Læsetid: 4 min.

Første dansker i genterapi

17. september 1997

Århus Kommune-hospital har behandlet den første danske kræftpatient med genterapi som led i et verdensomspændende projekt

For første gang i Danmark er en patient behandlet med genterapi.
På trods af, at man stadig ved meget lidt om, hvordan genterapien virker, er Århus Kommunehospital nu gået i gang med de kemiske behandlingsforsøg som led i et verdensomspændende projekt, omfattende i alt 250 patienter med kræftsvsulster i hjernen.
Patienten er nu udskrevet fra hospitalet. Ifølge professor dr. med. Jens Astrup, der leder de danske forsøg, har patienten tilsyneladende kunnet tåle behandlingen og har heller ikke haft bivirkninger.
Men om det overhovedet har nogen virkning på sygdommen, kan der endnu ikke siges noget om.
Ingen helbredelse
"Vi forestiller os ikke, at vi med genterapien kan helbrede patienter med kræftsvulster i hjernen, men et optimistisk skøn er, at der måske kan opnås en mere langvarig kontrol over sygdommen, så man kan forhale forløbet af den," siger Jens Astrup.
I USA startede behandlingen med genterapi på samme type patienter i 1992. Langt de fleste der blev behandlet dengang, er døde i dag, siger Jens Astrup.
Vil ikke være med
Rigshospitalet har på nuværende tidspunkt ingen planer om at gå i gang med at behandle patienter med genterapi. Derimod er et helt nyt forskningslaboratorium for genterapi under opbygning og ventes klar til brug i slutningen af februar næste år.
Professor dr. med. Niels Borregaard, der er med til at opbygge laboratoriet og som skal sidde med i den kommende styringsgruppe, siger til Information, at strategien på Rigshospitalet er, at der skal være et solidt eksperimentelt grundlag, før man begynder at behandle patienter med genterapi.
"Efter man i første omgang internationalt kastede sig over en masse projekter med genterapi, er der nu en større erkendelse af, at der skal mere udvikling til, inden man går i gang med at behandle patienterne for ikke at skabe falske forhåbninger," siger Niels Borregaard.
Virus fra mus
Genterapien går ud på at påføre svulsten en virusinfektion og dræbe kræftcellerne.
Det såkaldte retrovirus, som benyttes, forekommer kun blandt mus, men er genetisk ændret.
Nogle gener er taget ud, andre sat ind. Bl.a. er der indsat et særligt "dræber-gen", som gennem viruset overføres til svulst-cellerne. Umiddelbart skader viruset ikke cellerne, det er den efterfølgende medicinske behandling, der får genet til at optræde som "dræber".
Viruset er udviklet på et amerikansk laboratorium i slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne.
Patentrettighederne er opkøbt af medicinalfirmaet Novartes, som økonomisk står bag de kemiske forsøg, Århus Kommunehospital deltager i.
Stadig uudviklet
Svagheden ved genterapien er ifølge Jens Astrup, at det endnu ikke er lykkedes at få udviklet en teknik, hvorved man kan få tilstrækkelig mange af kræftcellerne inficeret med viruset.
Viruset indføres med en lille sprøjte hele vejen rundt, hvor den fjernede kræftsvulst har siddet. I sig selv er behandlingen ikke specielt kompliceret - det komplicerede består i at få viruset til at gå ind i alle kræftcellerne.
Ifølge Jens Astrup kan der være bivirkninger ved behandlingen. Ikke p.g.a. viruset, men i og med, at hjernen er et følsomt område, kan der optræde blodansamlinger i forbindelse med, at der sprøjtes noget ind.
Når gennembruddet i genterapien - hvis der altså er tale om et sådant - netop er sket inden for dette område, skyldes det først og fremmest, at der i hjernen er særlige gunstige betingelser.
I modsætning til langt de fleste af kroppens øvrige celler deler hjernecellerne sig ikke efter fostertilstanden.
Og da viruset kun trænger ind i celler, der deler sig, hvilket kræftcellerne gør, risikerer man ikke, at det går over på selve hjernecellerne.
"Det er et lille biologisk trick, man har udnyttet," som Jens Astrup siger.
Ufarligt virus
Han understreger, at man ikke behøver at frygte en spredning af museviruset.
"For det første kan det ikke give anledning til skadelige virusinfektioner andre steder i kroppen, for det andet kan det ikke gå over på kønscellerne og dermed nedarves. Det har intet med genmanipulation at gøre, men er en virusinfektion, der påføres et begrænset område på patienten, lige som man bliver forkølet eller får influenza. Men eftersom man har fjernet de dele, der får et virus til at formere sig op, kan det ikke spredes - heller ikke til personalet eller til de pårørende," siger Jens Astrup.
Netop frygten for smittefare har været den mest forsinkende faktor i godkendelsen af projektet.
Livrem og seler
Mens der ikke var problemer med at få godkendt forsøget i det videnskabsetiske komitésystem, blev der fra Arbejdstilsynet og Sundhedsstyrelsen stillet krav om meget grundige sikkerhedsforanstaltninger.
"Myndighedernes ville være helt sikre på, at det her virus ikke spredes, og selv om det er ugiftigt og ikke kan give anledning til sygdomme, vil man gå med både livrem og seler. Og det finder jeg helt rimeligt," siger Jens Astrup.
Iøvrigt understreger han, at det ikke bliver denne teknik, der kommer til at løse "kræftens gåde".
"Måske enkelte former for kræft og måske denne her særlige hjernesvulstkræft, men så langt er vi på ingen måde kommet endnu. Det vil formentlig tage generationer. Sammenlignet med den allerførste penicillinbehandling er det første trin i en udvikling, der måske kan blive til noget."
På samme måde som i andre behandlingsforsøg er der en kontrolpatientgruppe. Hver gang én patient behandles med genterapi, skal der i forsøget være en patient med et tilsvarende sygdomsforløb, der modtager den traditionelle behandling. Jens Astrup regner med, at der bliver tale om i alt seks til otte patienter i genterapi.
Den næste patient vil ifølge Jens Astrup blive behandlet
"så snart, der dukker én op. Men der er tale om en ret sjælden sygdom, så patienterne står ikke ligefrem i kø. Det kan være i morgen, om en måned, men jeg håber selvfølgelig, der snart kommer nogle."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her