Læsetid: 3 min.

Fodbold, fjernsyn og fadøl

19. september 1997

Med den minimalistiske hverdagskomedie Let's Get Lost får Jonas Elmer en blændende debut på den danske filmscene

NY FILM
Det bobler og gærer i dansk film i øjeblikket. Sidste år debuterede en række uhyre talentfulde instruktører: Nicolas Winding Refn, Thomas Vinterberg, Niels Arden Oplev, Carsten Fromberg og Aage Rais. I år har Lotte Svendsen båret faklen videre med novellefilmen Royal Blues. Og nu kommer så Jonas Elmers debutfilm, Let's Get Lost, der har normal spillefilmslængde, men er produceret for Dansk Novellefilm.
Døgenigte med charme
Let's Get Lost er en charmerende og nænsom hverdagskomedie om en lille gruppe unge omkring Sankt Hans Torv på Nørrebro i København. Mogens, Steffen og Thomas er naturligt arbejdssky elementer. Helst tilbringer de tiden med at drikke fadøl og ligge henslængt foran fjerneren, hvor Mogens og Steffen dyrker Michael Laudrups fodboldmagi igen og igen på video, mens Thomas er mere optaget af genbopigens ynder, som han iagttager gennem kikkert.
Seancerne udspiller sig i Julies lejlighed, hvor Mogens en gang for to år siden fik lov til at overnatte på sofaen. Siden har han boet der, men Mogens og Julie er ikke kærester. Julie er kæreste med René, eller dvs. hun var kæreste med René, for i løbet af filmen står det mere og mere klart for hende, at han har fundet en anden, og at hun dermed har spildt to år med at lære ham, hvordan kvinder kan lide at blive behandlet i sengen. Dét er det mest kreperlige ved, at han dropper hende: at en anden kvinde nu skal høste frugten af hendes hårde arbejde.
På den baggrund er Julie mildest talt noget anspændt, tæt på det neurotiske, hvorfor det går hende mere end almindeligt på at have de tre uvirksomme fyre til at ligge og flyde om kap med fadøllet i hendes lejlighed. På det tidspunkt får drengene imidlertid også et mål i tilværelsen: at komme til landskamp i Parken. Hertil skys intet middel.
Legathåndbogen findes frem; Mogens får sågar (en slags) arbejde; og Steffen lader sig hyre af Julie til at begå indbrud i den formastelige Renés lejlighed. Intet går naturligvis helt, som de havde forestillet sig, men til landskamp kommer de!
Maximal minimalisme
Let's Get Lost er på mange måder, hvad man kunne kalde en minimalistisk film, men instruktøren Jonas Elmer og hans skuespillere får det maksimale ud af meget lidt. Filmen har ikke nogen egentlig handling; den er optaget på 12 dage, i sort/hvid, og i en stil, som kan minde om de tidlige 60'eres franske nybølgefilm. Der er tillige elementer af den dokumentariske direct cinema-stil over den, i den måde hvorpå kameraet synes næsten desperat at forsøge at fange det uventede, som sker omkring det.
Tilsyneladende skete der faktisk en del uventede ting under optagelserne, for meget af filmen er improviseret frem. Det mærkes tydeligt, i allerpositiveste forstand, i skuespillet og dialogen, der fremstår som taget direkte ud af dagliglivet på Nørrebro. Og når skuespillerne fx fniser og griner, får man indtryk af, at det er helt spontane reaktioner på deres medspillere. Den slags latter smitter i en grad, så man længe efter at have forladt biografen går med et lille saligt grin om munden.
Selv om man kender flere af skuespillerne fra biroller i film og på tv, er ingen af dem store navne - endnu! De er imidlertid alle så fremragende, at det nok skal komme. Nicolaj Kopernikus er fortræffelig som den fummelfingrede fodboldfreak Steffen, og Troels Lyby tilfører den kiksede forfatterspire Thomas en egen lad charme. Fremhæves skal dog især Sidse Babett Knudsen og Bjarne Henriksen. Hun spiller den jaloux Julie og mestrer det neurotisk komiske register lige så eminent som det hjerteskærende tragiske. Og Bjarne Henriksen er simpelthen den store godmodige Mogens helt ned til den måde, hvorpå han kommer tøj i tørretumbleren. Begge har været gode i det, de ellers har medvirket i, men med Let's Get Lost er to nye stjerner født i dansk film.
Og i Jonas Elmer har vi fået en instruktør, der kan den svære kunst at få en trist hverdag til at vibrere af charme og liv på lærredet, uden at den af den grund idylliseres. Let's Get Lost er ganske enkelt et blændende debutværk.

*Let's Get Lost. Originalhistorie og instruktion: Jonas Elmer. Danmark 1997. 96 min. (Grand, Dagmar, Øst for Paradis/Århus, Café-Biografen/Odense, samt Astoria/ Ålborg)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu