Læsetid: 4 min.

Forfatter: Nyrup-bog er et spørgsmål om genhør

29. september 1997

Det giver ikke mening at trække en præcis grænse for, hvor tæt man kan gå på politikeres privatliv, siger journalist Henrik Qvortrup, medforfatter til bogen "Nyrup"

"I det omfang, det tilkommer mig at bedømme Nyrups egnethed, synes jeg egentlig, han er en god statsminister. Han har nogle åbenlyse problemer med at kommunikere. Men på det saglige og det faglige plan er det svært at få øje på nogen, der er ret meget bedre."
Sådan karakteriserer Berlingske Tidende-journalisten Henrik Qvortrup statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Sammen med kollegaen Niels Lunde har Henrik Qvortrup skrevet bogen "Nyrup", der udkommer tirsdag, og som på forhånd har fået megen omtale. Uddrag af bogen - især om Nyrups forhold til sin kone Lone Dybkjær, til sin afdøde datter og til de ansatte i Statsministeriet - stod at læse i Berlingske Tidende og Ekstra Bladet i weekenden.
"Generelt er der en tendens til, at politiske biografier kommer til at handle mere og mere om personer," siger Henrik Qvortrup.
"Politik er personer. Personerne er afgørende for, hvor folk sætter deres kryds. Det er betegnende, at folk ikke siger, at de er socialdemokrater eller Venstre-folk. De siger, at de stemmer på Nyrup eller på Uffe. I den forstand mener jeg, at politikere og deres privatliv har betydning. I bogen kommer vi med et mix af det politiske og det private, som er relevant for forståelsen af, hvem Nyrup er."

Elitær betragtning
- Da Per Stig Møller blev konservativ partileder, fokuserede medierne også meget på overfladiske ting som hans personlige fremtræden. Er det ikke det politiske indhold, der er det vigtige?
"Overfladen er afgørende for, hvordan 95 procent af danskerne stemmer. Det er en meget elitær betragtning at sige, at det kun handler om indhold. Det gør det altså ikke. Gå ned på Strøget og spørg, hvad folk stemmer: Så siger de, at de stemmer på Socialdemokratiet, fordi ham Nyrup er okay. Eller også stemmer de ikke på Socialdemokratiet, fordi ham Nyrup er en idiot. Det er nogle meget diffuse vurderinger af personerne, der er afgørende."
- I bogen skildrer I en julefrokost i december 1996, hvor regeringens ledende ministre 'leger', at de skyder til måls efter Salman Rushdie. I skriver også om en 'statsministerfrue-bil', som Lone Dybkjær skulle have haft stillet til rådighed, men aldrig fik. Har den slags nogen politiske implikationer eller konsekvenser?
"Vi har lagt tingene frem, som de er foregået. Andre må vurdere, om de har politiske implikationer. Vi prøver bare at være fluen på væggen i et eller andet omfang. Men jeg er da ikke mere idiot, end at jeg godt ved, at der i udvælgelsen af oplysninger også ligger en stillingtagen. Rushdie-julefrokosten kan man vurdere som en harmløs selskabsleg, hvor Nyrup gør noget, som alle har fuld forståelse for. Han har været under hårdt pres, og skal man ikke have lov til at lege, når man er til julefrokost? En anden vurdering kunne være: Man er statsminister på fuld tid. Også når man er til julefrokost. Politisk er det måske ikke særlig passende at lege, at man udfører et attentat mod - af alle her i verden - Salman Rushdie. Det kunne være interessant at vide, hvad Salman Rushdie synes om sådan noget."
- Hvem er målgruppen?
"Den almindeligt interesserede dansker. Den er ikke skrevet til politiske feinschmeckere. Det har ikke været en drivkraft for os, at vi skulle grave ting frem, der væltede regeringer. Vores helt store ambition har været: Hvem er ham der, der bestemmer over os allesammen?"

Gudsjammerligt
- Har det været vigtigt at skrive en underholdende bog?
"Bestemt. Der er ikke meget ved at skrive en god bog, hvis ingen læser den. Og en bog kan godt være væsentlig, selv om den er sjov og interessant at læse. Politiske biografier har - hvis man ser bort fra Schlüter-bogen - været gudsjammerligt kedelige. Dermed sikrer man, at bøgerne er skrevet til og for de mennesker, der i forvejen er stærkt interesserede i politik. Hvis man kunne få en lidt bredere målgruppe i tale ved at gøre tingene lidt mere appetitlige, ville det være alle tiders."
- 'Gudsjammerligt kedelige', siger du. Det får mig til at tænke på sidste års bog om Niels Helveg Petersen, som valgte at samarbejde med forfatterne. Har I - set i bakspejlet - været lettede over, at Nyrup ikke ville samarbejde med jer? Kunne han have sat sig på jeres bog og gjort den til sin?
"Det havde han ikke fået lov til. Han fik tilbuddet om at snakke med os. Og det afslog han. Bogen var blevet en anden, hvis han havde snakket med os."
- Også mere positiv?
"Det ved jeg ikke."
- Er der grænser for, hvor tæt I vil gå på folks privatliv?
"Selvfølgelig er der grænser. Det er oplagt. Og der er også ting, vi har hørt i forbindelse med arbejdet med denne bog, som vi aldrig i vores vildeste fantasi kunne finde på at skrive. Men det giver ikke mening at trække en præcis grænse. Det er et spørgsmål om gehør: Det her skal med, det her skal ikke med. Der kan ikke stilles firkantede regler op."
- Er det rigtigt, at I har haft adgang til Nyrups afdøde datters dagbog?
"Det har jeg ingen kommentarer til," siger Qvortrup.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her