Læsetid: 6 min.

Fokus på politiets rolle i Ri-Bus-konflikten

1. september 1997

Ri-Bus sagen i Esbjerg vil i næste uge fokusere på de afgørende begiven-heder, der udspillede sig en augustnat på Rømø for to år siden. Spørgsmålet om, hvorvidt politiet brugte ulovlig provokatør vil stå i centrum

Det må have været et højst besynderligt syn. Natten mellem d. 2. og 3. august 1995 møder fire Ri-Bus aktivister frem til adressen Vibevej 28 i Havneby på Rømø. Med sig har de en kniv, spraymaling og fugeskum. I haven, der støder op til adressen, ligger en gruppe betjente på lur. Lederen af Esbjerg Politis særlige hærværksefterforsknings-gruppe Søren B. Thomsen noterer i sin politirapport, at han observerer de fire hærværksfolk ved adressen kl. 01.00.
Men hærværksfolkene er forsigtige, så i den efterfølgende time og tyve minutter ligger gruppen af hærværksfolk og betjente skjult i hvert sit buskads på den stille og mørke villavej.
En af hærværksfolkene Jan Mathisen har senere fortalt, at man var på nippet til at opgive aktionen, fordi et fjernsyn var tændt et sted på vejen. Havde de fire hærværksfolk opgivet deres planlagte aktion ville der måske ikke have fundet et storstilet retsopgør sted i Esbjerg i disse uger.
Det gør der som bekendt, og på mandag og tirsdag vil hærværkstiltalte og betjente fortælle om begivenhederne på Rømø for to år siden.
Vi kan i dag konstatere, at politiassistent Søren B. Thomsen i sin politirapport dateret d. 3. august skriver:
"Kl. 02.20 - Det var meget vanskeligt at se, hvad der foregik ved garageporten, som dog ind imellem knagede en smule. Efter et par minutter hørtes støj efter brug af spray af en art. Kort efter hørtes et voldsomt pift, som ved en hjulpunktering. Undertegnede var nu klar over, at personerne var ifærd med hærværk, hvorfor jeg løb frem fra mit skjul og råbte: 'Stop det er politiet".
Politiassistent Søren B. Thomsen skriver i sin rapport, at han kl. 02.28 anholder nordmanden Kjetil Kausland, der havde ødelagt strejkebryderens bil ved at overspraye den med sort lak, sprøjtet fugeskum ind i udstødningsrøret og punkteret et dæk med en kniv.
Der går altså otte minutter fra det tidspunkt, hvor politiet observerer, at hærværksmanden går ind i garagen, til han bliver anholdt.
Hvorfor stopper politiet ikke den forbrydelse, de er øjenvidne til? Dette spørgsmål bliver belyst i retssalen på tirsdag, når politiassistent Søren B. Thomsen skal afhøres under vidneansvar.
Spørgsmålet er, om politiet havde en dagsorden, der så stort på retsplejelovens ord om, at 'Politiets opgave er (...) at foretage det fornødne til forhindring af forbrydelser..'
I dag kan vi konstatere følgende: Samtidig med de ejendommelige begivenheder på Rømø venter en række betjente i tre biler inde i Esbjerg. De ved, hvad de skal gøre, når de telefonisk får besked fra Rømø om hærværkets gennemførelse. Det er aftalt og planlagt på forhånd.
Politiet anser de tre ledende Ri-Bus aktivister Bjørn Marcher, Peter Kleist Christiansen og John Andersen som bagmændene bag hærværket på Rømø. Det fremgår af statsadvokat Preben Alsøes fortroligt-stemplede redegørelse om Rømø-affæren:
"Det blev derfor besluttet, at de tre skulle anholdes, såfremt hærværket fandt sted. Politiet var derfor forberedt på at skulle foretage anholdelser af de pågældene".
De tre sovende aktivister i Esbjerg bliver banket op og anholdt. I det efterfølgende grundlovsforhør ønsker politiet dem varetægtsfængslet i isolation i tre uger.
Det lykkes ikke, men da politiet en uges tid senere forstærker sigtelsen med en tungere paragraf, der taler om omfattende forstyrelser af den offentlige orden, bliver de tre indsat i varetægtsfængsel i ialt 52 dage underlagt brevcensur og besøgskontrol.
I dag er to af dem - Peter Kleist Christiansen og John Andersen - stadig tiltalt for at have været bagmændene bag de mange hærværkstilfælde under Ri-Bus konflikten. Men ingen af de tre er tiltalt for Rømø-aktionen.
Det er til gengæld den fjerde tiltalte, der i disse dage sidder i det lille retslokale i Esbjerg. Han hedder Thomas Kjær, og han fungerede i løbet af sommeren 1995 som meddeler for politiet i under Ri-Bus konflikten, indtil han fik kolde fødder i september samme år.
Thomas Kjær og politiassistent Søren B. Thomsen var i dagene forud for Rømø-aktionen i tæt telefonisk kontakt. Otte samtaler er registreret - en af samtalerne udspiller sig om natten før aktionen på Rømø.
Her ligger politiassistent Søren B. Thomsen og en gruppe betjente første gang på lur på Vibevej i Havneby på Rømø. Da der ikke sker noget, ringer Søren B. Thomsen til Thomas Kjær. kl. 00.46.
De taler sammen i næsten fem minutter. Kjær hævder, at han fortumlet fortæller politiassistenten, at der ikke er planlagt noget hærværk. Søren B. Thomsen har forklaret, at "Kjær oplyste, at aktionen ikke ville blive til noget i nat".
Et faktum er, at Thomas Kjær næste morgen ved busblokaden finder to aktivister, der gerne vil være med til en aktion på Rømø. Et faktum er også, at Søren B. Thomsen og Thomas Kjær mødes om eftermiddagen på en parkeringsplads ved Gl. Vardevej i Esbjerg. Hvad der aftales på mødet, er der uenighed om - der foreligger ingen politirapport om mødet.
En kendsgerning er, at Thomas Kjær herefter tager ud og køber spraymaling og fugeskum sammen med aktivisten Jeppe Warming.
Sammen med nordmanden Kjetil Kausland tager de ud til Jan Mathisen, der holder ferie med sin familie på Rømø. Herude aftales detaljerne i hærværksaktionen, som ikke mindst Thomas Kjær ivrer efter skal blive gennemført.
Efter aktionen er gennemført anholdes Thomas Kjær af Søren B. Thomsen. Ifølge politirapporten skal Thomas Kjær have sagt, "at han udelukkende var håndlanger for Peter Kleist og Bjørn Marcher".
Dette vidneudsagn er i første omgang politiets påståede grundlag for at anholde de tre inde i Esbjerg. Først et halvt år senere fremgår det af statsadvokatens redegørelse, at anholdelserne inde i Esbjerg var planlagt af politiet på forhånd.
Der kan da også stilles et stort spørgsmåltegn ved, om Thomas Kjær overhovedet bliver afhørt om natten på Rømø. Selv benægter han det.
Ifølge politirapporten anholdes nordmanden Kjetil Kausland klokken 02.28. Søren B. Thomsen beder telefonisk om at igangsætte anholdelser af de tre inde i Esbjerg kl. 02.33. Det er næppe sandsynligt, at han inden for kun fem minutter skulle have fundet Thomas Kjær i nattens mørke og afhørt ham. En anden mulighed er, at Søren B. Thomsen fabrikerede en falsk politirapport, der kriminaliserede de to ledende Ri-Bus aktivister Peter Kleist Christiansen og Bjørn Marcher.
At Søren B. Thomsens politirapport kan være falsk bestyrkes af, at Thomas Kjær næste dag rutinemæssigt afhøres af en kriminalassistent fra Esbjerg politi. I dette forhør påtager Thomas Kjær sig hele skylden for Rømø-hærværket. Han nævner ingen bagmænd.
Først da Søren B. Thomsen tager ham ud af cellen igen, hjælper med at finde en ny bisiddende advokat og indleder et nyt forhør, begynder Thomas Kjær at tale om bagmænd. Herefter foretager Søren B. Thomsen en lang række forhør af Thomas Kjær, der kommer med mere og mere belastende udsagn om de tre senere varetægtsfængslede Ri-Bus aktivister.
Statsadvokat Preben Alsøe fastslog i sin redegørelse fra april 1996, at man ikke kunne beskylde politiet for at have brugt Thomas Kjær som ulovlig politiprovokatør. Men statsadvokaten rejste dog følgende kritiske spørgsmål:
"Jeg finder således, at Thomas Kjær af årsager der ikke står klart, har givet politiet oplysninger om ulovligheder, han selv var involveret i..", og
"Der kan rejses det vanskelige spørgmål i denne sag, hvorvidt (...) politiet ud fra et passivitetssynspunkt kan siges at have medvirket til, at planlægningen og forberedelserne af hærværket blev fortsat..."
Statsadvokaten mente derfor, at den endelige afgørelse først kunne træffes ved en domstol. Og det bliver den så i disse dage - i byretten i Esbjerg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu