Læsetid: 1 min.

FOLK

26. september 1997

Bjarne Riis
*Hvad dette dagblads Henrik Jul Hansen mere end
antydede under Tour de France, bekræftedes i går
af dagbladet Aktuelt: Bjarne Riis led af mavesår under de knap 4.000 km i det franske. Riis har nu fået medicin og skulle være klar til VM i oktober.

Henning Berg
*Den norske fodboldlandsholdsspiller, der just er blevet købt af Manchester United lavede i onsdagens 2-2-kamp mod Chelsea et så klodset selvmål, at selv Peter Schmeichel blev slagen med tavshed. Ældre læsere må mindes Torbjørn Svendsen, hvalfangeren fra Sandefjord.

Anja Andersen
*Vor landsmandinde, der nu har besluttet sig for at spille for norske Bækkelaget, blev forleden bortvist efter tre udvisninger i en udekamp mod Byåsen. Fr. Andersen undlod undtagelsesvis at give dommerne fingeren ved sin exit.

Karim Zaza
*Kun få timer efter meddelelsen om Børs-lanceringen gerådede FCK i store problemer i pokalkampen mod 1. divisionsklubben Glostrup IF 32. FCK-målmand Karim Zaza hindrede et nederlag i den ordinære kamp - og reddede to Glostrup-forsøg i straffesparkskonkurrencen, hvorefter FCK vandt 4-2.

Erik Dyreborg
*Onsdag mindedes fodboldnostalgikere 30-årsdagen for det danske landsholds 5-0-sejr i Oslo. Det var ved hin mindeværdige lejlighed, at Næstved-angriberen scorede alle de danske mål.

Thomas Bjørn
*Den danske golfspiller deltager på Europas Ryder Cup-hold, der i weekenden møder USA. Bjørn sidder over i dag, men holdkaptajn Ballesteros lover, at alle spillere kommer i kamp før søndagens singler.

Kevin Keegan
*Den engelske ex-landsholdsspiller, der i januar forlod posten som manager for Newcastle, gør nu come-back. Keegan skal være chef for 2. divisionsholdet Fulham, der har ambitioner om at blive "Sydens Manchester United".

Redigeret af Jørn Kring

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu