Læsetid: 1 min.

FOLK

9. september 1997

Lars Emil Johansen
*I eftermiddag er der pressemøde i International Press Center i København med
den abdicerende konge af Grønland, landsstyreformand Lars Emil Johansen. Han vil nu kaste sig ud i det pulveriserende erhvervsliv.

Michael Birtwell
*Den 28-årige arbejdsløse Michael Birtwell fra Nordengland har fået en bøde
på 100 pund for at have
skrevet fornærmelser i en kondolencebog for prinsesse Diana - herunder ordet "klassekrig". Under retssagen græd han og beklagede sin opførsel.

Prinsesse Alexandra
*HKH prinsesse Alexandra åbner til formiddag i Vejle den 9. europæiske kongres for laryngectomerede (folk, der har fået bortopereret struben).

Bente Frost
*Denne tirsdag skal Københavns Kommunes byplan- og trafikudvalg tage endeligt stilling til, hvad trafikborgmester Frost skal gøre ved den der sorte liggende skamstøtte, man har malplaceret på Københavns Rådhusplads.

Stig Rossen
*For tredje uge i træk
ligger den danske musicalstjerne nummer 1 på den thailandske hitliste med singlen Miracle fra albummet Letters of Love.

Larry King
*Den amerikanske talkshow-vært Larry King har udsat sit syvende bryllup, denne gang med kæresten Shawn Southwick. Den 63-årige King skal først gennemgå en by-pass operation.

Charles Spencer
*Det var en flot tale, Jarlen af Spencer holdt ved bisættelsen af søsteren Diana i Westminister Abbey. Men i andre tider havde den indbragt ham et eneværelse i Tower.

Redigeret af Flemming Kyed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu