Læsetid: 1 min.

FOLK

24. september 1997

Mother Teresa
*En statue i legemsstørrelse opstilles nu i Calcutta. Hun så den, før hun døde, men mente beskedent, at det var for megen stads at gøre ud af hende.

Harvey Keitel
*Den eminente skuespiller skal spille amerikansk soldat i den første film, der indspilles i Vietnam efter krigen.
I Three Seasons, en fri lavbudgetfilm, er alle øvrige skuespillere vietnamesere, ligesom sproget er vietnamesisk.

Carmen
*Musikhuset i Århus søger en Jeep af mærket Willy's fra 30'erne til brug i operaen Carmen. Skulle De ligge inde med en sådan, så syng.

Sabrina Richardson
*Den amerikanske kvinde er sigtet for grov vold, fordi hun slog sin mand med frosne kyllingelår, bed ham og kastede en telefon og en sav efter ham, fordi han kom hjem kl. et om natten. Det skal man altså ikke gøre. Hverken det ene eller det andet.

Bille August
*Som vor bagvendte medarbejder udtrykte det: Skille skal billes.

Erik Nørgaard
*Forfatteren har atter higet og søgt i gamle bøger. Resultat: En ny bog om Arbejdsfolk på Langeland i 100 år. Udgivet af SiD, Rudkøbing, og skrevet på SiD-løn. Som han siger: En løn, mange forfattere vil misunde ham.

Jeremy Irons
*Denne skuespiller får hovedrollen i ny indspilning af Nabokovs Lolita med Adrian Lyne som instruktør.

Kirsten Hammann
*har sammen med Torben Lange og Peter Nielsen modtaget 50.000 kr. fra Statens Kunstfond som præmie for udgivne bøger.

Frank Dahlgaard
*Den konservative kultfigur holder foredrag om politik i aften i Skive, Når Salling Grovvarer holder generalforsamling. De kan ikke få det groft nok.

Redigeret af Kristen Bjørnkjær

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu