film er den amerikanske instruktør Erik Knights Dread Night Folk, en historie om en ældre mand, bosiddende i New York, men af caraibisk oprindelse.
Han opsøges af et kompagni af ånder, udsendt fra Caraibien, der vil bringe ham til at forlade denne verden for at vende 'hjem'.
Filmen, hvis tintede billeder veksler mellem rødlige, brune og grønne nuancer, er båret af tætte og intense nattestemninger, og den formår i usædvanlig grad at etablere et troværdigt univers, i flydende bevægelse mellem virkelighed, drøm og overnaturlige fænomener.
Med andre ord: en nærmest 'klassisk' værkstedsproduktion, en film, der søger andre veje, og som lykkes, netop fordi Filmværkstedet er indrettet på at få det optimale ud af et sådant materiale.
Foruden de to nævnte film vises følgende:
*Vera & Greta, en spøjs animationsfilm af Lena Edselius og Hans Nerdell.
*Noget med fjer på af Martin Laungaard, et traditionelt, men ikke ueffent portræt af en egensindig papegøjeopdrætter.
*Britta Sørensens Man in Window, en fiktionsbagatel om to kvinder, der holder øje med en mand, som sidder i vindueskarmen i ejendommen overfor - vil han hoppe ud?
*Jesper Balslevs Familiemiddag, en generationskommentar, der udvikler sig ud i det groteske.
*Marie Rømer Wesths Familie II, en konceptfilm om familierelationer baseret på skødesløse home movies.
*Morten Ellehauge Ryborgs Mens legen er god, en novellefilm om børns leg og fantasi, delvist baseret på de medvirkendes improvisationer.
Parallelt med visningerne af det aktuelle SneakBar-program fortsætter Filmhuset med hver søndag klokken 15 under overskriften WorkshopVinduet at vise tidligere værkstedsproduktioner.
I september bydes på billedkunstnerne Michael Kvium og Christian Lemmerz' apokalyptiske og materiedrivende 'spillefilm' fra 1994, Voodoo Europa, et værk, der med instruktørernes egne ord handler om 'tilstanden Europa'.

*SneakBar, Det Danske Filmværksted. Filmhuset. København. Hver torsdag i sepembe., kl. 21.15.
I oktober vises programmet i Filmhuset i Århus.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu